Først og fremmest er det vigtigt at slå fast: FAQ rich snippets er ikke en klassisk "ofte stillede spørgsmål"-sektion. I stedet er det korte spørgsmål og svar, der vises sammen med dit søgeresultat i SERP'en. SERP står for "Search Engine Result Page", og er den samlede bunke af søgeresultater, der dukker op når du laver en Google-søgning. Ved at implementere noget kode på dit website, kan du fortælle Google præcist hvilke spørgsmål og svar, som du ønsker at have i dine søgeresultater, således at du står mere ud, når potentielle kunder laver relevante Google-søgninger.
Den altoverskyggende fordel ved at bruge FAQ rich snippets, er at du øger din synlighed i SERP'en. Når du øger din synlighed, øger du også din CTR. Og fordelen er jo selvfølgelig her, at flere af dine potentielle kunder vil klikke på dit søgeresultat fremfor dine konkurrenters. Det dog fortsat vigtigt, at du har noget godt indhold, som passer til brugerens search intent. Hvad end det er en informations-, navigations- eller transaktionssøgninger, skal dit indhold passe til den specifikke search intent, for at du mærker værdien af FAQ rich snippets. Hvis du er nysgerrig på, hvordan resultatet ser ud, når Google opsnapper dine FAQ's, kan du se hvordan det ser ud hos tyngdedyne.dk. Se deres hjemmeside her.
Det er utrolig nemt at tilføje FAQ rich snippets til dit website. Der er dog én ting, som du skal gøre, inden du giver dig i kast med, at besvare spørgsmål og implementere dem på dit website.
Det allerførste du skal gøre, er at afklare hvilke spørgsmål, der er relevante for dig at besvare. I dette step får du meget foræret af Google. Lad os sige at du sælger tyngdedyner, og mangler nogle FAQ rich snippets på din forside. Her er det en god idé at Google "tyngdedyne", for så ved du nemlig præcist, hvad dine kunder mangler svar på.
Efter du har udvalgt 2-3 spørgsmål, som du ønsker at besvare i dit søgeresultat, skal du igang på tastaturet. Der er ikke nogle præcise guidelines for, hvor lange spørgsmålene og svarene skal være. Derfor er det bedste råd jeg kan komme med her: hverken for lange eller for korte.
Når du har fået skrevet dine FAQ's, skal du sørge for, at Google kan forstå dem. Der er en række forskellige formater, som man kan skrive det i. Dog er best practice at konvertere det til JSON-format. I stedet for selv at bruge tid på at skrive denne kode, kan man med fordel bruge en "FAQ rich snippet generator". Søg på det i Google, vælg en vilkårlig hjemmeside, og sæt dine spørgsmål og svar ind. Efter få minutter vil du stå med en kode, der ligner den nedenfor.
Så du nået til sidste step! Afhængigt af hvor teknisk du er, burde dette step ikke være svært. Din kode skal implementeres i headeren på den side, du ønsker dukker op med dit FAQ rich snippet i Google. Jeg vil helt klart anbefale dig, at bruge Google Tag Manager til implementeret koden. Hvis du ikke er vant til at bruge GTM, kan det også gøres på anden vis. Hvis du har et Wordpress-site, kan opgaven løses meget nemt, ved at bruge det pluginet: "Insert Headers and Footers".
Og så burde dine FAQ rich snippets være implementet! Hvis du er i tvivl, om de er opsat korrekt, kan du med fordel bruge Schema Markup Validator. Hvis det er korrekt opsat, er det bare et spørgsmål om at vente, før Google samler dine FAQ rich snippets op.
Iværksætter og investor
Kristian Larsen er iværksætter med stærke rødder i digital marketing. Han er nemlig medstifter af performance-marketing bureauet, PL & Partners. I dag tæller bureauet over 50 kollegaer på fuldtid, som sammen skaber synlige resultater med bureauets kunder. Til hverdag investerer Kristian i digitale forretninger og er i gang med opstarten af ella sleep - en startup, der i første omgang skal få danskerne til at sove endnu bedre.