Tags: IT
Har du en hjemmeside, der hakker en smule eller som loader langsomt af og til? Så bør du helt sikkert komme i gang med at hastighedsoptimere din hjemmeside. Ellers kan det koste dig både besøgende, salg og placeringer i søgemaskinerne.
Det har aldrig været vigtigere at have en hurtig hjemmeside, så hvis du ikke har arbejdet med hastighedsoptimering før, bør du helt sikkert komme i gang. Her følger en guide til at hastighedsoptimere din hjemmeside, med de elementer du bør få kigget på.
Lad os starte med det helt fundamentale. Har du en hjemmeside der er langsom, eller ikke hurtig nok, vil det hurtigt komme til at koste på bundlinjen. Det kan være i form af besøgende der hurtigt forlader siden, hvilket medfører en høj afvisningsprocent. Det kan være besøgende der ikke gennemfører et køb, fordi de undervejs i købsprocessen mister tålmodigheden.
Dertil kommer at din sides hastighed nu er en officiel ranking faktor, så du kan være sikker på det koster på placeringerne, hvis den er for langsom. Det er noget Google selv har meldt ud på deres Webmaster blog.
Hvordan skal man så definere, hvordan ens hjemmeside klarer sig?
Det bliver hurtigt en smule flyvsk og ukonkret, at snakke om en hurtig og langsom hjemmeside, men hvad indebærer det i loadtider? Hvilken loadtid skal man stræbe efter?
"En god hovedregel vil være at benchmarke din hjemmesides performance, med dine største konkurrenter, for at se hvad du bør ligge på."
Der kan være meget forskel på branchen og typen af hjemmeside; en loadtid på 1 sekund er hurtigt i nogle tilfælde, mens en loadtid på 1,5 sekund er fint nok i andre. Det handler om at se på ens konkurrenter, for det er dem du kæmper med om topplaceringerne i søgemaskinerne.
Der er blevet lavet mange undersøgelser og én af de mest kendte er den konklusion som Amazon kom frem til. De fandt ud af, at for hver 0,1 sekund deres hjemmeside blev hurtigere, solgt de for 1% mere! Det siger vidst det hele.
Start med at teste udgangspunktet
Det er altid en god idé at teste udgangspunktet først, så du kan følge og evaluere effekten af din indsats. Det er en god læring og vil være interessant at se hvor stor fremskridt du opnå.
Du kan teste via følgende værktøjer:
Det ene bør ikke udelukke det andet, men de to sidstnævnte er nemme at anvende, når du skal tjekke hjemmesidens loadtid. Bemærk at du typisk vil få en bedre loadtid på Pingdom, hvor du kan vælge Stockholm, Sweden under "Test from".
Du har tilsvarende mulighed med GTmetrix, men det kræver at du opretter et abonnement, så det kræver du betaler for det. Omvendt er det ikke alverden det koster, specielt ikke sammenlignet med den viden det giver dig om din hjemmesides forfatning.
Der er en lang række elementer ved hastighedsoptimeringen du bør have fokus på, uanset hvilket system du benytter. Bemærk at nogle ændringer vil gøre større underværker end andre, men her er en god tjekliste at gå ud fra:
Begræns billedernes størrelse
En af de lavthængende frugter er ofte, at du kan skalere dine billeder ned i en mindre størrelse, så de fylder mindre. Der er meget forskel på at ligge billeder på hjemmesiden, der er 100 KB eller 3 MB. Specielt i længden hvis du har mange billeder, fx. en webshop, vil der være meget at hente. Det kan være vanskeligt for nogle at ordne selv, men ellers kan en webdesigner helt sikkert hjælpe dig. Alternativt kan der i mange tilfælde findes plugins og online services, der kan hjælpe med det.
Opsæt cache
Du bør få opsat cache på din hjemmeside, da det er én af de elementer, der kan gøre en stor positiv forskel. Cacheen sikrer at filer bliver gemt, så hjemmesiden hurtigere kan loades. Det er derfor at dit første besøg på en side, altid vil være langsommere end det næste. Til nogle CMS findes der plugins der nemt kan opsættes og aktiveres, så du er køreklar.
Komprimering af filer
Komprimering af filerne vil gøre at de hurtigere kan hentes og det kan gøres for både CSS, scripts og HTML. I nogle systemer er du så heldig, at der findes plugins der kan hjælpe dig med at udføre arbejdet. I andre systemer skal du have din udvikler til at hjælpe dig.
Optimering af databasen
Der vil altid være noget at hente ved optimering af databasen, men det er et område der kan være "farligt" at røre ved for utrænede hjemmesideejere. Når det er sagt, kan der ofte opnås forbedringer ved at rense den løbende. Over tid kommer der til at "ophobe" sig en masse, der kan sløve dit sites loadtid.
Hosting og CDN
Sidst er det værd at nævne betydningen af hvilken hostingløsning du vælger. Det er klart, at vælger du den billigste til 400 kr. om året, så kan du ikke forvente samme kraft, som på en dyrere cloud løsning. Overvej derfor om der kan opnås fordele ved at forbedre hostingsplatformen. Enten ved at opgradere hostingløsningen, eller ved at overveje andre udbydere.
I samme ombæring er CDN et aspekt du bør kende til. Det er et teknisk avanceret område, du bør lade professionelle om at opsætte og håndtere. Jeg kan særligt anbefale Cloudflare, hvor du selv får muligheden for at bestemme, hvor dine filer hentes fra. Frem for at alt fx. skal hentes fra samme sted på én gang. Det gør selvsagt ikke noget godt for hastigheden.
CDN-løsningen bidrager i øvrigt til større sikkerhed via firewall og da det er langt sværere at skade din hjemmeside. Så det er din mulighed for at slå to fluer med ét smæk.
Der er lidt at tage fat på, hvis du ikke allerede har hastighedsoptimeret din side. Det er fundamentalt for at have en fremtidssikret hjemmeside.
Specialist i SEO og hjemmesider
Simon Broskov driver bureauet Medier & Co, hvor de bygger brugervenlige hjemmesider og arbejder med online markedsføring, særligt SEO. Han har over 10 års erfaring med digitale løsninger, hjemmesider og søgemaksineoptimering.
Simon har en lang referenceliste og har samarbejdet med en bred vifte af forskellige virsomheder. Det har givet ham en bred forretningsforståelse og et indgående kendskab til de anerkendte systemer og værktøjer, der anvendes i branchen.
På IVÆKST vil Simon bidrage med hans bedste inputs og tips, relateret til hjemmesider, markedsføring og det at drive en rentabel forretning.