Bloggen

Er crowdfunding vejen til hurtige penge?

Efter 2008/09 hvor finanskrisen var på sit højeste, er der udsprunget en ny form for finansieringskilde, nemlig crowdfunding. Crowdfunding er kort fortalt en måde, hvorpå man rejser midler til ens projekt via ’netværksfinansiering’. Vi hører og læser tit om den gode iværksætter historie, hvor et crowdfunding projekt har rejst flere millioner af dollars på kort tid. Vi hører dog sjældent om, hvad der egentlig ligger bag en succesfuld crowdfunding kampagne.

Størstedelen af alle crowdfunding projekter når ikke deres mål

I løbet af de seneste par år er populariteten for crowdfunding eksploderet. I 2015 blev der på verdensplan rejst, hvad der svarer til ca. 230 mia. DKK. Bag dette beløb er der en række af succesfulde projekter, men statistikken viser at størstedelen af alle projekter ikke formår at få nok luft under vingerne til at få succes. Faktisk lykkedes mellem 69 og 89 procent af alle crowdfunding projekter ikke at nå deres funding mål. Det betyder, for størstedelen af iværksætterne, at de må opgive deres håb og skrotte deres idé.

Vi har, hos STRØM Bikes, kørt to crowdfunding kampagner på vores elcykler og funded over 2 millioner USD på halvandet år. Vi har researchet hundredvis af succesfulde crowdfunding projekter, men samtidig også dem, som aldrig blev til noget. Vi erfarer, at de projekter som går i vasken ofte tror, at det bare er et tryk på launch knappen og så kommer salgene automatisk.

Brug ekstra tid og planlæg din kampagne nøje

Et succesfuldt crowdfunding projekt starter lang tid, inden man trykker på launch knappen. Det er utrolig vigtigt, at man har en helt konkret plan for, hvordan man vil bygge sin kampagne op - både inden, under og efter. Denne plan indeholder bl.a. ens grafiske præsentationsmateriale, pre-hype strategi, PR-strategi, PPC-strategi, mission, valg af crowdfunding platform, bevidsthed om målgruppe og meget mere.

En tendens vi spotter er, at mange har for meget fokus på produktet og for lidt på pre-hype og markedsføring. Hertil skal det siges, at man selvfølgelig stadig skal have styr på ens produkt, men at man skal vente med at lancere, til at man har skaffet nok potentielle kunder til at kunne funde ens projekt med 70-80% indenfor de første par døgn. Kunderne kommer desværre ikke af sig selv, selvom platforme som Kickstarter og Indiegogo har millioner af besøgende årligt. Man skal sørge for at have tilstrækkelig med trafik, når man launcher, så man kan få nok pledges/contributions til at nå sit mål hurtigt. Det handler om at skabe momentum for at ranke højt på crowdfunding platformene og blive vist til de mange besøgende, som er på disse platforme.

En succesfuld kampagne er ikke ‘a walk in the park’

Crowdfunding er på mange måder sammenlignelig med en ganske almindelig webshop ift. trafik og salg. Her kan alle webshop ejere skrive under på, at kunderne ikke kommer af sig selv. Det kræver hårdt arbejde at finde ens potentielle kunder og konvertere dem. Det samme gør sig gældende for crowdfunding. At crowdfunding er en sikker vej til hurtige penge, er altså på ingen måder tilfældet. Det kræver benhårdt arbejde samt planlægning at iværksætte en succesfuld crowdfunding kampagne.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.