Bloggen

Podcast

Hvordan laver man podcast? 5 steps til podcasting i din brandingstrategi

Sådan starter du en podcast:

Podcasting er en kraftfuld metode til at fremme dit brand. Ved at podcaste får du en direkte linje til din målgruppe, hvilket styrker den personlige relation til lytterne. Tænk på det som en behind the scenes-indsigt, hvor lytterne kan dykke ned i din virksomheds kerneværdier. Dette kan skabe en positiv forbindelse til dit brand.

Her er nogle af mine top råd til, hvordan du trin for trin kan inkorporere podcasting i din brandingstrategi og maksimere fordelene ved podcast-mediet.

Step 1: Hvad skal du snakke om?

Før du starter, skal du beslutte, hvad dit emne skal være, og sikre dig, at det er relevant og værdifuldt for dine lyttere. Overvej at fokusere på en niche, så du kan etablere dig som en ekspert og autoritet inden for det felt.

Det er klogt at tjekke markedet. Findes der allerede podcasts inden for dit emne, og hvor velmodtagne er de? Overvej at skitsere et mindmap med episodeidéer for at vurdere dybden af dit emnevalg.

Step 2: Læg en plan og strategi

Det næste trin i din podcast-rejse er at definere dine mål for, hvordan podcasten skal passe ind i din brandingstrategi.

Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvilket indhold ønsker jeg at skabe? 
  • Hvem ønsker jeg at nå ud til? 
  • Hvor regelmæssigt vil vi udgive episoder?

Især det sidste punkt er vigtigt. En konsekvent udgivelsesplan kan øge chancen for, at lyttere abonnerer på din podcast.

Step 3: Produktionen

At producere en podcast kan gøres på mange forskellige kvalitetsniveauer.  
Lydkvaliteten er dog en afgørende faktor for, at dit publikum gider at lytte til din podcast – ingen gider at høre en skrattende hjemmeoptagelse, optaget på en Iphone!  
Derfor vil jeg anbefale, at du samarbejder med en professionel eller investerer i ordentligt udstyr for at sikre en høj lydkvalitet i din podcast.

I Amplify har vi med vores produktion af podcasten ‘Den Nye Standard‘ hyret en professionel videograf og lydmand, der kvalitetstjekker hver eneste episode.

Derudover skal du finde ud af, hvilket redigeringsprogram du vil benytte til at klippe din podcast. Der findes flere gratis redigeringsprogrammer som Audacity eller GarageBand.

Step 4: Distribution af podcasten

For at nå et bredt publikum bør din podcast være tilgængelig på så mange platforme som muligt. Overvej at distribuere din podcast på steder som Apple Podcast, Spotify og Podimo. Dette kan forbedre din synlighed, tiltrække et større publikum og øge antallet af abonnenter.

Er du usikker på, hvilken platform du skal vælge? Bare rolig – jeg har opstillet fordele og ulemper ved hver af de nævnte platforme, så du nemt kan træffe det rigtige valg for din podcast!

Apple Podcasts

Apple Podcasts er en af de mest populære platforme i både ind- og udland. Fordelene ved at vælge Apple Podcast til at distribuere din podcast er, at det er en velkendt platform med et stort publikum, og der er fri tilgængelighed for alle. Ulempen ved Apple Podcast er, at det kræver en Mac-computer at oprette en konto, og samtidig kan godkendelsestiden for din podcast tage lang tid. 

Podimo

Podimo er rettet mod de danske lyttere. Fordelene ved Podimo er at platformen er fokuseret på podcast, og de har et stærkt engagement blandt danske lyttere. Ulempen er dog at det kræver et abonnement at høre podcast gennem Podimo. 

Spotify

Spotify er også en meget populær platform i Danmark inden for musik og podcast. Fordelene ved Spotify er, at de har et kæmpe publikum, så det er nemt at nå et bredt publikum – og samtidig er det nemt at distribuere igennem Spotify. Ulempen er dog, at Spotify ikke er lige så fokuseret på podcast som de to ovenstående platforme, og derfor kan det være sværere at målrette din podcast mod relevante lyttere.

Valget af distributør afhænger altså af flere parametre herunder mål og målgruppe, og om du ønsker at ramme en specifik målgruppe eller en bred målgruppe. Det er også en mulighed at distribuere din podcast gennem flere platforme. Det vigtigste er, at du vælger den eller de platforme, der bedst understøtter dine behov.

Step 5: Markedsføring af din podcast

Der er adskillige strategier til at promovere din podcast. Her er mine top 3 anbefalinger for at maksimere brandkendskab:

  • Promover din podcast gennem sociale medier. LinkedIn, TikTok, Facebook og Instagram er fremragende platforme til at fremhæve dine episoder, og de giver dig også chancen for at engagere dig med dine lyttere.
  • Når du fremhæver dine episoder på virksomhedens sociale medier, kan du bruge relevante hashtags for at øge synligheden.
  • For at øge opmærksomheden og nå et større publikum kan du lave gæsteepisoder med eksperter fra din niche. Dette giver dig chancen for at opfordre gæsterne til at dele episoden med deres netværk.

Uanset hvilken type markedsføring du vælger, er det vigtigt, at du er konsekvent og tålmodig. Det tager tid at opbygge en stærk lytterbase, og her er det vigtigt, at du prioriterer at interagere med dit publikum og skabe stærke relationer.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

Direktør

Nicolai Vittrup er en dansk entreprenør, som har iværksat sit eget digitale bureau. Hans firma Webamp hjælper virksomheder med at ranke bedre på søgemaskiner og optimerer deres konverteringsrate. Webamp blev skabt i vrede over, at mentaliteten i forhold til kundeoplevelsen ikke var god nok. Det var et opgør med dårlige produkter og hele tankegangen omkring, hvordan kunder blev mødt. Du kan læse mere fra Nicolai på hans blog.

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Nicolai Vittrup, CEO i det digitale bureau Webamp, deler ud af sin viden om SEO.

Direktør

Nicolai Vittrup er en dansk entreprenør, som har iværksat sit eget digitale bureau. Hans firma Webamp hjælper virksomheder med at ranke bedre på søgemaskiner og optimerer deres konverteringsrate. Webamp blev skabt i vrede over, at mentaliteten i forhold til kundeoplevelsen ikke var god nok. Det var et opgør med dårlige produkter og hele tankegangen omkring, hvordan kunder blev mødt. Du kan læse mere fra Nicolai på hans blog.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.