Tags: Google AdWords, IT
Kunne du tænke dig at få flere kunder? Så glæd dig over at Google hjælper dig i gang med at skaffe dem – ganske gratis!
Alle statistikker viser at Google er den førende søgemaskine i Danmark, og at det er her ”Hr og Fru Jensen” søger, når der fx skal findes en tømrer til at få udført noget tagarbejde. Det bør derfor være en nem beslutning at tage, hvis du overvejer at begynde at annoncere på Google.
Dog er der naturligvis også forbundet omkostninger med annoncering på Google via AdWords, men for at hjælpe dig godt i gang, så kan IVÆKST i samarbejde med Google tilbyde dig en værdikupon på kr 600,-*
Hvad koster det at annoncere på Google?
Omkostningerne er meget forskellige afhængig af hvad du annoncerer for (dine ydelser/produkter), samt hvor i landet du befinder dig - altså hvor mange annoncører der gerne vil findes på de samme søgninger som dig i dit geografiske område.
Er du flyttemand i København kan et klik på en af dine AdWords annoncer sagtens komme til at koste ca 35,- kr. Er du derimod skorstensfejer i en mindre by kan et klik gå for få kroner.
Google AdWords administrations-systemet giver dig heldigvis en indikation af en forventet klikpris når du opsætter dine annoncer, så prøv dig frem dér.
Hvad koster en kunde, hvis jeg er håndværker?
Googles egne beregning for AdWords annoncering i håndværkerfagene viser at ca hver 30 besøg fra en AdWords annonce bliver til en kunde hos den pågældende AdWords annoncør.
Med dette tal i baghovedet kan du derfor udregne, hvad du skal give pr kunde når du annoncerer med Google AdWords. Du kan benytte Søgemediers AdWords dagsbudgetberegner til dette – Klik her.
Hvis et af dine udvalgte relevante søgeord koster kr 10,- pr klik, så kan du dermed gå ud fra at en kunde koster kr 300,-
Med Googles værdikupon på kr 600,- vil du altså få foræret 2 kunder ganske gratis i dette scenarie.
Kan det svare sig at annoncere med AdWords?
Mange virksomhedsejere ved hvor meget de tjener på en gennemsnitskunde, og hvis der kommer et positivt beløb frem, når din ”pris pr kunde” er fratrukket din gennemsnitsfortjeneste pr kunde, så har det umiddelbart været en god forretning for dig at annoncere med Google AdWords.
Har du lyst til at vide mere om hvordan du kommer i gang med Google AdWords, så husk at Søgemedier er oplægsholder ved Google AdWords begynder-workshops i Aarhus. Her vil undertegnede m.fl. klæde dig på til succes med Google AdWords annoncering.
* Der er et krav om et mindsteforbrug på kr 200,- i løbet af en 31 dages periode, før de 600,- kr bliver indbetalt på din AdWords konto – se de fulde betingelser her.
Onlinemarketingchef og partner hos Søgemedier A/S
Tobias er onlinemarketingchef hos Søgemedier og var i 2009 med til at starte online afdelingen op hos Søgemedier. Han er i dag medejer af virksomheden.
Udover at være leder i SEO- og hjemmesideproduktion, sidder han til dagligt også med forretningsudvikling inden for online markedsføring.
Tobias afholder jævnligt kundeseminarer hos Søgemedier og underviser derudover i online markedsføring for diverse brancheforeninger rundt omkring i Danmark, samt på workshops for bl.a. Ivækst.
Mød Tobias på Google+, klik her.