Tags: Administration
Findforsikring startede som et hobbyprojekt ved siden af mit rigtige arbejde. Sådan som mange iværksættere gør det. Du sidder for dig selv og knokler. Alt kan lade sig gøre, og du skal ikke stå til ansvar over for nogen. Men så en dag er virksomheden klar, og du skal ud og møde dine kunder.
Når din virksomhed når dertil, er der ikke plads til smarte genveje. Det er på tide at betale for software, stramme op på ansættelseskontrakter og tegne forsikringer. For de genveje, du tager i opstartsfasen, kan koste dyrt, når din virksomhed rammer ”virkeligheden”.
Ansvarlig drift er et godt salgsargument
Nogle forsikringer er lovpligtige fra den dag, du registrerer virksomheden:
Jeg anbefaler alle iværksættere at tegne de lovpligtige forsikringer senest den dag, virksomheden har sine første kunder. Prisen er oftest ret overkommelig, og de kan altså ende med at blive det økonomiske redningsnet, der gør, at du kan drive virksomheden videre, hvis uheldet er ude.
Det er ansvarlig drift, der giver dig en tryghed i hverdagen, og så er det samtidig et salgsargument over for dine kunder. Når du har styr på forsikringerne, viser det, at du har styr på din virksomhed. De rigtige forsikringer er en form for garanti over for kunden, når du skal udføre en opgave.
Du bør tegne en valgfri forsikring
Jeg er selv en duks på området og tegnede min første erhvervsforsikring, da jeg var it-konsulent. Jeg turde simpelthen ikke lade være. Men jeg arbejdede selvfølgelig også for et advokatfirma…
Hvis din virksomhed lever af at rådgive andre, vil jeg på det kraftigste anbefale en rådgivningsforsikring. Særligt hvis I yder juridisk eller økonomisk rådgivning. En rådgivningsforsikring dækker nemlig, hvis jeres rådgivning viser sig at medføre tab for kunden. I sådan et tilfælde kan rådgivningsforsikringen vise sig at være alle pengene værd. Du kan aldrig gardere dig mod menneskelige fejl, men du kan sikre dig, at fejlen ikke ødelægger din virksomhed.
Forskellige typer virksomheder har forskellige forsikringsbehov, og der kan være stor forskel på selskabernes priser og dækninger. Derfor er det vigtigt, at du kender de risici, netop din virksomhed har. Og så er det en god idé at drøfte virksomhedens forsikringsbehov med flere forsikringsselskaber.
Med andre ord: Få styr på forsikringerne – så du ikke sætter virksomheden over styr.
Founder af og CEO for Find-erhvervsforsikring.dk
Iværksættertrangen har drevet Rasmus, siden han som 17-årig startede sin første virksomhed. Han har en række virksomheder på cv’et, hvoraf flere lever i bedste velgående.
Mesterstykket er Find-erhvervsforsikring og Findforsikring, som siden lanceringen i 2012 har hjulpet mere end 200.000 danskere med at indhente tilbud på deres forsikringer.
Til dagligt står Rasmus for kundekontakt og den overordnede udvikling af forretningen.
Rasmus er uddannet bachelor, HA(dat), fra CBS og har ved siden af iværksætteriet arbejdet som blandt andet Key Account Manager og IT-konsulent.