Tags: Kommunikation
Hvad er det egentligt der gør, at teams fungerer godt sammen? Handler det bare om god kemi eller er der noget, I kan arbejde systematisk med at udvikle, som skaber engagement, fællesskabsfølelse, tillid, glæde og optimisme?
Nogle af de ting, der betyder meget for, hvordan I har det sammen, er hvordan I kommunikerer, når der er uoverensstemmelser. Dette er uanset om I er en partnerkreds, eller om I har en leder/medarbejder-relation.
Klar tale
Det modsatte af dårlig kommunikation er klar tale. Hvis I skal have det godt med hinanden, skal I turde konfrontere hinanden med det, I er utilfredse med på en konstruktiv måde. Det kræver både mod og åbenhed, og her kan et lille værktøj være en stor hjælp.
Sådan et værktøj er Klar Tale, som er udviklet og beskrevet af Camilla Raymond i hendes bog ”Arbejdsrelationer og relations arbejde".
Værktøjet hjælper dig med at kommunikere på en måde, så du både trækker på din følelsesmæssige intelligens og er så faktuel, som muligt. Det sikrer også, at de spilleregler I har lavet i relation til jeres samarbejde og de værdier I arbejder ud fra, får et løbende virkelighedstjek, og det sikrer et fremadrettet og konstruktivt fokus.
Værktøjet består af en dialogmodel med 4 felter:
Værktøjet kan både bruges i din forberedelse til en konfronterende dialog og til en fælles struktur for selve dialogen.
Forberedelse til konfronterende dialog
I din forberedelse til dialog går du igennem alle fire felter.
1. Tanke/følelse
Her reflekterer du over de tanker, som du har gjort dig og de følelser, du har mærket, om det emne, du bringer op. Alt skrives op.
2. Observation
Her noterer du (for dig selv) konkrete eksempler, hvor andre har haft en adfærd, du mener er uønsket eller, der er sket nogle ting i jeres samarbejde, som du finder uhensigtsmæssigt. Notér så præcist og konkret som muligt, så du i den efterfølgende dialog kan forklare din oplevelse af tingenes tilstand (hvad hørte du? - hvad så du? - hvad skete der?)
3. Værdier/spilleregler
Her beskriver du for dig selv den retning, som du mener, at I er blevet enige om at gå og hvilke konkrete mål og spilleregler, I har formuleret for jeres samarbejde, som du mener at den andens/de andres handlinger er i uoverensstemmelse med.
4. Krav/ønsker
Her formulerer du for dig selv de ønsker, håb eller krav du har til den måde, jeres samarbejde skal fortsætte på fremover.
Nu er du klar til at tage en åben, ærlig og underbygget dialog, hvor du inddrager både de ting, du har oplevet, de tanker du har gjort dig, de spilleregler, du mener I har aftalt og det, du synes, I skal ændre. Men husk:
Derfor er det vigtigt ikke bare selv at være klar i spyttet men også at invitere andre til det samme.
Det betyder at alle parter i dialogen – også du - kan få udvidet perspektiverne, kan blive klogere og - i sidste ende - kan få et nyt fælles billede af, hvad der skal til for at have et velfungerende samarbejde præget af tillid, glæde og fællesskabsfølelse.
Nogle gange er det, der skal siges godt og positivt, men kan alligevel være svært at få formidlet. Så er værktøjet Klar Tale også et godt lille værktøj. Og som med alt andet…
...jo før du gør det, jo nemmere er dialogen (hårde knuder er bare svære at løse op…)
...jo mere du øver dig, jo bedre bliver du!
CEO og Founder, Living Leadership
Jeg er certificeret leder- og teamcoach (PCC, CPCC og CTPC) og exam. mediator. Mine grundprincipper er 1) professionalisme og leg, 2) formålet i centrum, 3) personen i organisationen, 4) styrkebaseret tilgang og 5) ting tager tid, hvis det skal være holdbart. Jeg har arbejdet med leder- og teamudvikling siden 1993 i regi af Nordea. I 2005 besluttede jeg mig for at stifte min egen coachvirksomhed og dermed stille min nysgerrighed til rådighed for flere. I 2007 etablerede jeg Living Leadership ApS sammen med organisationspsykolog Kirsten Bragh. Siden 2009 har jeg drevet selskabet alene. Min arbejdsform er enten selvstændig eller i samarbejde med andre konsulenter, der også driver deres egen virksomhed. Hvis du som leder vil skabe forandringer og udvikling, skal du starte med dig selv. I mit arbejde hjælper jeg ledere og ledelsesteams med at se fordomsfrit på sig selv og ændre deres mindset, adfærd og samarbejde, så de opnår større forretningsmæssig og menneskelig succes i deres virksomhed.
Følg mig på LinkedIn.