Tags: Administration
Du har en god idé, som du brænder for, og du kan få folk til at tro den.
Dermed har du taget de første, vigtige skridt som iværksætter.
De skridt er imidlertid sjældent tilstrækkelige til at gå hele vejen for at blive en succes på langt sigt.
Ligesom de mest talentfulde svømmere og fodboldspillere har brug for en grundig træningsplan og en god træner, vil du også få brug for noget tilsvarende, hvis du skal fortsætte med at være en succes år efter år.
Fem punkter vil gøre dig til en succes på langt sigt
1. Skriv en skarp forretningsplan.
Hvad vil du med din forretning? Hvilket behov udfylder du i markedet, som ikke allerede er opfyldt? Hvilken pris vil du tage for dit produkt? Hvem er dine kunder? Hvordan når du dem? Hvis andre skal poste penge i din virksomhed skal de være sikre på, at idéen er gennemarbejdet.
2. Analysér markedet.
Hvem er dine konkurrenter? Hvorfor har de succes? Hvilken pris og kvalitet tilbyder de? Det kan godt være, din idé er genial, men hvis andre ikke kan se markedspotentialet i den, får du svært ved at låne penge
3. Læg et budget.
Drop din mavefornemmelse, dit stjålne blik på bankbogen i ny og næ og vurdér udgifter og indtægter med et køligt blik. Både i forhold til selve driften, pengebindinger og investeringer, og forhold dig til, hvor pengene skal komme fra.
IVÆKST Tilbud: Få én times uforpligtende rådgivning af Deloitte
4. Vælg din virksomhedsform.
Hvad passer bedst til dig? Vil du eje det selv, eller er I flere om at eje det? Vil du hæfte personligt, eller vil du lægge risikoen over i en juridisk enhed? Jo tidligere, du får afklaret de spørgsmål, jo bedre er du forberedt og på rette vej.
5. Styr dit regnskab.
Bilag, regnskaber og ledelsesrapportering virker på mange iværksættere som en byrde, der alene tjener til at holde dem tilbage fra at realisere deres drømme. Erfaringen viser, at når der er styr på dit regnskab, og du fortæller banken og andre investorer om, hvordan det går økonomisk, så holder din succes i længere tid, og du er langt bedre stillet.
Chancen for succes er herefter klart forøget….
Få styr på økonomien
Tilmeld dig workshoprækken Økonomiværkstedet som afholdes af IVÆKST og Deloitte
Partner, statsaut. revisor