Serieiværksætter - Indehaver af Winkwink.dk, Winkwink.se, Lamourbox.dk og Magentoxperten.dk.
26.07.2017Danskerne elsker Facebook. Hele 67% af alle danskere har en Facebook-profil og omkring 24% har en profil på instagram.
Det har længe stået klart, at sociale medier er kommet for at blive og for iværksættere er det fornuftigt at udnytte de markedsføringsmuligheder, der er at finde på eksempelvis Facebook, til at holde fast i kunderne.
En rigtig god måde at markedsføre sig via sociale medier er igennem Facebook Retargeting.
Som navnet antyder, handler Facebook Retargeting helt grundlæggende om at lede kundens sigtekorn tilbage på dig og på din webshop efter, at vedkommende har mistet fokus fra den.
Retargeting, er kendetegnet ved at være en markedsføringsform, der har stort potentiale og hvor mængden af reklamekroner ikke nødvendigvis medfører sure opkald fra banken eller din investor (hvis du har sådan en).
Facebook Retargeting virker helt konkret sådan, at når en potentiel kunde besøger en webshop, som eksempelvis Fishingforcompliments.dk, men af den ene eller den anden grund har valgt at forlade webshoppen igen, så vil den potentielle kunde modtage målrettet markedsføring på deres Facebook, takket være en sporingskode.
Hos Magentoxperten administrerer vi flere succesfulde retargetingkampagner for kunder med store og små budgetter.
En af de helt store fordele ved Facebook Retargeting er det faktum, at man kan komme rigtig lang for ganske få midler.
Et eksempel på dette finder vi i en blot 3 måneder gammel remarketingkampagne, vi for nylig har opsat for bot-shop.dk.
I skrivende stund har webshoppen opnået et reach på 6500 mennesker, der demografisk passer på virksomhedens primære kundegruppe. Af disse har mere end 300 kunder valgt at gennemføre en ordre på shoppen via en Facebook Retargeting kampagne.
Til dato er der kun brugt 5000 kroner på kampagnen.
Når man som virksomhed eller privatperson har oprettet en Facebook Business Manager, kan man installere Facebook Pixel script, som er en sporingskode der udgør kernen i retargetingkampagner.
Denne pixel skal helst være tilgængelig på alle sider, derfor kan den med fordel indsættes i din webshops header.
Efterfølgende kan man som administrator angive ”custom audiences” og sætte præferencerne til at retarget forskellige kundesegmenter. Det kan eksempelvis være folk der har besøgt en specifik side eller måske folk, der har haft ting i indkøbskurven. gennemført ordren osv.
Du skal også have styr på, hvor længe efter brugeres har besøgt din webshop, at brugeren skal se annoncer for din webshop. 5-8 dage vil være et godt udgangspunkt, men vi anbefaler løbende at teste effekten så du kan identificere hvad der virker for lige netop din virksomhed. Som hovedregel kan man sige, at jo længere du viser dine annoncer bliver vidst desto flere konverteringer kan du forvente at få, men det er selvfølgelig en balance gang mellem outcome og budget.
Slutteligt skal du have formet strukturen på din kampagne også kendt som de specifikke annoncer. HUSK at bruge alle de flotte billeder du har til rådighed, der er ikke mange der klikker på noget gråt og annonceagtigt materiale. En god pejling her er at mærke efter hvad du selv ville finde tiltalende i form af annoncetekst, relevans og billede.
Serieiværksætter - Indehaver af Winkwink.dk, Winkwink.se, Lamourbox.dk og Magentoxperten.dk.
Driver i dag Magentoxperten.dk som er et af DK's førende webbureauer i Magento, Winkwink som er en af skandinaviens største sexshops som er i både Danmark og Sverige med henholdsvis Winkwink.dk og Winkwink.se. Dertil åbnede han i december 2017 L'AMOURBOX som er erotik på og romantiske overraskelser på abonnement.
Kristoffer Hjerrild har været iværksætter i snart 10 år og har siden 2009 arbejdet med webshops og Magento som i dag er et af verdens førende Ecommerce systemer der findes.
Sideløbende har Kristoffer været involveret i en række andre webshops og projekter både som ejer og konsulent.
På IVÆKST Bloggen med brugbar og relevant viden om, hvordan om, hvordan man optimerer webshops.