Markedet for online marketing ændrer sig kontant, og nye tendenser og muligheder udvikles hele tiden. Når du lægger din online markedsføringsstrategi for året, er det afgørende at have fokus på de nyeste tiltag og muligheder, hvis din virksomhed vil følge med blandt de bedste.
Det kan dog være svært at holde styr på, hvilke online trends der er kommet for at blive. For at gøre det mere overskueligt er her de tendenser, der især kommer til at præge online marketing i 2016.
1. Content på de sociale medier
Content marketing har gennem de sidste fire år været en af de helt store tendenser inden for online marketing, og det vil fortsat præge år 2016. I den forbindelse kommer sociale medier til at spille en endnu større rolle.
Annoncering er blevet et centralt parameter på sociale platforme som Facebook og Instagram, og udgør da også et yderst effektivt redskab, når du vil nå ud til dine kunder.
Indholdet er dog mindst lige så vigtigt, da det relevante indhold er afgørende for effekten af din eksistens og synlighed online. Med den rette content-strategi kan du skille dig ud fra mængden og stå skarpt i forhold til dine konkurrenter.
2. Fokus på mobil-formatet
Hvis du ikke allerede har fokus på mobil-formatet, er det på tide, at du får det. Ifølge DR Medieforsknings årlige rapport om danskernes mediebrug bruger flere og flere danskere mobilen til at gå på nettet, hvilket tydeligt ses i nedenstående graf.
Tendensen til at gå på nettet via mobilen vil fortsat præge 2016.
Websites bør derfor designes til det mobile publikum, så de nemt kan tilgås via smartphone og tablet.
En metode, som kan gøre dette nemmere, er responsive, mobilvenlige websites, som tilpasser sig efter den skærm, de bliver set på. Når det er nemt at tilgå og bruge websitet fra mobilen, vil det betyde, at du får flere glade kunder.
3. Apps giver websites konkurrence
Google har tilbudt indeksering af apps i et stykke tid, men da de rangerende muligheder for apps bliver mere komplekse, vil 2016 være året, hvor fordelene inden for apps kommer i fokus.
De mobil-optimerede hjemmesider appellerer til det mobile publikum, men apps kan med tiden begynde at erstatte dem. Vi er stadig flere år væk fra, at apps helt erstatter hjemmesider som medie, men 2016 bliver alligevel et afgørende år på dette område.
4. Nye reklameformaterede apps
Som tidligere nævnt kommer apps endnu mere i fokus i år 2016 end tidligere, og det afspejles også på app-markedet, hvor udviklingen fortsat accelererer.
I december annoncerede Google på deres AdWords-blog et nyt mobilt format, Trial Run Ads, som tillader brugerne at afspille en 60 sekunder lang demo af det spil, de overvejer at downloade – men uden egentlig at downloade det. På den måde undgår man at downloade og betale for en app eller et spil for derefter at finde det ubrugeligt.
Et andet mobilt reklameformat, annonceret af Google i selvsamme blogpost, er Interactive Interstitial Ads. Det fungerer som en lille teaser til en bestemt app, i form af HTML5-annoncer, som du kan give til en bestemt kunde i din målgruppe, før de overhovedet downloader app’en. Du kan således adressere en bid af din app til de personer, der vil finde den interessant.
5. Video-content og videoannoncering
Video er et godt værktøj til at skabe relevant og engagerende content, da der er flere elementer i video-perspektivet, som appellerer til det moderne individ. Tilmed behøver man ikke dyrt udstyr for at producere disse videoer – det kan nemt gøres med en smartphone, endda med et tilfredsstillende resultat.
2016 vil være året, hvor der kommer skub i video-annoncering. Det lader nemlig til, at Google vil introducere in-SERP video-annoncering, der betyder, at videobaserede annoncer inkluderes i søgningen, snarere end de tekstbaserede og lejlighedsvise billedbaserede annoncer, som vi kender.
Med tiden er brugere blevet mere og mere accepterende over for online video-annoncer, og hvis denne trend fortsætter, vil vi sandsynligvis opleve flere videobaserede annoncer på flere platforme.
Iværksætter og direktør i online marketing virksomheden Compell
Bjarke er en ildsjæl, der brænder for at søsætte nye idéer og skabe resultater. Hans passion – og hele grundlaget for Compell, som han selv stiftede i 2011 – er at hjælpe andre med at udvikle deres forretning. Compell fusionerede i 2020 og er blevet til Become.
Med mere end 12 års erfaring inden for online marketing ved Bjarke, hvad der fungerer - og hvad der ikke gør. Han er altid på forkant med de nyeste tendenser og online marketing værktøjer, der kan bringe hans kunders forretninger til næste niveau.
Følg Bjarke her på bloggen eller på Becomes egen blog, hvis du vil vide, hvad der rører sig inden for online marketing og hvis du vil have gode, konkrete råd til at få mest muligt ud af din eller din forretnings tilstedeværelse online.