Forstå ferieloven

Det nye ferieår strækker sig fra 1. september til 31. august året efter, og giver medarbejdere mulighed for at holde ferie med det samme, dog senest inden 31. december. Set i det lys er den nye ferielov godt nyt for medarbejderne. Og der er flere fordele ved den nye lov, især for nye lønmodtagere, der ikke længere skal vente helt op til 16 måneder for at have sparet tilstrækkeligt ferie op det første år, de er i arbejde.

Derfor rammer ferieloven vækstvirksomheder

Der er dog også problemer ved den nye ferielov. Den mindsker nemlig vækstvirksomhedernes vækst, og overgangsordningen giver pengene til virksomheder, som er i nedgang. Det skyldes overgangsperioden med indefrysningen af feriepenge for 2019/20. Pengene bliver opsparet i nuværende virksomheder, der har ret til at beholde dem, indtil medarbejderne går permanent på pension eller flytter til udlandet.

Vækstvirksomheder, der derimod naturligt ansætter medarbejdere, får ca. 30 dage mindre arbejdskraft det første år for samme penge. Hvis en virksomhed vokser med ti medarbejdere, kan det hurtigt betyde, at man skal trække 600.000 kr. likviditet ud af virksomheden det første år. Det kan lige akkurat være den forskel, virksomheden skal bruge i arbejdskapital for ikke at skulle låne til at finansiere væksten.

Feriepengeindefrysningen kommer kun etablerede virksomheder til gode

Det har været nødvendigt at ændre ferieloven til den nye samtidighedsferie. Men DA, LO og staten burde kigge på konsekvenserne for vækstvirksomheder og ikke kun forbedre vilkårene for de etablerede virksomheder. For at sikre en naturlig overgang til den nye ferielov, har man ganske fornuftigt valgt at indefryse et års feriepenge. Det har man gjort for at undgå, at lønmodtagere ikke kan holde 50 dages ferie i år 2019/20.

Løsningen er meget simpel. Man forlænger virksomhedernes betalingsbetingelser for A-skat og AM-bidrag med ca. 60 dage og finansierer den ekstra kredit ved at beskatte det indefrosne feriepengebeløb allerede 1. september 2020. Det har reelt ingen konsekvenser for de eksisterende virksomheder. Staten får samme provenu, men likviditeten følger meget bedre væksten, der hvor den skabes.

Den nye ferielov reducerer antallet af nyansættelser

I dag kan startups og vækstvirksomheder med fordel satse på at ansætte nyuddannede medarbejdere. Denne gruppe medarbejdere bidrager nemlig til finansieringen, da de ligger på et naturligt lavere lønniveau end medarbejdere med flere års arbejdserfaring. Men den nye ferielov kan ende med at påvirke tendensen i en negativ retning, fordi der med de nye regler skal bruges flere penge til en nyansættelse.

Det er hverken gunstigt for virksomhederne eller de nyuddannede. De nyuddannede, der ellers hungrer efter ansættelse og erfaring, og måske ikke brænder for at holde ferie lige med det samme.

Velkommen tilbage til start

Det er paradoksalt, at de folkevalgte slår sig op på at ville fremme vækstvilkårene for nystartede virksomheder, men med ferieloven ender med at gøre det sværere for disse at ansætte medarbejdere og følge med væksten. Det er i modstrid med de vækstfremmende initiativer, der er lavet for vækstvirksomheder de sidste ti år, så med andre ord; velkommen tilbage til start.