Tags: Administration
Har du nogensinde leget med tanken om at stoppe med dit 9-til-17 job og i stedet gøre det, du allermest har lyst til?
At være ejer af din egen virksomhed kan give dig den frihed, fleksibilitet og selvstændighed du altid har ønsket.
Engang var det fornuftig økonomisk tankegang - og den sikreste løsning - at beholde fuldtidsjob.
Men livtidsansættelsen er ved at forsvinde. Den gennemsnitlige ansættelseslængde er nede på fire år.
At have kun én arbejdsgiver som eneste indkomstkilde er ikke længere det sikre valg.
De, som har et karrierejob, søger yderligere indtægtsmuligheder, som de selv har større kontrol over.
Hvordan kan du starte egen virksomhed, mens du har fuldtidsjob?
De færreste af os er i den heldige situation, at vi kan sige vores dagjob op her og nu. Heldigvis gør vores forbundne verden, hvor man er online hele tiden, det nu muligt for dig at starte en virksomhed, få en ekstra indkomstkilde og samtidig beholde dit 9-til-17 job.
Du behøver kun at have adgang til internettet, en rigtig god idé og et team, som kan hjælpe med at komme i gang.
I starten vil du nok ikke ansætte medarbejdere på fuld tid. Du kan i stedet finde de nødvendige kompetencer på nettet.
Den eksplosive udvikling i online jobmarkeder som f.eks. oDesk og Elance betyder, at du kan få fat i freelancere med de kompetencer, der er nødvendige for at komme i gang med din virksomhed, få den til at vokse og udvikle sig, selv om du har et fuldtidsjob.
Lån tid, hvis du ikke selv har tid
En af de væsentligste hindringer for, at lønmodtagere starter egen virksomhed, er manglende tid. Det er slemt nok at komme igennem arbejdsugen for ikke at nævne familieforpligtelser, pasning af hus plus have og ens sociale liv. Heldigvis er der nye muligheder, særligt gennem internettet.
Når man bruger online arbejdskraft, kan man ansætte folk for at spare tid samt reducere arbejdsmængden og derved få flere ressourcer til at starte og udvikle en virksomhed uden at blive overbebyrdet.
Ved at ansætte designere, markedsføringsspecialister, administrative medarbejdere og andre eksperter i takt med dit behov, kan du fokusere på de dele af virksomheden, som interesserer dig mest. Samtidig kan du overlade mere rutineprægede og kedelige opgaver til dit online team.
Find kompetencerne, hvis du ikke selv har dem
Én person er nok til at få en god idé. En blomstrende virksomhed kræver imidlertid oftest flere kompetencer, end du som enkelt person er i besiddelse af.
Det er dyrt og risikabelt at hyre fuldtidsansatte til at etablere din ide og virksomheden med.
Ved at finde kompetencerne hos freelancere enten fra dit normale netværk - eller online har du mulighed for at identificere højt kvalificerede fagfolk fra hele verden og ofte til en brøkdel af prisen.
Tusindvis af eksperter kan findes online 24 timer i døgnet. Det giver iværksættere mulighed for at få fat i højt specialiserede kompetencer, f.eks IT-medarbejdere med kendskab til specielle programmeringssprog.
Det er intet mindre et paradigmeskifte. Engang var du nødt til at have personer i dit netværk, som kunne hjælpe dig med at bygge din virksomhed. I dag er enhver kompetence, til en hver tid, til rådighed på internet. I dag er din succes som iværksætter et spørgsmål om dit eget mod, dygtighed og kreativitet.
Et godt eksempel på dette nye paradigme er Nathan Chan, 27 år, har altid været besat af en iværksætterånd, men var fuldt optaget af sit fuldtidsjob i et rejsebureau. I 2013 startede han FoundrMag, et digitalt tidsskrift, som i raketfart røg ind på Top 10 listen over tidsskrifter for virksomheder og investorer i 23 lande, og som har kørt indslag med Richard Branson, Neil Patel og Dave Asprey.
Nathan brugte Elance til at hyre freelance grafiske designere, lyd- og videoredaktører samt skribenter fra USA, Indien og Ungarn, der arbejdede på tidsskriftet, mens han selv sov. Tidsskriftet deler nu plads med bladet Entrepreneur i Apples bladkiosk. Entrepreneur blev grundlagt for over 35 år siden.
Hvis du er parat, så tag springet!
En virksomhed som bibeskæftigelse kan være det springbræt, der giver dig mulighed for at forlade dit fuldtidsjob og skifte til et liv, hvor du selv er herre over din professionelle fremtid.
Når du bruger online jobplatforme, har du mulighed for at afprøve, om dit forretningskoncept virker, før du pådrager dig faste økonomiske forpligtelser. Ved at opbygge en billig prototype kan du måle efterspørgslen efter dine produkter eller ydelser uden store investeringer.
Du har også mulighed for at teste fremtidige medarbejdere på helt små projekter, før du ansætter dem til mere komplekse opgaver. Du får et samlet indtryk af ansøgernes kompetencer og erfaringer fra uafhængige vurderinger og evalueringer samt eksempler på deres tidligere opgaver. Du sparer tid og frustrationer i søgningen efter den rette person til jobbet.
Når du har sammensat et team og udarbejdet en forretningsmodel, som giver solide resultater, og du ser din fortjeneste gå op, er du klar til at bruge mere tid på virksomheden.
Det er en god idé at konsultere en økonomispecialist, din partner, bankrådgiver eller lignende for at få råd og vejledning om, hvor mange penge du skal afsætte til drift og leveomkostninger, inden du siger dit fuldtidsjob op.
En smart mulighed er at finde et deltidsjob i takt med, at du udvider virksomheden. Tal med din chef omkring det. Det kan måske endda være, at din arbejdsgiver bliver din kunde eller investerer i din virksomhed.
I stedet for at se dit fuldtidsjob som en hindring, se det som et springbræt, der kan hjælpe dig videre til næste skridt.
Tiden er kommet til at gøre det, du har lyst til. I vores forbundne verden er de kompetencer, den tid og ekspertise, du behøver til at opbygge en solid virksomhed, tilgængelig online og kan bruges som drivkraft for dine idéer.
En smart iværksætter benytter sig af de ressourcer, som er tilgængelige online, til at tage springet fra et fuldtidsjob og forfølge sin passion.
Country Manager, Nordics – Elance-oDesk
Steffen Hedebrandt arbejder til dagligt med at markedsføre og vækste verdens største online arbejdsportal Elance.com i Norden.
Her rejser han jævnligt rundt i de førende Tech- og Startupmiljøer, spreder kendskabet til Elance og hjælper virksomheder med at rekruttere på nye måder. Han får virksomheder til at arbejde mere via internettet samtidig med, at han samler den sidste nye viden samt tips og tricks. Steffen Hedebrandt har, blandt meget andet, stor erfaring inden for iværksætteri, marketing, strategi, outsourcing, og online markedsføring.
Den viden vil han enormt gerne dele ud af til IVÆKST brugerne og gør det endvidere også ofte på hans blog: DigitalGlobalization.com
Steffen Hedebrandt er bachelor i Erhvervsøkonomi fra Aalborg Universitet og kandidat i Strategi, Organisation og Ledelse fra Copenhagen Business School.
Du kan også finde Steffen på Google+