Spring over køen til vores gratis kurser. Tilmeld vores nyhedsbrev nu:
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Bloggen

Prototyper – hurtigere, billigere og bedre produktudvikling

Fail fast, fail cheap” lyder som et udbredt princip blandt succesfulde iværksættere. Altså at man hurtigt afprøver sine ideer for at finde ud af, hvad der virker – og særligt hvad der ikke virker. Er du i gang med at udvikle dit eget produkt, er prototyper helt uundværlige, når du skal teste dine ideer. Og det behøver slet ikke være så kompliceret, som det måske lyder.

Hvad er en prototype?

En prototype er grundlæggende en model af dit produkt. I sin simpleste form kan en prototype være en detaljeret tegning, der viser produktets form, funktionalitet, brugerflade og lignende.

Det vil ofte være et godt sted at starte, mens du senere i processen vil få brug for mere komplekse, fysisk modeller for at kunne teste dine ideer.

Nå du tester dine prototyper, er det hensigtsmæssigt at skelne mellem at teste design og teste funktionalitet, og det kan du gøre med forskellige prototyper, alt afhængig af dit produkt og hvor langt du er i udviklingsprocessen. Du får mest ud af arbejdet med prototyper, hvis du fokuserer på at teste og løbende forbedre frem for at skabe et ”næsten færdigt produkt” hver gang.

Kom tæt på dine brugere

En åbenlys grund til at arbejde med prototyper er, at de giver mulighed for at komme tæt på de potentielle brugere af dit produkt. Ved at observere, hvordan brugerne rent faktisk tager din idé til sig, får du en masse værdifuld viden om brugernes faktiske behov og adfærd. Løser din idé overhovedet et problem for brugerne?

Eller har de nogle andre behov, du kan løse ved at videreudvikle din idé?

Sørg for at gå nysgerrigt og åbent til dine brugere, når du tester prototyper. Vær opmærksom på det, der fungerer godt – men endnu mere på det, der ikke fungerer, som du havde forestillet dig.

Det behøver ikke at være demotiverende at lede efter ”fejl” i dit produkt, hvis du husker på, at det handler om at gøre det bedre.

Ideelt set udvikler og tester du flere prototyper på vej mod dit færdige produkt. Men selv med en enkelt prototype kan du opnå spændende indsigter om både dit produkt og dine brugere, som du ikke bare kan analysere dig frem til.

Funktionalitet og tekniske specifikationer

Når du tester dine prototyper på brugere, får du nye perspektiver på både dit produkts funktionalitet og design. Du skal selvfølgelig søge feedback på de features, du synes er vigtigst i dit produkt. Men vær også opmærksom på brugernes samlede oplevelse, og om du har overset nogle behov og detaljer.

I takt med at du kommer tæt på et færdige produkt, bliver det relevante også at tage stilling til emner som materialevalg, tekniske specifikationer og produktionsmetoder.

De beslutninger kan du måske ikke selv teste dig frem til, men med en velfungerende og afprøvet prototype har du et meget bedre udgangspunkt for at søge rådgivning hos fx en produktionsspecialist.

Bonus: Dit produkt bliver synligt for andre

Arbejdet med prototyper kan hurtigt blive endnu mere værdifuldt, hvis du skal ud og søge finansiering eller overvejer crowdfunding gennem en platform som Kickstarter. Jo mere konkret du kan gøre dit produkt, jo større gennemslagskraft får dit produkt – især hvis du kan fremvise tidligere prototyper og demonstrere, at dit produkt er baseret på testede ideer.

Få mere inspiration til arbejdet med prototyper den 10. september

Vil du have mere inspiration til arbejdet med prototyper – og produktudvikling i det hele taget – så kom til workshoppen: ”Fra den gode idé til produkt” den 10. september i København. Her kan du møde produktudviklere fra Attention, og du kan få input til at komme videre med at udvikle og teste din ide.

Læs mere om workshoppen her

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

Kommunikationskonsulent, Attention Group.

Morten arbejder med at drive udvikling og forandringer gennem kommunikation. Han er uddannet cand.merc. i strategisk organisationskommunikation og hjælper til dagligt produktudviklingsvirksomheden Attention Group med at dele viden og inspiration om brugeradfærd, design og produktion.

Attention Group arbejder med alle led i produktudviklingsprocessen. Virksomheden huser både researchere, designere, ingeniører og produktudviklere. Det giver en unik udviklingsmetode, hvor hensynet til brugernes behov vægtes på lige fod med kvalitet, produktionsomkostninger og design. Metoden giver produkter af høj kvalitet, og kortere tid fra ide til produkt på markedet.

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Morten Buch
Kommunikationskonsulent, Attention Group.
Tags: Administration, Tryghed

Her er fem emner, du bør overveje, før du lægger dig fast på en producent.

Morten Buch
Kommunikationskonsulent, Attention Group.
Tags: Administration

Går du rundt med en god idé, som kan blive til et spændende, nyt produkt? Eller markedsfører du allerede dit eget produkt og vil gerne gøre det endnu bedre?

Så læs med her og få inspiration til, hvordan du kommer videre med produktudvikling.

Kommunikationskonsulent, Attention Group.

Morten arbejder med at drive udvikling og forandringer gennem kommunikation. Han er uddannet cand.merc. i strategisk organisationskommunikation og hjælper til dagligt produktudviklingsvirksomheden Attention Group med at dele viden og inspiration om brugeradfærd, design og produktion.

Attention Group arbejder med alle led i produktudviklingsprocessen. Virksomheden huser både researchere, designere, ingeniører og produktudviklere. Det giver en unik udviklingsmetode, hvor hensynet til brugernes behov vægtes på lige fod med kvalitet, produktionsomkostninger og design. Metoden giver produkter af høj kvalitet, og kortere tid fra ide til produkt på markedet.


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her