Tags:
Ejer af WorkHero
03.10.2019I artiklen får du tre konkrete tips til, hvordan du kan komme i gang med at skaffe leads med Instagram allerede i dag.
Bør du anvende Instagram som en del af din marketingindsats til at skaffe leads? Svaret er naturligvis ja.
Instagram har for længst vist sit værd, når det kommer til at opbygge brands og drive salg. Statistikkerne taler for sig selv - over én billion mennesker anvender dagligt Instagram. Omtrent 60% af disse brugere opsøger og finder nye produkter via Instagram.
Hos Workhero oplever vi, at de virksomheder vi hjælper med annoncering, får billigere konverteringer ved at inkludere visninger i Instagram stories - fremfor de typiske placeringer på Facebook.
Der er altså god grund til at gå i gange med leadgenerering på Instagram allerede i dag.
Jeg giver dig i denne artikel tre super konkrete tips til, hvordan du kan komme godt i gang med at skaffe leads på Instagram.
#1 Få flere sign-ups til dit nyhedsbrev
Hvem vil ikke have flere sign-ups til sit nyhedsbrev? Din Instagram profil kan hjælpe dig på vej. Alt du skal gøre er at tilføje et sign-up link i din biografi på din profil. Du skal selvfølgelig huske at gøre brugerne opmærksom på, at linket eksisterer. Det kan du eksempelvis gøre ved at lave uploade indhold til dit feed eller stories, hvori du nævner det. Gør det tydeligt, hvilken værdi brugerne opnår ved at klikke ind på din profil til linket – giv dem eksempelvis en smagsprøve med indhold fra dit nyhedsbrev.
#2 Skaf leads med annoncer på Instagram
Annoncer på Instagram er en super god måde at skaffe leads på, hvor du samtidig undgår at drukne i mængden af annoncer på Facebook. Annoncerne oprettes via Facebook business manager og kræver derfor, at du har en business manager og en virksomhedsprofil på Instagram. Annoncerne kan vises både i brugerens feed og i deres stories, og gør det muligt at tilføje links direkte til opslagene, som ellers sjældent er en mulighed på Instagram. På den måde kan du med ét klik føre brugerne direkte til produktsider, blogposts og andre relevante sider.
#3 Skaf leads med godt Instagram content
Ingen leads uden godt indhold - det giver sig selv. Den nemmest måde at skabe godt indhold på Instagram er ved at forstå din målgruppe. Instagram gør det super nemt at få indsigt i, hvad der optager dine potentielle kunder. Lav en liste med relevante hashtags (og evt. lokationer) og dyk ned i dem. Find ud af, hvor dine kunders interesser møder din virksomheds og skab indhold, der tapper ned i det. Husk efterfølgende at brug hashtags i dine egne opslag, så du øger din eksponering.