Bloggen

Udvid dine AdWords Annoncer med Adresse, Tlf. nr. og Kort.

Google tilbyder flere udvidelser til dine AdWords kampagner, som giver dig mulighed for at få vist ekstra indhold sammen med dine annoncer på Google.

En af disse udvidelser er Adresseudvidelser, der giver dig mulighed for at få vist din virksomheds adresse, telefonnummer samt et kort sammen med annoncen, og dermed muligheden for at få flere klik fra potentielle kunder i dit lokalområde.

 

Bør min virksomhed have adresseudvidelser tilføjet?

Hvis du har en lokal adresse for din virksomhed, hvor det er interessant for dig at få besøg, f.eks. en butik eller et showroom, så bør du tilføje adresseudvidelser.

Har du en virksomhedsadresse hvor du ikke ønsker besøgende, bør du undlade at tilføje adresseudvidelser.

 


Hvad får jeg ud af det?AdWords adresseudvidelser joel hyrland pr-gruppen ivækst bloggen

Annoncer med adresseudvidelser opnår, ifølge Google, 10% højere klikfrekvens.

Ikke alene kan du opnå flere klik, den øgede klikfrekvens er også med til at øge kvaliteten af din AdWords annoncering.

Dine søgeords og annoncers CTR (klikrate = antallet af klik pr. visning) er nemlig en vigtig faktor i Googles afgørelse af dit Kvalitetsresultat, og jo højere din CTR er, des højere er dit Kvalitetsresultat og des bedre placering og billigere klikpriser kan du opnå. Læs mere om Kvalitetsresultat.

En anden måling fra Google viser at 2 ud af 3 smartphone brugere besøger en forretning, efter de har foretaget en søgning efter lokale oplysninger på deres mobil.

 

Der er altså god mulighed for at få flere besøgende i butikken ved at tilføje adresseudvidelser.

 

Hvordan tilføjer jeg en adresseudvidelse?

 

  1. Log ind på din AdWords-konto på adwords.google.dk.
     
  2. Klik på fanen Kampagner.
     
  3. Klik på navnet på den kampagne, du vil redigere.
     
  4. Klik på fanen Annonceudvidelser. Du kan se den aktuelle status for annonceudvidelserne i din kampagne.

    Annonceudvidelser Google AdWords Joel Hyrland PR-gruppen IVÆKST Bloggen
     
  5. Vælg: Placeringsudvidelser fra rullemenuen over tabellen med udvidelser.

    Placeringsudvidelser Google AdWords Joel Hyrland PR-gruppen IVÆKST Bloggen
     
  6. Klik på Ny udvidelse under en af følgende valgmuligheder:
  • Brug adresser fra en Google Places-konto: Vælg denne valgmulighed for at linke en eksisterende Google Places-konto til din kampagne.
     
  • Brug manuelt angivne adresser: Du kan manuelt angive helt op til 100.000 virksomhedsadresser.

7. Klik på Gem, når du er færdig.

 

Har du brug for yderligere hjælp, kan du læse mere om Adresseudvidelser i Googles hjælpecenter eller melde dig til gratis workshops i AdWords på niveau 1, 2, eller 3.

 

 

 

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.