Bloggen

Iværksættere og store virksomheder tænker nyt sammen

De store virksomheder bejler til de helt små iværksættere. I kampen for overlevelse er samarbejde mellem iværksættere og etablerede virksomheder blevet det nye sort i dansk erhvervsliv. Tendensen med at små og store virksomheder går sammen for at undgå at blive udkonkurreret er samtidig temaet i årets helt store iværksætteruge.

Landet over inviterer de gamle, kæmpestore og velrenommerede virksomheder små nystartede iværksættere indenfor til et samarbejde om produktudvikling og nye forretningsområder. På kryds og tværs og nærmest hver uge opstår nye samarbejdsrelationer og netværk. En efter en lancerer etablerede virksomheder et co-working space, et hub eller et innovation lab, hvor iværksættere og små virksomheder særligt på det digitale område hjælper de store med at nytænke – og på længere sigt at overleve.

Netop synergien mellem start-up-virksomheder og corporates er temaet for årets internationale entreprenørskabsuge Global Entrepreneurship Week, bedre kendt som GEW-ugen, der herhjemme skydes i gang den 13. november som en del af den verdensomspændende begivenhed.

Under overskriften ”Når små og store virksomheder samarbejder” sætter GEW Danmark med op mod 200 arrangementer og over 25.000 forventede deltagere over hele landet fokus på iværksætteri og den nye tendens i dansk erhvervsliv.Det er tiende år i træk, at GEW Danmark inviterer til en uges intensiv iværksætterinspiration.

Målet er at fremme lysten til at sætte i værk i såvel etablerede som nye virksomheder og sætte lys på iværksætteriets betydning for at skabe vækst og nye arbejdspladser.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), der har det politiske ansvar for en stor del af iværksætteriets rammebetingelser, skyder GEW-ugen i gang ved åbningsarrangementet i a-kassen Ases domicil i Sydhavnen.

Uden iværksætteri går samfundet i stå. Heldigvis ser vi lige nu noget nær en revolution i dansk erhvervsliv, hvor de store for alvor har fået øjnene op for, at de små kan noget særligt. Partnerskaberne giver de store adgang til iværksætternes spidskompetence: nytænkning og innovation, mens iværksætteren i bytte får adgang til viden, kapital, distribution og kompetence på alle hylder.

Etablerede virksomheder og iværksættere har en masse at tilbyde hinanden, understreger han. Heldigvis er den traditionelle holdning, at de er hinandens modsætninger, under forandring. Stærke start-up-miljøer, hvor virksomhederne kan tage deres første skridt med stærke makkerskaber, giver et godt afsæt for at udvikle forretningen. Iværksætterdrivet smitter, og det styrker såvel den store som den lille virksomhed, hvis det er et iderigt miljø, og ikke blot en enkelt virksomhed, der kan tiltrække investeringer og kompetent arbejdskraft.

I forbindelse med GEW-åbningen uddeles også en af landets mest prestigefyldte iværksætterpriser, Ivækstprisen 2017, blandt seks nominerede kandidater i kategorien årets Startup/Corporate Collab. Desuden kommer en række af de mest prominente navne i iværksættermiljøet med deres bud på, hvordan Danmark bliver verdensmester i startup/corporate collab.

Blandt deltagerne er Tommy Ahlers, formand for regeringens Iværksætterpanel, Martin Bjergegaard, co-founder og parter, Rainmaking, Kristian Hart-Hansen, administrerende direktør, Leo Innovation Lab, Google-direktør Jesper Eiby, SMV-ansvarlig for Nordeuropa, og Tage Koed Madsen, professor i International Business & Entrepreneurship ved Syddansk Universitet.

Endelig giver Daniel Korski, administrerende direktør, Public.io, og tidligere særlig rådgiver for den britiske premierminister David Cameron sit bud på, hvad der skal til for at få Danmark til tops på den internationale start-up-scene. Camerons erklærede mål var at gøre Storbritannien til et iværksætterland, og Daniel Korski var oplægsholder på regeringens Disruptionråds kick-off møde. De senere år er Danmark røget længere og længere ned af de internationale benchmark.

Bag de mange arrangementer står rekordmange GEW-arrangører og samarbejdspartnere. Indsatsen finder sted hvert år i november pt. i 170 lande med det formål at fremme entreprenørskab og vækst globalt. Ugen er oprindelig startet af den amerikanske organisation Kauffman Foundation, der arbejder med at sætte iværksætteri og entreprenørskab på den globale dagsorden.

Tilmeld dig Åbningsarrangementet og se hele programmet for GEW-ugen her. 

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Karsten Mølgaa…

Administrerende direktør, Ase

At være iværksætter er tilsyneladende mere hip end nogensinde. Dagligt rapporterer medierne om succesfulde iværksættere. Iderigdom og innovation manifesteres i underholdningsprogrammer som Løvens Hule på DR, og iværksætterikoner får fremtrædende poster i regeringens rådgivende organer. Man kunne foranlediges til at tro, at iværksætteriet er på sit højeste.

Karsten Mølgaa…

Administrerende direktør, Ase

Tags:
Tryghed

Som børn skal vi kravle, før vi kan gå. Landets store virksomheder tilbydes på en række områder bedre vækstvilkår end de små og nystartede.

Karsten Mølgaa…

Administrerende direktør, Ase

Ase er dykket ned i de danske iværksættertal for at undersøge, hvad alle de mange nye CVR-numre egentlig dækker over. Administrerende direktør, Karsten Mølgaard Jensen, folder tallene ud og funderer over den danske iværksættertilstand.

Karsten Mølgaa…

Administrerende direktør, Ase

Ases administrerende direktør Karsten Mølgaard Jensen mener, at vi skal gøre mere for at give danskerne iværksætteri på hjernen fra en ung alder.

Karsten Mølgaa…

Administrerende direktør, Ase

Ases administrerende direktør, Karsten Mølgaard Jensen, debuterer på IVÆKSTbloggen. Læs om Ases prognoser for de danske iværksættere i 2016!

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.