Hvad er det værste, der kan ske?

Grafiker og tegner Maria GimmFeltendal havde mange overvejelser frem og tilbage om at blive selvstændig. Men da hun for lidt over 4 år siden stillede sig selv spørgsmålet "hvad er det værste, der kan ske?", var det lige pludselig ikke så svært beslutte sig for at springe ud som selvstændig reklamepige og tegner. Og det er en beslutning, Maria ikke har fortrudt.

Skønt jeg var glad for mit job som tegner, AD"er og grafiker på et fantastisk reklamebureau i Midtjylland, var der alligevel noget andet, der trak i mig. En drøm om at løse tingene på nye måder, slippe for dårlig samvittighed, hvis børnene var syge, selv at kunne tilrettelægge mine arbejdstider og ikke mindst drømte jeg om at teste mig selv - kunne jeg nu også kunne stå distancen?

De første forkølede henvendelser

Selvfølgelig var det med en vis portion angst, jeg hoppede ud på dybt vand og startede Reklamestuen, men der gik ikke længe, før jeg fandt ud af, at jeg selv havde kæmpe indflydelse på, hvor dybt det vand skulle være. Det meste af det, jeg var bange for at falde igennem på - som for eksempel opsøgende salg, at fortælle hvad det koster (!) og om jeg ville kunne finde nok opgaver til at kunne leve af det - blev hurtigt gjort til skamme. Efter de første forkølede og angstprægede henvendelser til potentielle kunder fandt jeg hurtigt tråden og en form for tryghed i, at det med at skulle sælge sig selv ikke var så "farligt", som jeg troede. Og der var heller ikke nogen, der flåede hovedet af mig, når jeg svarede på spørgsmålet "Hva" koster"et?". Set i bakspejlet har det været en fantastisk gave at trodse angsten for det ukendte fordi den styrke, det giver i alt, hvad man senere foretager sig, er uvurderlig. Og et af mine ynglingscitater viste sig at holde stik: "Jeg har haft masser af bekymringer i min tilværelse - det er de færreste, der er gået i opfyldelse".

"Hvad holder dig tilbage?"

En væsentlig årsag til, at jeg har kunnet skabe mig den arbejdstilværelse, jeg ønskede mig, har været en stor og ægte beslutsomhed. Så længe jeg kan huske, har jeg haft det sådan, at hvis jeg virkelig vil det, så skal det nok lykkes. I bund og grund er det en af filosofierne, jeg lever mit liv efter: Hvis der er noget, du godt kan tænke dig, skal du gøre noget ved det. Andre gør det ikke for dig! Hvor mange gange har man ikke hørt en veninde, en kollega eller et familiemedlem sige: "Hvis bare jeg …, så ville alting være meget bedre". Jeg spørger bare: Hvad holder dig tilbage? Så længe det er ting, du selv har den mindste indflydelse på, så er det altså bare at komme i gang! Om det lykkes dig at få det, du ønsker dig, afhænger først og fremmest af dig selv frem for dine omgivelser.

En af de bedste beslutninger

Jeg har faktisk ingen skræmmehistorier at fortælle. Jeg synes egentlig ikke engang, det har været specielt hårdt - i hvert fald ikke hårdere, end da jeg var ansat. Det hårdeste har faktisk været de bekymringer, der rammer mig i ny og næ, fordi der ikke er nogen til at afløse mig, hvis det skulle blive nødvendigt. Travlhed og lange arbejdsdage gør mig ikke stresset, men medieomtale af diverse influenzaepidemier har faktisk været en af de ting, der kan gøre mig usikker på, hvordan det hele nu skal gå. Pludselig kommer tanken: "Hvis jeg nu bliver ramt af den der influenza A, så kan jeg jo ikke aflevere opgaven til tiden…". Men så holder jeg mig bare til tidligere nævnte citat, og så går det hele jo alligevel.

Det at blive selvstændig indenfor mit felt er på mange måder en af de bedste beslutninger, jeg har truffet. Jeg arbejder med lige præcis de opgaver, jeg brænder for, har en åben og super god kontakt til mine kunder og har efterhånden opbygget et netværk, der sørger for, at jeg hele tiden udvikler mig og ikke står stille. Sidst men ikke mindst har jeg fundet nogen, der kan hjælpe mig med mine svage sider som selvstændig, så jeg kan fokusere på det, jeg er god til. Jeg fortryder ikke et splitsekund min beslutning og sørger så vidt muligt for ikke at skabe et højere tempo, end jeg kan følge med både mentalt og fysisk. Alt er stort set blevet, som jeg ønskede det og her til slut vil jeg blot sige "Det vanskelige er hurtigt gjort - det umulige tager lidt længere tid …"