Bloggen

Sådan får du styr på dårlige betalere

Dårlige betalere har mange begrundelser for, hvorfor fakturaen ikke er betalt til tiden. Især hører jeg følgende tre begrunder:

1: Skylder mener, at regningen skal betales af en anden.
2: Skyldner er ikke enig i, hvad der er aftalt.
3: Skyldner har ikke modtaget fakturaen.

Hvis du følger disse råd, kan du ofte få kunderne til at betale og dermed undgå at kontakte en inkasso advokat eller et inkassofirma.

Identificer din kunde

Hvis du gerne vil undgå, at din kunde påstår ikke at være rette skyldner, skal du indføre en fast procedure for nye kunder, så du allerede ved indgåelsen af aftalen har styr på, hvem fakturaen skal stiles til.

Er din kunde kreditværdig?

Det bedste ved at din kunde er identificeret er, at du nu nemt kan undersøge, om den pågældende kunde er kreditværdig, og dermed om du er i risiko for, at kunden ikke betaler din faktura. Kreditværdigheden kan du undersøge ved at indhente et regnskab. 

Hvis resultatet af din undersøgelser er, at din kunde ikke er kreditværdig, skal du have sikkerhed for din betaling, inden du udfører arbejdet/før du udleverer varen.   

Hvilke kundeoplysninger skal du bruge, når din kunde er en virksomhed?

Identifikation af din kunde kan foregå ved at kunden udfylder en formular, hvor du beder om følgende oplysninger:

1. Navn
2. Adresse
3. CVR nr. (Gå ind på www.cvr.dk, hvor du nemt kan finde ud af, hvem din kunde i realiteten er.)
4. Hvem kan forpligte virksomheden
5. E-mail adresse

En anden fordel ved identifikation af kunden er, at din advokaten nemmere kan forfølge kravet, hvis skyldner trods rykkerskrivelser ikke betaler.

Hvilke kundeoplysninger skal du bruge om private kunder?

Det er også en fordel for dig at indhente oplysninger om private kunder.

Uanset om du handler med en virksomhed eller en privat kunde, løber du en risiko for, at kunden ikke har fuldmagt til at indgå aftalen. Derfor bør du altid indhente følgende oplysninger:

1. Adresse
2. Telefonnummer
3. Oplysninger om, hvem der skal betale

Hvordan undgår du uenighed om, hvad der er aftalt med kunden?

I juraens verden er en mundtlig aftale lige så bindende som en skriftlig. En mundtlig aftale er dog svær at bevise.

Derfor er det vigtigt, at du sørger for at få aftalen på skrift. Det kan du nemt gøre ved at lade dine vilkår fremgå af et tilbud eller en ordrebekræftelse.

Hvad gør jeg hvis kunden ikke betaler

Selv om du følger de gode råd, er det ikke muligt helt at undgå kunder, som ikke betaler.

Inden du sender din sag til inkasso, skal du sende et inkassovarsel. Inkassovarslet kan du anføre i en rykkerskrivelse. Hvis skyldner trods rykkerskrivelser ikke betaler, skal sagen hurtigst muligt sendes til inkasso.

Når du sender din sag til inkasso, kan du vælge enten at benytte en advokat inkasso eller et inkassobureau. Det har betydning for din inkassosag, om du vælger at benytte advokat inkasso eller et inkassobureau. En advokat kan føre din sag ved domstolene, og det kan blive nødvendigt, hvis skyldner har indsigelser. 

Jeg kan anbefale at vælg en virksomheder, der tilbyder inkasso uden omkostninger ”no cure no pay”. Det sikrer at inkassoadvokaten eller inkassobureauet gør, hvad der er muligt for at få skyldner til at betale.

Advokaternes Inkasso Service er drevet af erfarne advokater, og på vores hjemmeside kan du læse meget mere om inkassoprocessen og tilmelde dig et gratis webinar om kreditpolitik

Du er velkommen til at stille spørgsmål om inkasso på Google+.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

Ansvarlig, Advokaternes Inkasso Service

Torben Stohn er uddannet jurist fra Københavns Universitet og er ansvarlig for Advokaternes Inkasso Service, der tilbyder inkasso til virksomheder.

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Torben Stohn

Ansvarlig, Advokaternes Inkasso Service

Tags:
Jura, Økonomi

Kan en gæld virkelig blive forældet? Torben Stohn fra Advokaternes Inkasso Service gør dig klogere.

Ansvarlig, Advokaternes Inkasso Service

Torben Stohn er uddannet jurist fra Københavns Universitet og er ansvarlig for Advokaternes Inkasso Service, der tilbyder inkasso til virksomheder.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.