Virksomhedsledelser kan ved fejl og forsømmelse påføre både virksomhed og tredjemand tab. Medieomtale om kartelbøder og insiderhandel har sat fokus på bestyrelsers etiske, moralske og juridiske ansvar. Denne artikel beskriver det juridiske ansvar. Spørgsmålet er: Hvordan kan bestyrelsen, der ikke har sin daglige gang i et selskab, sikre sig den nødvendige information om selskabets forhold og opbygge en effektiv kontrol med, at selskabet ikke kommer ud i kriser og belastende retssager?

Få de rigtige informationer

En blandt flere betingelser er, at bestyrelsen kan stole på rigtigheden og kvaliteten af de oplysninger, den får af direktionen, andre medarbejdere i selskabet og fra revisor. En anden vigtig betingelse er, at bestyrelsen også forholder sig effektivt, kompetent og kritisk til indholdet af den informationsstrøm, der lander på bestyrelsens bord via selskabets interne og eksterne kilder.

Kan man gardere sig mod kriser og retssager?

Ingen bestyrelse eller direktion kan gardere sig fuldstændigt mod kriser og retssager, men ved rettidig omhu og professionel ekstern rådgivning kan en ledelse langt hen ad vejen skabe nogle indbyrdes kontrolmekanismer og informationsveje, der gør det muligt at forebygge og foregribe kriser og retssager, som ellers ville have skadet et godt omdømme i erhvervslivet.

At man træder ud af en bestyrelse, sikrer ikke altid mod et erstatningsansvar, især hvis en bestyrelsesformand med professionel baggrund udtræder uden at underrette investorer om det og lader en direktør sidde tilbage i ledelsen efter kollektiv kritik af direktionen.

Hvordan kan en ledelse forebygge juridisk rod?

En del virksomheder forsømmer at få styr på deres interne forhold, ikke mindst selskabsdokumenterne, og dermed også styringen af fremtidig vækst og udvikling. Men sådanne forsømmelser kan koste virksomheden dyrt i længden. Selskabers ledelser kan med fordel udarbejde en juridisk gennemgang af selskabets ledelsesforhold, herunder udarbejde en forretningsplan, som sikrer, at ledelsen - bestyrelse og direktion - får den nødvendige information og opbygger de fornødne værn mod kriser og retssager.

Forretningsplanen bør anspore ledelsesmedlemmerne til at forblive dynamiske og kritiske og hele tiden være opmærksomme på nye muligheder.

Undladelsessynder er de værste

I praksis viser det sig, at bestyrelser oftere kommer til at stå til ansvar for deres passivitet end for, hvad de har iværksat for at undgå kriser - uanset udfaldet. Har en bestyrelse handlet i en krisesituation eller ved optakten til en, er domstolene nemlig utilbøjelige til at sætte deres eget skøn over bestyrelsens forretningsmæssige skøn. Domstolene kan lettere dømme den ledelse, der slet ikke handlede - det vil sige den ledelse, der undlod at reagere, selvom den havde anledning til det.
 
Den aktive bestyrelse, som tør stille også de kritiske spørgsmål, som tør komme med de gode ideer om selskabets konsolidering, udvikling og fremskridt, og som tør se andre muligheder for selskabets fremtid, pådrager sig sjældent ansvar.

Seriøse forsøg på rekonstruktion, der hviler på et sagligt og forsvarligt grundlag, kan godt forsvares, selvom virksomheden alligevel senere går konkurs. Synes en redningsplan for en kriseramt virksomhed ikke helt udsigtsløs, vil ledelsen sjældent kunne drages til ansvar, selvom rekonstruktionen ikke lykkes.
En bestyrelse kan naturligvis begå forretningsmæssige fejlskøn og påføre selskabet erhvervsrisici - men hviler disse skøn og risici på et sagligt og fornuftigt grundlag, kan bestyrelsen kun i meget grove og sjældne tilfælde kritiseres eller pådrage sig et egentligt erstatnings- og/eller strafansvar.

Fortsætter ledelsen derimod en virksomhed ud over insolvenstidspunktet uden at gøre en aktiv indsats for at rette op, kan den blive gjort ansvarlig, hvis den burde have indset, at det var uforsvarligt at drive virksomheden videre.
De typiske sager, hvor ledelser er draget til ansvar, kan groft deles i to grupper:

• Passivitet og mangelfuld information
• "Tantebestyrelser"

Passivitet og mangelfuld ledelse

I disse sager har virksomhedens ledelse begået fejl og forsømmelser ved:

• At være for passive over for krisetegn
• ikke sikre sig fyldestgørende bevis for de beslutninger, som ledelsen har truffet
• ikke sikre sig fyldestgørende bevis på eksistensen af ledelsens instrukser til selskabets medarbejdere
• at ledelsen ikke har fulgt effektivt op på aftalte forhold

Eksempler på domme for passivitet:

• En ledelse er blevet holdt ansvarlig for at have udvist passivitet over for betydelige lån til hovedaktionær og blankolån til aktionærs familie
• En ejendomsselskabsbestyrelse er blevet holdt ansvarlig for ikke at have kontrolleret, at låneprovenuer fra pantsætning af selskabets ejendomme blev anvendt til de rigtige formål. Selvom en bestyrelse ikke kan have nøje indsigt i alle selskabets forhold i de omfattende ejendomstransaktioner, havde bestyrelsen forsømt at foretage de undersøgelser og den kontrol, man kunne kræve af et ejendomsselskabs bestyrelse
• En ledelse er blevet holdt ansvarlig for ikke at have grebet ind rettidigt for at sikre selskabets midler til trods for, at de havde mistanke om udtræk af selskabets midler og for ikke at have underrettet aktionærerne om misbruget

Eksempler på frifindelse på trods af konkurs - på grund af aktiv indsats:

• En bestyrelsesformand blev frifundet for at have placeret et millionbeløb som aftaleindskud i en bank, der efterfølgende gik konkurs. Indskudsmåden fandtes ikke at afvige afgørende fra bestyrelsens beslutning