Tags:
VPN-tjenester er for mange internetbrugere blevet et helt nødvendigt og essentielt værktøj, og det er naturligvis ikke blot i Danmark men over hele verden. Der er mange årsager til hvorfor internetbrugere vælger at anvende en VPN lige fra at være i stand til at tilgå ellers geografisk blokeret underholdning, så man for eksempel kan se sin yndlingsserie på det amerikanske Netflix til at man blot ønsker at være anonym og ikke mindst styrke sikkerheden, så man kan sikre at ingen hackere eller andet godtfolk kigger med eller blander sig, når man eksempelvis er ved at handle heliumballoner til mormor Odas 90-års fødselsdag. Det er så vidt vides ikke dokumenteret hvilke brugermønstre for VPN-tjenester er de hyppigste, men uanset hvad er brugen af VPN-tjenester steget eksplosivt de seneste år, og den tendens ser ud til at fortsætte.
Ifølge den seneste data fra Statista.com er den forventede vækst for det globale VPN-marked på mere en 20 milliarder dollars fra 2016 til 2022 fra lige knap 16 milliarder i 2016 over 20 milliarder dollars i 2018 til næsten 36 milliarder dollars i 2022. Det er en kæmpe vækst, som ikke blot er spændende for de store internationale VPN-udbydere som ExpressVPN, NordVPN og IPVanish men i høj grad også for spillerne på den danske VPN-bane såsom VPNGuiden og VPN Portalen, dersom disse i høj grad vil være med til at facilitere væksten herhjemme og potentielt i det øvrige Skandinavien.
Væksten kommer imidlertid ikke uden konkurrence for ifølge en nylig rapport fra VPNRanks.com skal den samlede markedsværdi fordeles ud på et stadigt stigende antal udbydere, hvilket medfører højere annonceringsomkostninger på medier som Google Ads og Facebook på tværs af hele feltet. Dette udgør i særlig grad en udfordring for de gratis VPN-tjenester, som derfor endnu mere forsøger at benytte affiliatepartnere, hvor der aftales en fast kommission for hver skabt konvertering.
Men selv inden for den CPA-baserede marketingmodel er der sket en markant stigning i omkostningen pr. salg skabt. Faktisk vurderes det i VPNRanks.com’s undersøgelse af CPA’en for VPN-tjenester, som annoncerer via affiliatepartnere er steget med flere tusind procent i USA siden 2016 fra omkring 2 dollars (omkring 13,5 DKK) til lige under 40 dollars (omkring 270 DKK) i 2018. Leder man rigtig godt efter kan man måske støde på brancher, som har lignende vækstrater både i forhold til omsætning og i forhold til marketingomkostninger, men det er ikke lykkedes undertegnede.
Om VPN-branchen det er den hurtigst vækstende branche skal derfor ikke be- eller afkræftes her, men det er utvivlsomt tæt på, og det er imponerende. Skal man skele til andre lignende vækstindustrier inden for den digitale verden, som, efter at have været i en periode med hård konkurrence, konsolideres via opkøb eller fusioner, kan man fristes til at forudsige det samme for VPN-landskabet. I Danmark alene er gruppen af tjenester, som beskriver VPN-tjenester og som guider brugerne i hvilke valg af VPN-udbydere er de bedste til de forskellige behov der findes, vokset meget hurtigt de seneste to år. Og ’kagen’ skal således hele tiden deles i endnu flere stykker, og selvom kagen vokser, så er det til syvende og sidst et spørgsmål om at sikre et så stort stykke som muligt, og derfor er forestillingen om at det hjemlige VPN-marked også til en vis grad sammensluttes nærliggende.
To ting er i hvert fald sikkert, og den ene er at behovet for og efterspørgslen efter det VPN-udbydere gør, som er at kryptere forbindelsen mellem udbyderen og brugerens enhed, så alle aktiviteter brugeren foretager online holdes skjulte. Det andet som er sikkert er, at VPN-markedet slet ikke er færdig med at gøre væsen af sig og at vi både på den korte og den lange bane vil komme til se mange flere interessante væksttal, nye spillere og store bevægelser. Så stay tuned!
Founding Partner
Kasper Rasmussen arbejder til dagligt med rådgivning af danske og internationale virksomheder ift. digital strategi, international ekspansion og digital marketing hos det digitale konsulentfirma Upjective Digital. Tidligere har Kasper stået i spidsen for marketingindsatsen hos de succesfulde danske start-ups Just-Eat og Miinto som hhv. marketingchef og marketingdirektør.
Her på Ivækst bloggen vil Kasper dele ud af sin erfaring ift. digital strategi, internationalisering og skalering af digital marketing.
Du kan kontakte Kasper på Upjective Digital's hjemmeside eller via hans LinkedIn profil.