Tags: Administration
At have en virksomhedsblog - ikke at forveksle med bloggermarkedsføring - går ud på at have dit eget medie, hvor du kan kommunikere med dine potentielle og eksisterende kunder.
Med en virksomhedsblog har du et univers, hvor du fastsætter dagsordenen – ofte bliver denne en helt anden dagsorden end på den salgsorienterede del af din webshop.
Der vil være mange tilfælde, hvor en virksomhedsblog kan gavne din webshop, stort set uanset hvilken industri du beskæftiger dig med.
Herunder har vi samlet fire af de vigtigste grunde til, hvorfor en virksomhedsblog også kan gavne din virksomhed.
1. Den hjælper med at drive trafik til din webshop. Trafik fra både søgemaskiner og sociale medier vil have gavn af en vedligeholdt virksomhedsblog.
2. Den hjælper forbrugerne igennem købsprocessen. Bloggen kan give kunderne unik information om et produkt/service, som kan vise sig at være afgørende i købsprocessen. Helt fra etableringen af et købsspørgsmål eller en problemstilling til efterkøbsovervejelserne og det endelige køb.
3. Den hjælper forbrugerne med at se lige netop din løsning som den bedste løsning på deres problem.
4. Den hjælper med at brande din virksomhed efter dine retningslinjer, idet du har kontrollen over bloggen og kan styre hvilke budskaber, der kommer ud til kunderne.
Bare fordi vi skriver 2015, er det ikke en selvfølge, at du skal oprette en virksomhedsblog.
En lang række faktorer vil være afgørende herfor og du bør stille dig selv følgende spørgsmål, inden du kaster dig ud i oprettelsen af en virksomhedsblog:
• Har dit arbejde med webshoppen og webshoppens produkter givet dig viden, som ikke er tilgængelig andre steder?
• Befinder du dig i en industri, hvor opbyggelsen af et brand (selve webshoppen) vil gavne din omsætning positivt?
• Befinder du dig i en industri, hvor kunderne har en lang købsproces?
• Er FAQ-sektionen på din hjemmeside en vigtig side i købsprocessen for kunderne?
• Har en søgeordsanalyse fremvist longtail-søgninger, som er problemstillingsorienterede?
• Dækker dine produkter ukendte behov hos forbrugerne?
• Har du erfaret, at forhøjet vidensniveau hos kunderne skaber mere salg?
Kan du svare ’ja’ til størstedelen af disse spørgsmål, så kan en virksomhedsblog være den rette løsning for din virksomhed.
Næste skridt i denne proces vil være at beslutte, hvordan den endelige implementering af virksomhedsbloggen skal foregå.
Hertil har vi sammensat en række praktiske overvejelser, som du kan tage med i processen.
Når først beslutningen er taget om, at du vil benytte en virksomhedsblog i din markedsføring, så er der flere måder, hvorpå du kan implementere denne.
Følgende løsninger skal tages ud fra de strategiske valg bag bloggen.
Rent teknisk kan det være en fordel at oprette bloggen eksternt fra din webshop, hvis dit CMS ikke tillader nem integration med en blogfunktion.
I disse situationer kan det være en fordel at lave en blog eksternt fra din webshop (se denne guide), hvor du som webshop eller webshop-ejer står som afsender af bloggen.
Eksempler på denne type virksomhedsblogs
- Skireporteren
Bag Skireporteren står rejsebureauet DANSKI, som gennem en ekstern blog har til formål at påvirke forbrugerne allerede tidligt i købsprocessen, hvor behovet endnu ikke er opstået samt i den afsluttende søgefase i købsprocessen.
- Bro-Blog
Bag Bro-Blog står Bro Kommunikation, som med bloggen forsøger at brande sig selv som ekspert på et område, hvor den reelle viden er et salgsparameter.
At have bloggen på dit eksisterende domæne kan enten ske som subdomæne (blog.domænenavn.dk), eller direkte på dit domæne (donænenavn.dk/blog). Tillader dit CMS begge muligheder, vil det fra et SEO-synspunkt være fordelagtigt at vælge domænenavn.dk/blog.
Eksempler på denne type virksomhedsblogs
- Bodylabs blog
Bodylab har en stor nyhedssektion, der fungerer som deres blog, hvor de forsøger at positionere sig som eksperter inden for relevante områder. De tager brugernes spørgsmål seriøst og har opbygget en content strategi omkring disse.
En stærk integration med andre eksperter på området har blot medvirket til at styrke deres brand yderligere.
- Inmobiles blog
Inmobile forsøger med deres blog at brande sig som den førende ekspert inden for et teknisk felt. Herudover er ideen at indfange forbrugere så tidligt i processen, at de endnu ikke har overvejet løsningen på deres problemstilling.
Eksempelvis problemstillingen ”Hvordan kan man, som webshop-ejer, skabe loyale kunder?”
Head of Owned Media, GroupM
Nicolajs primære fokusområder behæfter sig owned media området, med særligt fokus på SEO og CRO. Erfaringen er skabt igennem flere år i web- samt mediabureau branchen – samt en længere periode som selvstændig marketing konsulent i Asien.
Nicolaj har arbejdet med en række af Danmarks største e-commerce indenfor SEO og CRO,; hvilket blandt andet tæller Bolia og XL BYG.
Mød Nicolaj på Google+