Bloggen

Tænker du i store overskrifter, som du ikke handler på?

Find dit missing link til at realisere dine forretningsidéer!

Rigtig mange af de, som jeg rådgiver, tænker i store termer. Og det er jo skønt i idéfasen. Det er min erfaring, at mange har svært ved at rykke på en overskrift som hedder: ”Realisere ny forretnings idé”. Eller ”Sætte ny kampagne i gang”

Det bliver ligesom at spise en elefant i en mundfuld. Og det er svært at vide, hvor man skal tage fat. Hvis du ikke har en klar plan kommer overspringshandlingerne krybende. Og så løber tiden uden, at du er rykket et skridt nærmere på den super vigtige idé, der vil vækste firmaet – salget – omsætningen helt enormt.

I dette indlæg vil jeg give dig tips til at udvikle dine forretningsidéer og arbejde med dem hele vejen frem til målet. Find dit missing link, og giv den en skalle, så du når alle steps til målet.

Handlingen ligger i detaljen, som gør forskellen!

Tips til at komme i kødet på dine forretningsidéer

  1. Hver gang du får en idé - notér den.
     
  2. Prøv Disney’s metode.
     
  3. Definer alle nødvendige handlinger og hvornår.
     
  4. Sæt tid af til de enkelte handlinger.
     
  5. Gør det operationelt.
     
  6. Estimer realistisk.
     
  7. Just do it!

1. Hver gang du får en idé - notér den

Skriv dine idéer ned et bestemt sted. I en kinabog, en fil, tegn dem på et A3 ark, lav et mindmap. Gør det, der virker bedst for dig. Eksperimenter med det. Vælg den idé ud, som vil gøre den største forskel for din forretning. Når du har fat om idéen, så prøv den af i Disney modellen.

2. Prøv Disney’s metode

Det er super godt for din forretning at sætte gang i visionerne og kreativiteten og drømme derudad – få nye idéer til vækst af din business. Det giver styrke til dine visioner og drømme, når du arbejder dem igennem alle faserne af Disney’s metode. Så får du afprøvet om det er noget du kan og vil realisere.

Tag fat i en idé ad gange. Prøv den af i 3 stadier:

  • Drømmen/idéen.
  • Realiseringen.
  • Djævelens advokat/hvad kan gå galt.

I hver fase gør du kun det, der hører til den. I "Drømmefasen/idéfasen" skruer du op for din kreative side og folder din idé ud. Du brainstormer derudad, uden at tænke på om det kan lade sig gøre og hvordan. I "Realiseringsfasen" tænker du over alt det, der skal til for at din idé kan realiseres.

I "Hvad-kan-gå-galt-fasen" tænker du over alt det, som kan forhindre din idé i at blive realiseret (så er du forberedt på det, der kan forhindre dig i at få den realiseret og kan tage det i opløbet). Hvis du stadig brænder for din idé og kan se, at det kan lade sig gøre, så sætter du skub i alle de handlinger, der skal til for, at du når i mål.

3. Definer alle nødvendige handlinger og hvornår

Definition af de nødvendige handlinger er den kritiske fase for mange. Det er almindeligt, at man skriver ’den store elefant overskrift’ – og det rykker ikke så meget. Definér alle elementerne, der skal til for, at du har nået dit mål. Og vurder derpå, hvor lang tid hvert delmål/hver handling vil tage.

4. Gør det operationelt

Det du skriver i din kalender skal være forståeligt, så du ved præcis, hvad du skal udføre i den tid du afsat. 

Fx skriver du ikke: Udvikle ny forretningsidé. Men: Lave handlingsplan og afsætte tid i kalenderen. Og: Skrive tekster på web. Og: Oprette produkter i web-shop (eller i kassesystemet). Osv.

5. Sæt tid af til de enkelte handlinger

Et trin du ikke må snyde dig for er at sætte tid af i din kalender til at udføre alle de opgaver, der er nødvendige for, at du er i mål. Sæt tid af til at komme i dybden med hvert delmål.

6. Estimer realistisk

Hvor tit har du troet, at en opgave tog ½ time – og har måttet stresse den i gennem. Det kan være OK for rutineopgaver, men for udvikling af nye forretningsområder duer det ikke. Her må du sætte tid af til fordybet arbejde og være realistisk omkring, hvor lang tid ting tager, så du får ro på. Idéer og kreativitet sker bedst, når vi er i en rolig mindful stemning.

7. Just do it!

Her kommer Nikes eviggyldige sætning ind – så gør det dog! Flyt dine idéer fra luftkasteller til gennemtænkte og gennemførte nye forretningssuccesser.

 

Skal du deltage i Uge47? Udviklingsvej er med i programmet med webinaret: Tid = penge. Det er den 18.11. kl. 15-16. Se programmet her.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

RealiseringsTræner, Cand.Mag., Certificeret HR Coach og Stress Coach, NLP og Enneagram Træner

Bente Bøllingtoft Lindstrøm træner arbejdspladser og mennesker i at bruge talenterne og ressourcerne bedst muligt – og skabe de ønskede succes’er.

Bente har via sit firma UdviklingSvej, hjulpet mange mennesker til at skabe de ønskede resultater.

Ønsker du at kontakte Bente fx om rådgivning til forretningsudvikling og effektiv tidsforvaltning, kan du ringe på telefon 30 30 72 90. Skrive en mail til bbl@udviklingsvej.dk eller kigge på www.udviklingsvej.dk

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Bente Bøllingt…

RealiseringsTræner, Cand.Mag., Certificeret HR Coach og Stress Coach, NLP og Enneagram Træner

Tags:
Tryghed

Forskellen på at drømme om store resultater - og så at komme hele vejen til opnåede mål – det påvirker din indtjening mere end du tror.

Bente Bøllingt…

RealiseringsTræner, Cand.Mag., Certificeret HR Coach og Stress Coach, NLP og Enneagram Træner

Tags:
Tryghed

Værdien af pauser og power food er større end du tror. I denne blog regner vi på hvad det koster at undlade pauser.

Bente Bøllingt…

RealiseringsTræner, Cand.Mag., Certificeret HR Coach og Stress Coach, NLP og Enneagram Træner

Der er rigtig mange penge at hente, når du lærer at prioritere og fokusere på det vigtigste – på de aktiviteter der giver det største udbytte. Dét fremmer din forretning!

Bente Bøllingt…

RealiseringsTræner, Cand.Mag., Certificeret HR Coach og Stress Coach, NLP og Enneagram Træner

Tags:
Tryghed

De fleste tænker grundigt over hvordan de bruger deres penge, så der er tilstrækkelige midler til privat- og firmabehov. De færreste økonomiserer med deres ressourcer og deres tid på samme realistiske måde.

RealiseringsTræner, Cand.Mag., Certificeret HR Coach og Stress Coach, NLP og Enneagram Træner

Bente Bøllingtoft Lindstrøm træner arbejdspladser og mennesker i at bruge talenterne og ressourcerne bedst muligt – og skabe de ønskede succes’er.

Bente har via sit firma UdviklingSvej, hjulpet mange mennesker til at skabe de ønskede resultater.

Ønsker du at kontakte Bente fx om rådgivning til forretningsudvikling og effektiv tidsforvaltning, kan du ringe på telefon 30 30 72 90. Skrive en mail til bbl@udviklingsvej.dk eller kigge på www.udviklingsvej.dk

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.