Tags: Administration
Det berømte moment. Hvornår er det?
Hvis vi ikke talte os selv fra, alt det fede vi kan alle sammen, ville vores mavefornemmelse og instinkt fortælle os det. Men når vi bliver usikre – så skal vi somme tider bryder vanetænkningen og tvinge os selv til at vælge hvornår momentet skal være.
Og det er ALDRIG, når du er 100 % klar, forberedt og føler dig mentalt parat.
Vi kan ret nemt ryge over i en forestilling om, at vi skal kunne alt, inden vi kan springe ud i noget nyt, uprøvet og anderledes, end det vi har stået med før. Jeg er sikker på, du også har prøvet at tænke, ”jeg skal bare lige have det der kursus, læse den der bog, så skal jeg i gang”.
Har jeg ret?
Kendsgerningen er bare, at hvis du holder fast i den tankegang, så kommer du aldrig i gang!
Ingen tro – ingen børn i verden
Lad os prøve at sætte et andet billede på.
Nemlig det at få børn.
Hvis alle mennesker holdt fast i, at skulle vide alt, inden at de hoppede ud i noget, så ville der ikke blive født flere førstefødte børn.
Men som alle forældre opdager, at man ikke kan være 100 % forberedt. Det er nyt. Det er uprøvet. Det er learning by doing.
Så når du skal ud og svømme i den store iværksætterpool, må du tro på alle dem der er gået før dig, på din drøm og springe i. Om du springer i på det dybe eller i den lave ende, er helt op til dig. Bare du tager skridtet ud over kanten og får våde fødder, så du kan mærke, at det er nu – LIGE NU – det er gået i gang. Så begynder du stille og roligt at svømme.
Hvornår, hvornår, hvornår?
Det simple svar er nu, nu, nu. Kom i gang. Du vil altid kunne blive klogere. Din hjemmeside kan altid blive skarpere og din kommunikation mere målrettet. Men momentet er altid i dag kontra i morgen!
Skal du ud og holde foredrag, så hold et prøveforedrag foran nogen, du kan få ærlig og konstruktiv feedback fra. Få trådt ud på scenen. Som iværksætter vil du altid skulle være i konstant forbedring af dig selv og dit produkt, så du kan ligeså godt vende dig til allerede nu, at det er lovligt at efterjustere. På alle områder!
Hvad skal der til?
En beslutning.
Lige nu.
Træf beslutningen lige nu for, hvornår du vil springe ud i poolen.
Hvornår vil du træde frem foran folk?
Hvornår vil du lancere din hjemmeside?
Tag beslutningerne nu!
En klog mand (Steve Jobs fra Apple) sagde ”Launch shit, but launch”. Og essensen af det er helt aktuel.
Kom i gang. Også selvom du synes, det første udkast er hø.
Fuld fart frem, sailor!
Direktør og virksomhedsrådgiver
Miella Lotus Sommer er en ildsjæl, der brænder for at hjælpe dig som iværksætter og selvstændig med at få mere succes.
Hun har selv gjort ALT i sin virksomhed lige fra opsætning af hjemmeside, til regnskab, til markedsføring osv. og kender derfor til mange af faldgrupperne.
Hvis du som iværksætter føler, at du er gået i stå (eller aldrig rigtig kommet i gang), så kan Miella hjælpe dig.
Hun er knivskarp til at spotte, hvor du spænder ben for dig selv, og god til at udarbejde en konkret handlingsplan med dig, så du ved lige præcis, hvilket skridt du skal tage nu.
Som virksomhedsejer er din største udfordring, at du kommer til at stirre dig blind på din virksomhed.
Derfor anbefaler Miella dig at få profesionelle øjne på din virksomhed, så du kan skabe bedre resultater.
Dette vil hun gerne hjælpe dig med!
Connect med Miella her: