Tags:
Bogføring kan virke som en uoverskuelig opgave for mange iværksættere, for hvordan er det nu med momssatsen? Og hvilken konto er det, at et restaurantbesøg skal bogføres på?
Det hjælper Billys nye bogføringsguide, Billy Bogføringshjælp, dig heldigvis med, så det nu er slut med at miste overblikket på grund af komplicerede momsberegninger.
Hvorfor er korrekt bogføring så vigtigt?
Det er essentielt for din virksomheds økonomi, at du har styr på bogføringen, så dit regnskab stemmer. Desuden kan der være penge at spare, hvis du har styr på dine momsfradrag. Angiv derfor, hvilke udgifter du har betalt moms af ved købet, for når du bogfører beløbet, skal det bogføres inklusiv moms, så du kan få dit fradrag tilbage ved næste momsindberetning.
Er du i tvivl om, hvilken momssats eller udgiftskonto du skal bogføre din regning under, er der heldigvis hjælp at hente i Billy Bogføringshjælp. Billy Bogføringshjælp er en udførlig guide, hvor du kan slå de mest brugte momssatser og udgiftskonti op, hvis du kommer i tvivl midt i din bogføring. Du søger blot efter den ønskede kategori, det kunne f.eks. være billeje, og her får du oplyst momssatsen, og hvilken konto du skal bogføre din regning på.
Slip for manuelt tastearbejde med et digitalt regnskabsprogram
Hvis du gerne vil spare tid og undgå en masse manuelt tastearbejde i forbindelse med din bogføring, kan du med fordel anvende et digitalt regnskabsprogram. I Billy kan du nemt oprette regninger, bl.a. med hjælp fra vores scanningsmotor. Du uploader blot din regning, så scanner Billy den igennem for information, som automatisk indtastes, og derefter skal du kun angive udgiftskonto og momssats.
Husk momsindberetning til SKAT
Det er vigtigt, at du får indberettet din moms, så du ved, om du har moms til gode eller skal betale penge tilbage til SKAT.
Husk, at overholde fristerne for momsindberetningen hos SKAT, og at få indberettet momsen rettidigt, alt efter om du skal betale månedlig, kvartalsmæssigt eller halvårlig moms.
Jeg håber, at du vil få gavn af Billys Bogføringshjælp, som du altid har lige adgang til via billy.dk, hvis du kommer i tvivl om, hvordan du bogfører korrekt.
Digital Content Manager, Billy
Sebastian arbejder til dagligt som Digital Content Manager hos Billy, hvor han sidder med SEO, Email Marketing og Sociale Medier.
Billy er et gratis og brugervenligt regnskabsprogram, hvor du kan sende fakturaer, bogføre regninger og afregne moms med få klik. Dermed sparer du som selvstændig en masse tid på manuelt tastearbejde, så du i stedet kan fokusere på at drive din forretning.
Find Sebastian på LinkedIn.