Nogle af trinene vil måske ligge lige til højrebenet og være ren logik, men det kan være godt at få ridset op og blive holdt til ilden på, at succes ikke er noget, der kommer af sig selv.
Rådene gives med Parkinsons lov for øje, der beskriver, hvordan vores omkostninger (det vi bruger) stiger, i takt med det vi tjener.
Der er altid nogen, der vil give dig gode råd og tips til, hvad du skal gøre.
Husk at lytte, men gør det til dit eget.
Dette er mine 10 forslag, jeg lever efter:
1. Brug mindre end du tjener. Så kommer du altid nemmere ud med plus på kontoen. Pengene i hånden først.
2. Betal altid dig selv først. Dvs. spar 10 % af din indkomst op, og lev af resten. De 10 % tages fra inden alle regninger osv. betales. Hvis det er for svært – så start lavere. Det er sundt at lægge min. 2 % fra – så holder du dig altid oven vande. Så kan du skrue langsomt op til et højere beløb.
3. Vær bevidst omkring dine tanker. Dine tanker er med til at forme din virkelighed. Så du præger dig selv både positivt og negativ. Vælg selv!
4. Beslut dig for, at du vil have finansiel succes. Du skal kunne se det, for at det sker. Tegn det mentale billede, der hører til din succes. Visualisér det!
5. Bliv bevidst omkring begrænsende overbevisninger, du har omkring penge. Måske har du hørt fra du var lille, at "penge hænger ikke på træerne osv.” Hvad kan du begynde, at sige til dig selv i stedet?
6. Tænk langsigtet i stedet for kortsigtet. Dem der får økonomisk succes er dem, der kan tænke langsigtet frem for kortsigtet. Det er dem, der kan sige nej til øjeblikkelig tilfredsstillelse for at få succes på den lange bane.
7. Invester din tid og dine penge fornuftigt. Jo mere fornuftigt du bruger din tid og dine penge, jo mere fornuftige resultater vil du også få. Invester i dig selv – i særdeleshed hvis du er produktet i din virksomhed. Så du holder dig skarp.
8. Overvej altid store investeringer i mindst 30 dage. Ofte vil du opleve at lysten til at købe den pågældende ting vil falde, og du derved vil have sparet de penge.
9. Invester i videreuddannelse af dig selv. Hvis du skal tjene mange penge, må du nødvendigvis også være en af de bedste. Derfor bliver du nødt til at videreuddanne dig hele tiden. Bøger, lydbøger osv. Hold dig klog.
10. Klø på, klø på, klø på. Mød tidligere og gå senere hjem. Gør du lidt ekstra i forhold til alle andre, så vil du hurtigere se resultaterne.
Vær positiv. Arbejd igennem – med disse trin i tankerne.
Så er du meget tættere på din succes.
Direktør og virksomhedsrådgiver
Miella Lotus Sommer er en ildsjæl, der brænder for at hjælpe dig som iværksætter og selvstændig med at få mere succes.
Hun har selv gjort ALT i sin virksomhed lige fra opsætning af hjemmeside, til regnskab, til markedsføring osv. og kender derfor til mange af faldgrupperne.
Hvis du som iværksætter føler, at du er gået i stå (eller aldrig rigtig kommet i gang), så kan Miella hjælpe dig.
Hun er knivskarp til at spotte, hvor du spænder ben for dig selv, og god til at udarbejde en konkret handlingsplan med dig, så du ved lige præcis, hvilket skridt du skal tage nu.
Som virksomhedsejer er din største udfordring, at du kommer til at stirre dig blind på din virksomhed.
Derfor anbefaler Miella dig at få profesionelle øjne på din virksomhed, så du kan skabe bedre resultater.
Dette vil hun gerne hjælpe dig med!
Connect med Miella her: