Tags: Google AdWords
Én ting er at få din målgruppe til at klikke på dine AdWords annoncer, en anden er at få dem til at konvertere.
Hvis du betaler for at få en masse AdWords trafik, som du ikke får noget salg ud af i sidste ende, er det spild af penge. Her får du derfor lidt tips til, hvordan du kan optimere dine AdWords landingssider og øge dit salg.
Det er vigtigt at den landingsside du vælger til din annonce, er relevant for brugernes specifikke søgning, så de har lyst til at interagere med siden. Hvis du ikke har nogle sider på din hjemmeside, som er bygget op omkring målrettede handlingsopfordringer (Call to Action - CTA), og som passer til indholdet i dine annoncer, så er det en god ide at lave dedikerede landingssider til dine kampagner eller tilbud, som du kan bruge i stedet.
Du bør stræbe efter at lede din AdWords trafik hen på en side, som hurtigt hjælper den besøgende til at finde ud af hvad siden handler om, hvordan de kan udføre den handling du ønsker, og hvorfor de skal gøre det. De besøgende er ofte travle og dovne, så hvis du ikke leverer dit tilbud på et sølvfad for dem, er der en god chance for, at de forlader din landingsside uden at gøre et køb.
Med en dedikeret landingsside kan du gøre det nemt for dem at købe det de kom efter, da de klikkede på din annonce.
Læs mere om landingssider og CTA her.
”Above the fold” er et marketingudtryk, som man bruger til at beskrive den del af hjemmesiden, man kan se uden at skulle scrolle ned. Det er nemlig denne øverste del af siden, som skal fange brugerens opmærksomhed på få sekunder, så de ikke vælger at forlade siden uden at konvertere.
Det er derfor vigtigt, at du husker at placere din Call to Action her for at øge chancen for, at brugerne vil interagere med siden!
Din CTA er nemlig det sidste skridt på vejen til konvertering, fx en knap der leder til et produkt i din webshop, eller en formular man kan udfylde med sine oplysninger. Med andre ord får du ikke nogen konverteringer uden CTA.
En dedikeret landingsside skal være overskuelig, så man på få sekunder kan danne sig et overblik over sidens indhold, og hvad man skal gøre. Brug korte præcise tekster, gode billeder og andre indholdselementer, som hurtigt lader den besøgende forstå dit budskab.
Hvordan du opbygger dine landingsside afhænger helt af din kampagne, dit tilbud, din hjemmesides design og landingssidens formål, men som en tommelfingerregel er det altid godt at have følgende elementer på din side:
1. En god og beskrivende overskrift
2. Kort introducerende tekst, der forklarer dit tilbud
3. Et godt billede af produktet eller servicen, der sælges
4. Punktopstillinger omkring fordelene ved produktet frem for lange tekstafsnit
5. Ét CTA-element som gør det nemt at konvertere (fx knap, telefonnummer, formular)
6. Troværdigheds-indikatorer som gør det trygt at konvertere (fx anbefalinger og virksomhedens logo)
En af grundende til at det ofte giver et ringe resultat at lede AdWords trafik til hjemmesidens forside er, at der er for mange ting, man kan klikke på og læse om. Det er for uklart for den besøgende, hvilken handling, du vil have dem til at udføre.
Selv om det kan virke åbenlyst for dig, at de skal klikke på ”webshop” i menuen fra forsiden, kan det være de klikker på noget andet i stedet, hvis de har muligheden for det.
På din dedikerede landingsside kan du derfor øge chancen for konvertering ved at begrænse din CTA til ganske få elementer, som alle peger på den samme handling.
Du kan nemt lave en dedikeret landingsside med mono.net.
I mono.net er der udviklet en række moduler og funktioner, som er specielt designet til at fremme en aktiv handling fra hjemmesidens besøgende, og som derfor er skabt til at lave landingssider. Læs mere om landingssider her.
Vil du lære at lave din egen professionelle hjemmeside? Så tag med på workshoppen 'Lær at lave en professionel hjemmeside' i København, Århus eller Odense - Tilmeld dig her
Marketingskoordinator hos Mono
Til daglig arbejder Line med at markedsføre det danske hjemmesideprogram mono.net, hvor hun blandt andet har stor erfaring med SEO, SEM, Google Analytics, e-mail marketing og markedsføring på sociale medier. Hun har fingeren på pulsen når det kommer til hjemmesider for små virksomheder, og hun er derfor hovedskribent på Monos blog, hvor hun hver uge skriver om emner, der kredser om den lille virksomheds online tilstedeværelse.
Line har en bachelor i Erhvervsøkonomi & virksomhedskommunikation samt en kandidat i Branding & Communications Management med speciale i online branding og markedsføring fra Copenhagen Business School.