Tags: IT
Der venter os et utroligt spændende år på IT-fronten. Læs med her og find ud af hvad 3D maker kan gøre for dig når det gælder detaljeret print, og hvordan IPS vil overtage din navigering, når du ikke aner hvor du skal hen indendørs.
Maker. 3D maker. Nu er 3D forbrugerelektronik ikke bare briller.
3D printere har eksisteret i mange år, for et par år siden var jeg i Go’morgen Danmark med sådan en fætter til 1 mio kroner. Sidenhen er priserne hamret ned, og i dag kan man få sådan en til få tusinde kroner. Men de ligner så til gengæld et populær mekanik samlesæt.
Det nye er at de er på vej til at ligne ganske almindelige printere, og til ganske almindelige priser ligesom det jeg betaler for min HP printer. De er simple og velfungerende, lige til at bruge, ligesom din blæksprøjteprinter, de kan printe i alverdens materialer, plastic, farver, endda chokolade med lidt fingernemhed. Og så skal man ikke være ingeniør eller IT nørd for at bruge dem. I 2013 printer du selv dine julegaver. Maker er jo netop det med at skabe. Ligepludselig kan vi alle sammen designe og skabe alverdens ting derhjemme i garagen. 3D printshops vil skyde op overalt til seriøs print, og hjemmeprint bliver en del af hverdagen. Biblioteket vil tilbyde 3D print
IPS. Fra GPS til IPS - navigation inde i bygninger
De fleste smartphone brugere sætter stor pris på GPS systemet i smartphonen. Det viser os hvor vi er, hjælper os på vej, fortæller hvad der er i nærheden, om det er restauranter eller attraktioner.
Det ville være skønt hvis det også virkede indendøre - men GPS er et satelitbaseret navigationssystem. Det betyder at smartphonen skal kunne se mindst 2 – helst 3 – sattelitter for at kunne krydspejle – eller triangulere – sig frem til hvor jeg er.
Så uden satelitter i klart sigte virker GPS ikke ret godt. Nu er der så optræk til den næste navigationsmæssige revolution. IPS – internal positioning systems. IPS baserer sig på at der er radiobølger overalt, der er wifi-punkter til vores bærbare, der er andre radiobølger, og fidusen er at disse mængder af radiobølger med skiftende signalstyrker bliver gemt og analyseret. Jo mere trafik, jo større præcision. Man kan se hvilken etage du befinder dig på i bygningen, man kan også se hvor du er, med en præcision bedre end 1 meter, afhængig af typer af radiobølger helt ned til få centimeter!!. . Find din gate, dine nye sko, din plads i teateret – eller tilbage til din bil ved hjælp af IPS.
Godt nytår !
Bestyrelsesformand, Innovation Lab
Foredragsholder og konsulent
Videnkilde og storinspirator, af Computerworld kåret til en af Danmarks ti mest indflydelsesrige IT personer og af Børsens Nyhedsmagasin valgt til mest nyskabende danske IT personlighed. Uddannet boghandler.
Ville egentlig læse psykologi, men brugte i stedet sin tæft for menneskevæsenet til forudsigelse af PC’ens indtog og stiftede Danmarks første og største leverandør af PC’er, DanaData. Startede senere Danmarks dengang største internetvirksomhed, TDC Internet.
Siden 2000 har Preben været involveret i en række teknologi- og forskningsorienterede aktiviteter (bl.a. IVS – det nuværende Northcap partners, Århus Universitet og Alexandra Institutet).
I 2001 startede Preben Mejer desuden Innovation Lab, der er et videnscenter omkring den nyeste teknologi.
Preben Mejer vandt Juryens Ivækstpris i 2011.