Tags: Tryghed
Nogen gange ligger svaret, løsningen eller guldet til at flytte os eller vores forretning, lige for næsen af os. Men vi tager ikke skridtet.
Og hvordan kan det så være?
Den har vi vist alle sammen prøvet at bruge.
Hvis bare jeg lige kunne overkomme mit udprægede had til at lave canvas opkald til potentielle kunder, så skulle du se mig sprøjte varer ud af fordøren.
Hvis bare jeg turde stille mig op foran 30 mennesker og fortælle dem min historie, så ville mulighederne for nye samarbejder og ideer, komme væltende ned over mig.
Hvis bare jeg vidste mere om hvad der fungerer, når man skal lave markedsføring for sin virksomhed.
Hør en gang. Du ved hvor dit smertensbarn sidder og stirrer på dig og hungrer efter din opmærksomhed. Det der område du udsulter og tænker: Det må vente til jeg har ”tid”; Det kan jeg ikke finde ud af og aner ikke, hvor jeg skal starte; Det tør jeg ikke, selvom jeg ved det ville flytte min forretning en kilometer fremad i omsætning.
Tro mig, hvad end du fortæller dig selv – så har tusinde sagt det før dig. Og mange vil sige det efter dig. Hvis du vil gøre en forskel for dig selv, så skal du beslutte at tape munden til på den djævel på din skulder. Den undskyldstrold skal ud af æsken og skylles ud i toilettet!
Hvis vi leger, at du virkelig gerne vil være en bedre sælger, eller i det hele taget bare en god sælger.
Så spørg dig selv, hvem du kender, der kan det du gerne vil? De fleste af os har ressourcer liggende lige foran os, vi ikke benytter. Spørg hvad de gør, og hvordan de lærte det? Om de vil lære dig det? Find ud af hvor du lægger låg på dig selv og holder dig tilbage fra at tage et skridt fremad, i en ny retning eller opad.
Jeg tror vi begge to har hørt det før. Du skal kende dine styrker og svagheder. Om du har det fra skolen, arbejdspladsen eller en jobsamtale – så er du blevet bedt om det. Hvad er du god til og hvad er du knap så god til. Og du har også hørt budskabet, der fulgte efter – Du skal arbejde på at gøre dine svage sider bedre, stærkere osv., osv.. Jeg er ikke helt enig.
Du skal styrke dine stærke sider. Du skal vedligeholde dit talent, dine gaver, dit guld. Sørge for at pleje det og dyrke det. Der ligger fundamentet og en meget stor del af din selvtillid, som du skal bruge på resten af rejsen.
Jeg tror også, du har styrker du ikke er opmærksom på. Dem skal du læse i de mennesker, du omgiver dig med. Det du beundrer i din nærmeste ven, det du ville ønske du var, som din firmarollemodel besidder. Grav helt ned i maven, og vær ærlig overfor dig selv. De styrker skal du trække frem og sole dig i.
Ikke flere overspringshandlinger, grib det! Afsted med dig!
Iværksætter hilsner
Charlotte Lotus Sommer
Direktør og virksomhedsrådgiver
Miella Lotus Sommer er en ildsjæl, der brænder for at hjælpe dig som iværksætter og selvstændig med at få mere succes.
Hun har selv gjort ALT i sin virksomhed lige fra opsætning af hjemmeside, til regnskab, til markedsføring osv. og kender derfor til mange af faldgrupperne.
Hvis du som iværksætter føler, at du er gået i stå (eller aldrig rigtig kommet i gang), så kan Miella hjælpe dig.
Hun er knivskarp til at spotte, hvor du spænder ben for dig selv, og god til at udarbejde en konkret handlingsplan med dig, så du ved lige præcis, hvilket skridt du skal tage nu.
Som virksomhedsejer er din største udfordring, at du kommer til at stirre dig blind på din virksomhed.
Derfor anbefaler Miella dig at få profesionelle øjne på din virksomhed, så du kan skabe bedre resultater.
Dette vil hun gerne hjælpe dig med!
Connect med Miella her: