Bloggen

Lær at skrive salgstekster der sælger for dig!

Egentlig er det engelske ord “copy” mere dækkende end den danske oversættelse “salgstekster”. Copy dækker over alt skriftlig kommunikation, der kommer fra din virksomhed, dvs. blogindlæg, hjemmeside tekst, captions på sociale medier, tekster på dine reklamer, artikler i forbindelse med PR osv. Men uanset hvad vi kalder det, er pointen den samme: du skal lære at skrive tekster, der sælger dine ydelser og produkter for dig.

Er dine tekster letlæselige og knivskarpe? Giver de den information, din læser kom for at få?

Hvis ja, så er du rigtig langt! God og klar skriftlig kommunikation er en del af at give god kundeservice, fordi det viser, at du respekterer din læsers tid - gør hvad du kan for at gøre deres liv nemmere. Derudover fortæller det en historie om, at du er grundig og seriøs, hvilket selvsagt er vigtig, når du er virksomhedsejer.

Hvis nej, så skal du skynde dig at kigge dine tekster igennem. For dine tekster skal gøre det nemmere for dig at sælge dine produkter og ydelser. Og de skal afspejle den værdi, du leverer til dine kunder.

Her er nogle retningslinjer:

1: Når du prøver at tale til alle, taler du til ingen. Vær altid så specifik som muligt og vid præcist hvem du taler til! Jo bedre du kender din målgruppe, jo nemmere er det for dig at tale til lige præcist dem. Når du forsøger at kommunikere bredt, er der i virkeligheden ingen, som føler sig set, hørt eller talt til.

2: Undgå klicheer, dårligt sprogbrug og overflødig tekst. Klicheer er oftest enormt sigende og rigtige. Problemet er, at vi har hørt dem så mange gange, så vi ikke længere tænker over pointen. Derfor: vær kreativ i måden du formidler dit budskab! Dårligt sprogbrug får dig til at fremstå uprofessionel, og dine potentielle kunder sætter automatisk lighedstegn mellem din kommunikation, og den værdi de kan forvente at modtage fra dig. Detaljer er gode, fordi de skaber billeder i din læsers hoved, men for meget overflødig tekst er forvirrende og ligegyldigt. Derfor smutter dine potentielle kunder, før de når til din pointe.

3: Brug bulletpoints, underoverskrifter og lav afsnit. Vores øjne er ikke vilde med lange blokke af tekst. Og hvis din læser giver op, inden de er gået i gang, så når de aldrig til at købe dit produkt. Så vær gavmild med bulletpoints, underoverskrifter og afsnit!

4: At være letforståelig er langt vigtigere end at lyde klog. Du vil gerne sikre, at din læser ved, hvor klog og kompetent du er, men din potentielle kunde er ikke kommet for at læse en akademisk afhandling. De vil bare gerne vide, hvad du sælger, hvorfor og hvordan det kan hjælpe dem. Og generelt tænker de primært på “what’s in it for me”. Sæt dig i din potentielle kundes sted. Hvorfor skal de lægge deres penge hos dig? Tal til deres følelser og fornuft, og skriv som du taler, frem for at lyde klog.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

Ejer af Funnel Bunny Agency

Jeg hedder Maja-Sophia Vestergaard, er 28 år, ejer og driver Funnel
Bunny Agency. Jeg lever som digital nomade, men er lige nu bosat i
Grækenland.

Branding, sociale medier, at skrive salgstekster og lave grafik er mine
spidskompetencer. Derfor er det netop de emner, jeg underviser i, når vi
holder workshops i Danmark.

I Funnel Bunny Agency hjælper vi selvstændige og virksomheder med at
sælge deres produkter online. Det vil sige, at vi gør alt fra at lægge
strategier, sætte Facebook og Instagram annoncer op til at hjælpe med at
skrive e-mail serier. Nøgleordene er online salg, markedsføring og
branding.

Du kan finde mig på LinkedIn
Funnel Bunny Agency på Facebook og Instagram

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Ejer af Funnel Bunny Agency

Jeg hedder Maja-Sophia Vestergaard, er 28 år, ejer og driver Funnel
Bunny Agency. Jeg lever som digital nomade, men er lige nu bosat i
Grækenland.

Branding, sociale medier, at skrive salgstekster og lave grafik er mine
spidskompetencer. Derfor er det netop de emner, jeg underviser i, når vi
holder workshops i Danmark.

I Funnel Bunny Agency hjælper vi selvstændige og virksomheder med at
sælge deres produkter online. Det vil sige, at vi gør alt fra at lægge
strategier, sætte Facebook og Instagram annoncer op til at hjælpe med at
skrive e-mail serier. Nøgleordene er online salg, markedsføring og
branding.

Du kan finde mig på LinkedIn
Funnel Bunny Agency på Facebook og Instagram

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.