I øjeblikket er der rigtig mange, der kaster sig over online kurser. Det synes vi er rigtig fedt. Men der er et par ting, vi gerne vil fortælle om online produkter.
Vi har nemlig lidt for ofte potentielle kunder i røret, der siger “jeg vil bare gerne lave online kurser, så jeg kan få noget passiv indtægt” - og der må vi altså skuffe dem.
Online kurser er ikke lig med passiv indtægt. Punktum.
Det kræver nemlig benhård arbejde, hvis du virkelig skal sælge mange online kurser.
Du skal både arbejde med at opbygge dit publikum og positionere dig som ekspert inden for emnet og arbejde med at producere et verdensklasse produkt og løbende justere det ud fra den feedback, du får, så dine kursister rent faktisk gennemfører dit kursus.
Når du har alt det på plads og skal til at sælge dit produkt, kan du opleve, at dine online kurser ikke helt sælger det, du havde forventet.
Det kan der være flere grunde til, men nogle af de typiske fejl vi ser er følgende:
Du har ikke ramt din målgruppes behov
Er du sikker på, at dit produkt overhovedet løser et (oplevet) problem hos din målgruppe? Hvis du ikke er sikker, skal du hurtigst muligt i gang med at spørge din målgruppe.
Der er ingen urgency, der får folk til at købe
Er dit online kursus altid til salg til den samme pris? Let’s face it: folk køber ikke, uden de har en grund. Det er derfor, rabatter, begrænset antal pladser, tidsbegrænsede bonusser og lignende bare virker.
Din prissætning er off
Er dit produkt enten alt for dyrt eller for lavt? Begge dele kan være problematiske.
Der er ingen der ved, at de eksisterer
Har du intet publikum at sælge til, kan du have lavet nok så godt et online produkt, men derfor skal du løbende arbejde på din synlighed.
Ejer af WorkHero
Michelle Rødgaard-Jessen er ejer af WorkHero og ekspert inden for online markedsføring. Sammen med sit team hjælper hun især personlige brands og vidensvirksomheder med at optimere deres online tilstedeværelse, så de kan opbygge deres brands samt få flere leads og kunder. WorkHero arbejder 100% remote, og teamet er pt. Placeret i København, Chamonix i Frankrig samt Santiago i Chile.
På IVÆKST bloggen bidrager Michelle både med konkret viden om online markedsføring og personlig branding, men også om remote work og fremtidens arbejdsmarked.