Danmark har brug for gode ideer, engagement og den drivkraft, iværksættere som jer udvirker. Og heldigvis går det godt med iværksætteriet, hører vi igen og igen. Politikere og erhvervsorganisationer glæder sig over, at der hvert år CVR-registreres stadig flere virksomheder.

Sidste år toppede antallet af CVR-registreringer over 60.000. Erhvervs-og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), der har bebudet en ny iværksætterstrategi i år, hæftede sig ved, at antallet af nye iværksættere er steget til et ”rekordhøjt niveau.”  Det lyder forjættende. Desværre er det næppe dækkende.

Realiteten er, at iværksætteriet står stille i Danmark – og har gjort det siden årtusindskiftet. Nok pibler det frem med nye virksomheder. De seneste 15 år har der bare ikke været nævneværdigt flere, der er sprunget ud som iværksættere. I virkeligheden dækker to ud af tre nye CVR-numre over aktivitetstomme eller genstartede selskaber, hobbyvirksomheder eller eksisterende virksomheder i ny selskabsform. Det viser en Aase-analyse af, hvad der reelt gemmer sig bag CVR-registreringerne.

Ganske vist boomer iværksætterlysten hos de unge. Ivækst og andre iværksættermiljøer mærker interessen. Hver tredje 18-29-årige drømmer om at blive iværksætter, men alt for få tager springet og gør drømmen til virkelighed.  Derfor er det langt fra nok at satse på at få flere virksomheder til at vokse. Hidtil har flere vækstvirksomheder været regeringens forslag til særligt fokusområde. Men skal der skabes vækst og fremgang over hele landet, er vi nødt til også at se på, hvordan vi får flere danskere til at forlade lønmodtagerkulturen og springe ud som selvstændige erhvervsdrivende.

En fremtidig iværksætterpolitik kommer til at hvile på et for smalt grundlag, hvis den ensidigt fokuserer på, at virksomhederne skal vokse på antal og ansatte hurtigst muligt. Tværtimod bør den udvikles i tæt samarbejde med andre politikområder eksempelvis uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken. Eleverne skal tidligt i skoleforløbet introduceres til iværksætteri. Flere – også unge -  skal gå jeres vej. Samtidig skal det økonomiske grundlag under selvstændige forbedres blandt andet i form af et trygt, gennemskueligt og fremtidssikret dagpengesystem kombineret med bedre muligheder for pensionsopsparing.

Netop udsigten til mere usikre økonomiske vilkår er største barriere for at få flere til at forfølge den gode ide og realisere drømmen om at blive selvstændig. Det påpeger såvel selvstændige som lønmodtagere uanset køn og alder i Ases analyser. Derfor er muligheden for et fornuftigt økonomisk sikkerhedsnet under de, der tager springet, helt afgørende for at udnytte iværksætterpotentialet.

I dag er hverken dagpengesystemet eller iværksætterpolitikken gearet til de store omvæltninger på arbejdsmarkedet, danskerne vil opleve de kommende år. Antallet af enmandsvirksomheder vokser, mens der bliver færre med ansatte. Derfor bør udgangspunktet for en ny iværksætterstrategi være, hvordan vi skaber de bedste rammer for selvstændighedskulturen som modvægt til lønmodtagerkulturen. Uanset om målet med forretningen er vækst og flere ansatte eller selvforsørgelse.