En content gap-analyse hjælper dig med at finde huller i dit eget content. Der findes forskellige former for content gap-analyser, hvilket jeg vil komme lidt ind på senere. Fælles for dem alle er dog, at de er vigtige redskaber, der kan gøre det nemmere for dig at finde ud af, hvordan du fine-tuner dit indhold og dermed bliver klar til at indtage Googles førsteplads.

Du kan naturligvis godt lave spitze content uden først at have foretaget en content gap-analyse. Dog kan det uden en sådan være svært at vide, hvad dit content bør omhandle, hvis du gerne vil rangere godt på Google. Særligt når du har afdækket de mest åbenlyse emner inden for dit felt, kan en content gap-analyse være et kærkomment hjælpemiddel, som kan vise dig nye contentmuligheder, du måske ikke selv havde tænkt på.

Lad os forestille os, at du har en webshop, hvor du sælger cykler. På din blog har du sandsynligvis lagt ud med at skrive blogindlæg omhandlende valg af den rette bycykel, børnecykel og mountainbike. Disse har du naturligvis sørget for at søgeordsoptimere, så de ligger godt placeret i Googles søgeresultater. Efter at have været i gang i et stykke tid er du løbet tør for idéer til, hvad du kan og bør skrive om på din blog. Derfor laver du en content gap-analyse.

I en content gap-analyse kan du sammenligne dit eget indhold med dine nærmeste konkurrenters. Opdager du, ved at foretage denne analyse, eksempelvis, at samtlige af dine konkurrenter har skrevet blogindlæg om valg af elcykel eller den rette cykelhjelm, kunne det meget vel være, at disse emner også var relevante for dig. På denne måde kan content gap-analysen hjælpe dig med at finde mangler i dit contentunivers og dermed gøre det nemmere for dig at overhale dine konkurrenter.

Hvilke forskellige former for content gap-analyser findes der?

Dette skriv kommer hovedsageligt til at handle om den content gap-analyse, hvor du sammenligner dit eget indhold med dine konkurrenters for at finde ud af, hvilke søgetermer du bør udarbejde content omkring. Der findes imidlertid også to andre former for content gap-analyser. Den ene analysetype hjælper dig med at finde ud af, om dit indhold trænger til at blive genopfrisket. Den anden analysetype gør det muligt for dig at finde ud af, om der er undersider på din side, du bør lægge sammen.

Med en content gap-analyse har du altså mulighed for at finde ud af:

• hvor dine konkurrenter ranker, men du ikke selv gør
• hvilket content på din side der har brug for at blive finjusteret  
• om der er undersider på din hjemmeside, der bør lægges sammen.

Med andre ord kan en content gap-analyse gøre det nemt for dig at finde fejl og mangler i dit content, så det kan blive endnu bedre og dermed hjælpe dig til tops i Googles søgeresultater.

Sådan laver du en content gap-analyse, der kan hjælpe dig foran i Google-køen

I min optik er ahrefs.com det absolut bedste værktøj, når det kommer til at lave content gap-analyser. Nedenfor vil jeg guide dig igennem content gap-analysen i netop Ahrefs, så du kan blive godt klædt på til selv at kigge dine konkurrenter i kortene.

Du starter med at gå ind på ”Site explorer” og indtaste dit eget domæne i domænefeltet.

Du bliver nu præsenteret for en masse informationer omkring din side. Dette kan du dykke ned i på et andet tidspunkt – for nu skynder vi os at klikke på ”Content gap” i venstre side af skærmen.

Når du kommer ind på content gap-analyseværktøjet, skal du indtaste X antal konkurrenter, hvis indhold du gerne vil sammenligne dit eget med. Du ved sandsynligvis allerede, hvem dine nærmeste konkurrenter er, men skulle det ikke være tilfældet, kan Ahrefs også være behjælpelig på dette punkt. Trykker du på ”Competing domains” lidt oven over ”Content gap”, kan du nemlig få hjælp til at finde de domæner, dit eget konkurrerer med.

I denne analyse har jeg valgt at sige, at mindst én af konkurrenterne skal ligge i top-10 på Google, førend et søgeord skal med i analyseresultaterne. Desuden søger jeg her på hele domæner, men du kan også vælge at søge mere specifikt ved at bruge dropdown-menuen ud for de indtastede domæner. Det er for eksempel relevant, hvis du gerne vil sammenligne din egen blogsektion med dine konkurrenters, og disse alle sammen ligger som undersider på de pågældende domæner.

Når du har indtastet de domæner, du ønsker at sammenligne, er du klar til at gå videre. Jeg har her indtastet tre konkurrerende domæner, men du kan vælge at analysere både flere og færre. Indtaster du flere domæner, får du flere søgetermer at arbejde med.

Du får nu vist denne oversigt. Af hensyn til de virksomheder, jeg har taget udgangspunkt i, har jeg valgt at anonymisere dem. Dog kan jeg godt afsløre, at jeg har forestillet mig at være en blomsterhandler, som gerne vil sammenligne mit indhold med tre konkurrerende blomsterhandleres indhold.  

Af analysen kan vi se, at der alt i alt findes 1.320 søgeord, som konkurrenterne rangerer på, men som jeg ikke kan findes på. Som du kan se, er to af søgeordene konkurrenters brands. Dem er der naturligvis ikke grund til at kigge nærmere på. Derimod springer både ”bårebuket”, ”gavekurv” og ”nelliker” i øjnene i denne analyse. Det gør de, fordi jeg kan se, at alle tre konkurrenter ligger temmelig godt på disse søgetermer. Det må betyde, at konkurrenterne har gjort en aktiv indsats for at rangere godt på disse ord – hvilket yderligere må betyde, at det er søgeord, der er værd at rangere godt på i min branche.

Efter at have lavet en content gap-analyse skal du naturligvis ikke kaste dig hovedkulds ud i at skabe content omhandlende alle de søgetermer, dine konkurrenter rangerer på. Forestiller vi os, at vi i min blomsterforretning ikke sælger gavekurve, giver det naturligvis ikke mening at udarbejde en masse indhold omhandlende sådanne. Du skal altså se content gap-analysen som et værktøj til at kortlægge huller i dit indhold, men ikke som en færdig liste over emner, du partout skal skrive side op og side ned om. Du skal kort og godt fortsat bruge din sunde fornuft, når du skaber content.

Med den disclaimer ude af verden synes jeg, vi skal dykke lidt dybere ned i den content gap-analyse, jeg har lavet. Selvom bårebuketter ikke just er den mest opløftende søgeterm i hele verden, vælger jeg alligevel at stille skarpt på dette ved at tjekke SERP’erne. Jeg ved allerede, at der er potentiale i indhold omhandlende dette søgeord, men ved at tjekke SERP’erne kan jeg ligeledes finde ud af, hvilken type indhold omkring søgeordet der performer bedst.

Af dette kan jeg aflæse, at de internetbrugere, der søger på ”bårebuket”, primært er interesseret i at købe sådanne – mit indhold kan altså med fordel være meget salgsorienteret. Ligeledes kan jeg se, at de sider, der ligger i top-5 på søgetermen ”bårebuket”, alle på nær én er direkte konkurrenter til mig. Kigger vi på SERP’erne for ”nelliker”, er sagen lidt en anden.

Som du kan se på screenshottet ovenfor, er kun to ud af seks af domænerne konkurrenter i dette tilfælde. Derudover ligger Arla, Wikipedia og to forskellige magasiner godt placeret på denne søgeterm. Arla er her the odd one out, og eftersom jeg i min blomsterbutik ikke sælger kryddernelliker, kigger jeg ikke nærmere på dem.

Når jeg kigger på de resterende fem, kan jeg imidlertid se en sammenhæng. Alt tyder nemlig på, at folk ikke – i modsætning til når de søger på ”bårebuket” – er interesseret i at købe nelliker, når de søger på ”nelliker”. Derimod er de interesseret i at finde information om blandt andet pasning og pleje af nelliker. Vil jeg gøre Googlebrugerne glade, skal jeg altså fokusere på at videregive min viden om nelliker, frem for at fokusere på at man kan købe nelliker i min biks.

Vil jeg til tops på Google, kunne jeg for eksempel skrive et blogindlæg med en titel i retningen af ”10 tips til, hvordan du passer dine nelliker”. Ved at skrive et godt, gennemarbejdet blogindlæg, der både brillerer i forhold til søgeord, længde og kvalitet, kan jeg sandsynligvis få en god placering på Google. På den måde kan jeg lokke folk ind på min side.

Hvis jeg er smart, sørger jeg for at have et produktfeed med mine forskellige produkter med nelliker i bunden af blogindlægget, så folk nemt kan købe deres nelliker hos mig. Ellers har jeg i hvert fald skabt noget trafik til siden og forhåbentlig fået vist Googlebrugerne, at jeg ved noget om nelliker – og om blomster generelt. Næste gang de har brug for blomster, er der således langt større sandsynlighed for, at de kommer til mig frem for at gå til en af mine konkurrenter.

Hvem kan få glæde af en content gap-analyse?

Det korte svar er, at enhver kan få glæde af en content gap-analyse. Det gælder, uanset om du har en webshop eller en servicevirksomhed, uanset hvor stor din forretning er, og om du fokuserer på eksempelvis blogindlæg eller kategoribeskrivelser i din nuværende contentplan.

Sælger du børnetøj, kan det for eksempel være, at det igennem en content gap-analyse viser sig, at du bør skrive produktbeskrivelser om flyverdragter og hagesmækker. Har du derimod et rekrutteringsbureau, kan en content gap-analyse måske vise, at du bør skrive et blogindlæg om, hvordan man som virksomhedsejer finder den helt rette medarbejder.

Så snart du har nogle konkurrenter, du gerne vil overhale på Google, er en content gap-analyse relevant for dig – uanset hvor meget content du i forvejen har på din side. En af de nyere cases, jeg har arbejdet på, var for et helt purungt startup ved navn Nailster, hvor jeg sammen med deres marketingansvarlige startede fra toppen med at kortlægge alle indholdsklynger og søgeord, konkurrenterne havde arbejdet med, hvorefter strategien tog afsæt i de emner, der gav mest værdi for forretningen. 

Har du lige startet din virksomhed, kan analysen altså vise dig, hvor du bør sætte ind med content for at komme op at konkurrere med de virksomheder i din branche, der gør det allerbedst på contentfronten. Har du omvendt allerede et imponerende og omfattende contentunivers, kan content gap-analysen hjælpe dig med at finde frem til de mere specifikke søgetermer, du måske ikke selv ville have tænkt på at bygge content op omkring.  

Med en content gap-analyse tvinger du alle dine konkurrenter til at spille med åbne kort

Som du nok allerede har luret, er jeg svært begejstret for fænomenet ”content gap-analyser”. Det er jeg, fordi det er et fantastisk redskab for dig, der gerne vil overhale dine konkurrenter indenom – og let’s face it, hvem vil ikke det?

Med denne analyse tvinger du dine konkurrenter til at spille med åbne kort og får indsigt i, hvilken del af deres indhold de rangerer på og dermed sandsynligvis har brugt både tid og ressourcer på. Hvis det giver mening for dine nærmeste konkurrenter at kreere content omhandlende disse emner, er der særdeles gode chancer for, at det også giver mening for dig.

Vil du til tops på Google, er det nærmest ikke til at komme uden om content gap-analysen. Dog må du naturligvis ikke tro, at denne analyse kan stå alene. Den viser dig blot hvilke søgetermer, du skal fokusere på (samt hvordan du skal fokusere på dem, når du kigger på SERP’erne), men det er fortsat op til dig at lave noget drønlækkert indhold, som faktisk skaber værdi for Googlebrugerne. Ligeledes skal du naturligvis fortsat lave en søgeordsanalyse for at finde ud af, hvilke relaterede søgeord du bør indarbejde i dit content. Vil du gerne rangere på ”bårebuket” eller ”nelliker”, er det nemlig ikke nok blot at skrive disse ord, men du bør derimod også bruge søgeord, der relaterer sig til disse.

En content gap-analyse kan altså give dig et godt skub i den rigtige retning i forhold til effektivt at udbygge dit contentunivers. Analysen kan vise dig, hvor dit eget indhold halter sammenlignet med dine konkurrenters, men derefter er det op til dig selv at kreere content, der er så meget bedre end konkurrenternes, at du i en fart får en plads ved Googles højbord.

God fornøjelse med det – og god tur til tops på Google!