Email-marketing fungerer bedst, når mails er relevante og personlige. Mailflows gør det nemmere at personliggøre dine email-kampagner og at give dine modtagere relevant indhold via mails.
Hvordan fungerer mailflows?
Mailflows er salg på autopilot. Det fungerer således, at dine kunder automatisk får tilsendt en række mails, når nogle kriterier (som du selv fastsætter) er opfyldt. Alle mails i et mailflow kan desuden sendes med et bestemt tidsinterval.
Et mailflow er en måde, hvorpå du kan ”gribe” dine nye modtagere og guide dem derhen, hvor du gerne vil have dem. Det fungerer samtidig som en god mulighed for at blive i deres bevidsthed, efter de har tilmeldt sig, eller efter de har handlet hos dig.
De mails, der er i mailflowet, skal kun skrives én gang. Herefter passer de stort set sig selv. Det er derfor en hurtig og effektiv løsning, og det kræver minimal indsats fra din side, mens udbyttet og effekten derimod er maksimal.
Hvorfor skal man anvende mailflows?
Fordi du kan organisere rækkefølgen på de automatisk udsendte mails, betyder det, at dine kunder får den nødvendige information på det rigtige tidspunkt. Du kan således dele din information op i små bidder i stedet for at drukne dine læsere i alt for meget viden i én mail.
Mails i et mailflow har generelt en højere åbningsrate og en lavere unsubscribe-rate end almindelige nyhedsbreve, fordi det er mails, som modtageren selv har tilvalgt på grund af dit løfte om en bestemt type indhold.
En af de mest anvendte former for mailflows er velkomst-mailflowet. Det, at du griber dine modtagere, så snart de tilmelder sig din liste, kan gøre forskellen mellem en ”død” subscriber og en aktiv kunde.
Byd dine kunder godt velkommen med et mailflow
Når en kunde har tilmeldt sig dit nyhedsbrev, betyder det, at kunden finder din virksomhed interessant. For at fastholde kundens interesse, er du derfor nødt til at gribe chancen, når den er der – og det er her, velkomst-mailen kommer ind i billedet.
Dine modtageres interesse for din virksomhed er på sit højeste i det øjeblik, de tilmelder sig dit nyhedsbrev – og derfor vil dit velkomst-mailflow heller ikke blive betragtet som spam, da modtagerne i perioden efter tilmeldingen er interesserede i at høre mere om din virksomhed.
Der er undersøgelser, der viser, at velkomstmails har fire gange så høj åbningsrate som almindelige nyhedsmails, og der er samtidig større chance for, at abonnenterne vil læse de kommende mails i mailflowet, når først de har læst velkomstbrevet. Du har således en gylden mulighed for at øge dine modtageres interesse i din virksomhed og dine produkter.
Sådan kommer du i gang
Iværksætter og direktør i online marketing virksomheden Compell
Bjarke er en ildsjæl, der brænder for at søsætte nye idéer og skabe resultater. Hans passion – og hele grundlaget for Compell, som han selv stiftede i 2011 – er at hjælpe andre med at udvikle deres forretning. Compell fusionerede i 2020 og er blevet til Become.
Med mere end 12 års erfaring inden for online marketing ved Bjarke, hvad der fungerer - og hvad der ikke gør. Han er altid på forkant med de nyeste tendenser og online marketing værktøjer, der kan bringe hans kunders forretninger til næste niveau.
Følg Bjarke her på bloggen eller på Becomes egen blog, hvis du vil vide, hvad der rører sig inden for online marketing og hvis du vil have gode, konkrete råd til at få mest muligt ud af din eller din forretnings tilstedeværelse online.