Tags: Kommunikation & Markedsføring, Salg, Tryghed
På onsdag d. 25. november slår Google, IVÆKST, Ase, Erhvervsstyrelsen og de øvrige partnere i Succes Online dørene op for et af de største iværksætterarrangementer i Danmark for i alt 1.500 iværksættere og SMV'er. Det bliver intenst og lærerigt, og jeg er inviteret med som keynote speaker – men hvad går du glip af, hvis du ikke dukker op?
Mit foredrag udspringer af den svære sætning ”fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad” og skal slå fast, at succes er svær at opnå, og at vejen dertil er hård. Dermed ikke sagt, at det ikke er sjovt undervejs, men det kræver hårdt arbejde – for sådan er det uanset hvilken succesrig person, du spørger. Selvom det nogle gange virker som en umulighed at få succes som selvstændig, så vil dagen bringe dig lidt nærmere målet og udstyre dig med nogle effektive værktøjer.
I mit foredrag fortæller jeg om, hvad det har krævet af mig at nå dertil, hvor jeg er i dag: Jeg har solgt virksomhed for millioner, kører Porsche, har flere virksomheder og har i det hele taget opnået rigtig meget frihed. Du kan bruge min historie som inspiration, men du får også helt konkrete råd til, hvordan du selv gør det.
De tre kategorier, som jeg vil komme rundt om i mit 20 minutters oplæg, indbefatter 5 ting, som har givet mig succes, 5 måder at slå dem, der er større end dig, og 5 ting, du ikke må misse, hvis du skal have succes. Alt i alt 15 konkrete råd, der baner din vej til succes.
Når du går fra foredraget, vil du tro lidt mere på dig selv, dine drømme vil være intakte, og du vil gå derfra med fanen højt hævet.
Jeg håber at se dig i Aarhus kl. 9:00-13:00 d. 25. november! Du kan læse mere og gratis tilmelde dig Succes Online Summit her.
Læs mere om mig på: www.tokekruse.dk, hvor du kan tilmelde dig mit værdifulde nyhedsbrev og læse mere om succes. Du kan også følge mig på www.facebook.com/toke.kruse
Serieiværksætter, forfatter og debattør
Toke Kruse har været iværksætter i 15 år og startet 10 virksomheder. Mest kendt er virksomheden Billy.dk – Danmarks letteste online regnskabsprogram til små og mellemstore virksomheder. Billy gik i luften i 2011 og har været i vækst lige siden.
Toke har skrevet flere bøger med værdifuld viden om iværksætteri og startups. Dem kan man downloade helt gratis via det nye site gratisbog.dk.
Gennem årene er Toke også blevet en hyppigt brugt foredragsholder, med emner som personlig succes og iværksætteri.
Du kan læse meget mere om Toke Kruse på hans egen blog og hjemmeside.
Web: www.tokekruse.dk
Firma: www.billy.dk
Bøger: www.gratisbog.dk
Facebook: www.facebook.com/tokekruse