Bloggen

Sådan finansierer du din nye virksomhed

Tags: Finansiering

Mange iværksættere oplever, at det kan være en udfordring af få den nye idé finansieret. Ifølge den seneste undersøgelse fra Ernst & Young er fremskaffelse af kapital da også den sværeste opgave for start-up virksomhederne – efterfulgt af salg og markedsføring.

Vækst og nye virksomhedsdrømme kræver risikovillig kapital, og det rimer altså ikke på bank! Processen for at få finansiering kan være frustrerende, men heldigvis findes der næppe noget så motiverende som en ny idé og drømmen om at få den nye virksomhed til at flyve.

Her kommer nogle gode råd til, hvordan du bedst omsætter din motivation til finansiering, og hvordan du bedst navigerer rundt i investeringsverden.

Drøm stort
Det lyder måske ikke særlig konkret, men hvis du tør at have store visioner for din virksomhed, vil du opleve at omverdenen, interessenter og samarbejdspartnere tager stilling til virksomheden på en anderledes måde. Både dig og dit koncept vil blive udfordret på en sund og værdiskabende facon – vel og mærke hvis dine drømme bakkes op ad seriøse og konkrete forretningsmæssige idéer og viljen til at eksekvere.

Skaf risikovillig kapital
Det er tankevækkende, at undersøgelser viser, at iværksætterens sværeste opgave er at fremskaffe kapital, for til den rette idé er der kapital i rigelige mængder. Historien hedder da også, at selv da finanskrisen var på sit højeste, var der risikovillig kapital til eksempelvis Universal Robots og deslige.

Risikovillig kapital kan skaffes ved Vækstfonden eller en lang række private initiativer som Ceed Capital eller Flex Funding.

Lykkedes det at få funding fra en eller flere investorer, kan det være en god idé at minimere kapitalfremskaffelsen fra de risikovillige investorer til det absolut mest nødvendige.
Først og fremmest er indskud af kapital fra de risikovillige investorer – hvad end det er Vækstfonden eller de private Angleinvestors – en blåstempling af projektet og et udtryk for at du allerede nu er godt på vej. 

Og hvis det ikke lykkes dig at indhente investering, så husk, at et nej fra en finansieringskilde er ikke er et nederlag, men derimod en gratis omgang rådgivning. Tilpas og juster, og så vil virksomhedens udgangspunkt allerede være blevet forbedret til næste gang, så søger kapital.

Den primære finansiering
Når du finansier din nye virksomhed, er det naturligt at have et stort fokus på, at renten skal være lav og omkostninger små. Det er godt købmandsskab, og det har en ny virksomhed behov for. Men det er også godt købmandsskab udelukkende at anvende den risikovillige kapital til investeringer, der ikke kan finasieres andre steder. Varelager og anlægsaktiver kan – med den rette forretningsplan og ledelse – finansieres i de fleste banker. Driftsmidler og køretøjer kan med fordel leases, likviditet er ofte et nøgleparameter for en nystartet virksomhed, og skal der investeres i køretøjer, så tænk på billeasing eller flexleasing. Skal der bruges varebiler eller biler til sælgerne, så er det naturligvis erhvervsleasing, du som nystartet virksomhed skal anvende.

Reglen er, at pengene er få – specielt de risikovillige – og det er måske ikke altafgørende, at renten er høj til Vækstfonden eller en Angleinvestor, hvis de risikovillige penge skaber forretningsgrundlaget. Det er bare afgørende, at du som nystartet virksomhedsejer ikke bruger ”dyr” risikovillig kapital inden for områder, hvor bank eller leasingvirksomhed kan tilbyde finansiering.

Kapitalfremskaffelse er nemlig livsnerven for den nye virksomhed. 

Omfavn dine udfordringer  
Læring i barndomsårene er den mest smertefrie, og det gælder også for nye virksomheder. Er du bevidst om væsentligheden af input som læring, vil du kunne udnytte virksomhedens udfordringer og kritiske interessenter/samarbejdspartnere til din fordel. Lav en solid forretningsplan – en plan hvor du tager stilling til de væsentlige udfordringer og undgår at fokusere på, at du skal løse alle problemer her og nu. Det er måske ikke realistisk at løse en ny virksomheds udfordringer med et fingerknips, men forretningsplanen er et afgørende skridt på vejen. Processen frigør tankespind og giver tid til fordybelse, og det er starten på en løsning på den nye virksomheds udfordringer. 

Sidst men ikke mindst kan det være en hjælp at tænke på, at alle eksisterende virksomheder har stået over for udfordringen med at skulle fremskaffe den nødvendige kapital, og det er altså lykkedes for alle de virksomheder, som har overlevet de første svære år. Hvis din idé, din motivation og din forretningsplan er stærke nok, er der ingen grund til, at det ikke også vil lykkes for dig.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.