Tags: IT, Kommunikation & Markedsføring, Salg
Har du svært ved at få Facebookannoncering til at virke for dig?
Så er du ikke alene, for rigtig mange går galt i byen allerede i de indledende faser.
Men faktisk er det ikke så svært at få styr på de mest basale komponenter i en effektiv Facebookkampagne.
For det første skal du have styr på, hvem du gerne vil ramme. Glem alt om Interesser i Ad Manager’en på Facebook. Mit første, basale råd er at få installeret en Facebook-pixel på din hjemmeside og sigte efter folk, der allerede har besøgt dig én gang før.
En Facebook-pixel placerer en cookie i din besøgendes browser, som gør det muligt for dig at henvende dig til vedkommende via Facebookreklamer. Det er nemt at installere en pixel på dit website - ellers spørg en it-kyndig ven om hjælp.
Med retargeting brænder du ikke penge af på at sigte bredt efter ‘folk med egen virksomhed’ eller andet generisk.
For det andet skal du have godt styr på din Facebookannonce’s indhold. En annonce består af noget visuelt og nogle tekster over og under samt en Call To Action knap (og din avatar/logo).
Vigtigst er det blikfang, som folk gerne skal bemærke i deres News Feed. Et populært format er 20-sekunders Facebookvideoer med in video-tekst, der Autoplay’er i folks News Feed, og som kan forståes uden lyd (pga. tekst i videoen).
Over dit blikfang skriver du, hvad dit tilbud går ud på. Under dit blikfang skriver du, hvorfor folk skal tilmelde sig, downloade din app, købe dit produkt, eller hvad du gerne vil have dem til.
Til sidst laver du din CTA - din Call To Action, der leder interesserede videre til en landingsside eller din hjemmeside. HUSK at folk kun er marginalt interesserede på dette tidspunkt, så næste skridt er ENORMT vigtigt.
Når en person klikker på din annonce, så er det EKSTREMT vigtigt, at de havner et super flot, professionel og målrettet sted. Lav specifikke landingssider for hver annonce, så folk på et splitsekund kan bekræfte, at de er landet det rigtige sted.
Hav en kort video eller tekst, der uddyber din annonces indhold - og peg så på det, du i sidste ende gerne vil have den besøgende til!
Køb, Download, Tilmeld - gør det super nemt at foretage den ønskede handling, og placér knappen/formularen øverst på siden.
Mange besøgende er ikke klar til at købe - de undersøger bare dit tilbud. Så tilbyd dem en gratis version/tilmelding til nyhedsbrev eller andet som Call To Action 2 - længere ned på siden.
Jeg ved godt, det var kort og basalt, men jeg håber, det giver dig en idé om den grundlæggende struktur på en strategisk Facebook-kampagne.
Her et kort resumé:
Tak fordi, du læste med - kommentér nedenfor, hvad dine erfaringer med Facebookannoncering er!
Stifter og direktør, Webly
Rued Caspar Riis er stifter og direktør i Webly, der laver forklarende animationsvideoer til virksomheder.
Rued har en kandidat i Organizational Innovation and Entrepreneurship, og har professionel erfaring med marketing og kommunikation. Denne viden er udgangspunktet for indlæg om videomarketing, content creation, salg, ledelse og konceptualisering her på bloggen.