Tags: IT
Jeg er netop kommet retur fra Mobile World Congress i Barcelona – verdens største af sin art, 8 haller og 70.000 gæster.
Hvad har en mobilkongres så med hvidevarer at gøre? En hel masse!. Vi er på vej ind i "Smart Computing"-æraen.
Med udgangen af 2012 vil der være flere mobile enheder på nettet end der er mennesker i verden. Merprisen for at gøre et produkt i stand til at kommunikere er i dag ganske få kroner.
Mange af disse mobil-enheder ligger ikke i lommen på et menneske, men sidder i en bil, en automat, et parkometer, en alarm – og i den nære fremtid i et køleskab, din vaskemaskine, dit strygejern eller din fryser.
Flere af os kan huske ingeniør-drevne projekter som Ericssons og Electrolux intelligente køleskab fra sen-90'erne. Et fortænkt forsøg på at give os et smart køleskab.
Man skulle manuelt bogføre de ting man satte ind i køleskabet, og på den måde havde man et overblik over hvad der lige nu var i køleskabet, og hvad man eventuelt måtte være lige ved at komme til at mangle.
Til ingeniørernes store overraskelse fængede det ikke, de forstod ikke at man ikke ville bruge hele og halve timer på at bogføre, hvor meget mælk man brugte.
I dag er vi – med Smart Computing – kommet lysår videre. Og samtidig har vi en sund og kritisk tilgang til teknologi. Vi tager de ting til os, der virkelig gør en forskel, og glemmer resten!.
Så den nære fremtids intelligente hvidevarer er noget ganske andet end Ericssons køleskab fra 90'erne. Der åbner sig en verden af smarte apps, nye tjenester og services.
IVÆKST Artikel: Arbejd trygt i skyen med Google Apps
I "Smart Computing"-æraen vil produkterne kommunikere på flere måder
For det første vil de kunne orientere sig i de faste fysiske omgivelser, altså bygningen og de faste installationer. Hvor er jeg.
De vil kunne tage højde for at vandet i Aarhus - hvor jeg bor – er hårdt vand, og downloade en app der gør at vaskeprogrammerne tager hensyn hertil.
De vil også tage hensyn til strømforbrugs-profiler, og gå i standby til strømmen er billig, eller hvis andre i etageejendommen bruger meget strøm venter de pænt.
De kan også aftale med min elbil, at den lige skal være færdigopladet – eller lige venter til vasken er færdig. For det andet vil de orientere sig i retning af, hvem de er sammen med "hvordan ser min familie ud".
Både mine kolleger i hvidevare-branchen, hvem er de, hvilke egenskaber har de, men de vil også stille spørgsmålet hvordan ser "mine mennesker" ud.
Er det en familie med børn, er det ældre mennesker, der har brug for enkle og overskuelige betjeningsknapper. De kan planlægge strømforbrug så tørretumbler, vaskemaskine og ovn ikke går i gang samtidig.
Ovn og fryser kan tale sammen om madlavningen, tørretumbler eller vaskemaskine kan undgå overlap i arbejdet ved at aftale arbejdsfordelingen, og fryseren undgår unødvendig indfrysning af noget, der skal bruges lige om lidt.
For det tredje vil betjeningen være anderledes. Det vil nemlig mestendels være min smartphone, der fungerer som kommando-central.
Der er naturligvis masser af skærme og displays på produkterne, men tendensen er klar, min smartphone bliver "the remote control to my life", og altså også til mine hvidevarer.
Det betyder, at jeg er fri for at vandre 4 etager ned i vores byhus for at se, om vaskemaskinen er færdig, og jeg kan naturligvis starte ovnen på vej hjem, eller starte stille og skånsom optøning af aftensmaden.
En del af betjeningen udgår simpelthen, fordi videnvarerne vil jo også vide, at du ikke er hjemme. Det kan smartphonen nemlig fortælle dem. Køleskabet kan skifte til nat-køling, baseret på gratis strøm og så tage den lidt med ro i dagtimerne.
Din robotstøvsuger ved du ikke er hjemme – og hvor længe du ikke er det, og den kan planlægge rengøringen efter det. Alt sammen lysår fra Ericssons 90'er køleskab.
Men det er faktisk kun begyndelsen – eller fundamentet - for en utrolig spændende udvikling: den jeg kalder Smart Computing-bølgen.
IVÆKST Tema: IT der understøtter din forretning
Nye forretningsmuligheder og – modeller. Nye aktører
De intelligente enheder og det fine og granulerede billede jeg har af, hvad der foregår lige nu og her i næsten real-time, åbner for helt nye forretningsmuligheder og – modeller.
Fremtidens hvidevare-verden – eller videnvare-verden – ser helt anderledes ud, nye forretningsmodeller, nye indtjeningsmuligheder og – nye aktører! I stedet for at købe en vaskemaskine køber jeg en service.
Tøjvask i 12 måneder, eller jeg køber minus 21 grader så billigt som muligt. Leverandøren, f.eks SEAS NVE kan jo selv optimere strømforbruget, så min fryser køler stærkt ned om natten, og står så på frihjul hele dagen igennem.
SEAS NVE vil kunne levere gratis strøm om natten, og tjene penge på at sælge denne service til mig, pakket ind i en fryser, og afregnet over elregningen.
I stedet for at købe et designer-SMEG køleskab, så køber jeg et Apple køleskab med en flot skærm på fronten og et flot design.
Apple tjener penge på en masse apps og iTunes-indhold, opskrifter, kogebøger og så videre. De tjener naturligvis også styrtende på køleskabet, som Apple jo gør på alt, hvad de har med at gøre.
Men pludselig er det ikke de sædvanlige designer-køleskabs-producenter, men en IT-virksomhed der sætter scenen.
Google har en stor interesse i at få så mange skærme og steder de kan eksponere os for reklamer spredt rundt om os mennesker, både når vi er i bevægelse og derhjemme.
Google har for længst forladt PC'en som den primære skærm, i dag er det smartphonen, og Google er på fuld fart på vej ind i hjemmet med deres Android at home.
Sony kommer med TV der er baseret på Android, og der kommer helt sikkert ikke alene brown goods, men også hvidevarer der er baseret på Android.
De vil kunne tale med andre Android-enheder, og på den måde skabe noget der gør at vi kigger på Googles annoncer i processen.
Data bliver et vigtigt nyt forretningsområde. Google samler mængder af data op om mig og min adfærd. Disse data bliver penge værd.
Dansk Supermarked kan få et detaljeret billede af forbruget, og bruge det til at målrette nye services.
Dansk Supermarked kan lave en service der altid holder mit køleskab fyldt, optimerer logistik og distribution, og sikrer mig som trofast kunde.
I dag smider vi ca 30 pct af vores mad ud – et vanvittigt ressourcespild som man på den måde med intelligente hvidevarer kan begynde at afhjælpe. Vi vil spare en formue i processen.
Der tegner sig et billede hvor vi skifter fra at sælge hardware – i IT verdenen "device centric" - til at sælge service - "service centric". Og det i en verden af nye aktører.
Man kan integrere bagud og forestille sig el-selskaberne overtager en del af driften og bare sælger en service der hedder minus 21 grader pakket ind i en tilfældig fryser.
Eller man integrerer fremad, og det er Dansk Supermarked der tager hånd om mit køleskab – med indhold. Det kunne også være en sidelæns bevægelse i værdikæden, så det er Apple der står for salget af køleskabet.
Velkommen til Smart Computing æraen, den mest spændende udvikling nogensinde i informations og kommunikationsteknologi, hvor vi skifter fra et salg af enheder til et salg af service-ydelser, og hvor det ikke længere bare er smarthpones og PC'er, men Apple designer-køleskabe der tegner fremtiden.
Bestyrelsesformand, Innovation Lab
Foredragsholder og konsulent
Videnkilde og storinspirator, af Computerworld kåret til en af Danmarks ti mest indflydelsesrige IT personer og af Børsens Nyhedsmagasin valgt til mest nyskabende danske IT personlighed. Uddannet boghandler.
Ville egentlig læse psykologi, men brugte i stedet sin tæft for menneskevæsenet til forudsigelse af PC’ens indtog og stiftede Danmarks første og største leverandør af PC’er, DanaData. Startede senere Danmarks dengang største internetvirksomhed, TDC Internet.
Siden 2000 har Preben været involveret i en række teknologi- og forskningsorienterede aktiviteter (bl.a. IVS – det nuværende Northcap partners, Århus Universitet og Alexandra Institutet).
I 2001 startede Preben Mejer desuden Innovation Lab, der er et videnscenter omkring den nyeste teknologi.
Preben Mejer vandt Juryens Ivækstpris i 2011.