CEO & Co-Founder @ JYYNA | Social Iværksætter | Freelance Digital Marketing Consultant
30.05.2016Video giver dig mulighed for at fremlægge dit stof på en kreativ og letforståelig måde, der engagerer mere end andre former for formidling. Før du kan markedsføre via video, må du dog sørge for, at den kan nå ud til din målgruppe.
Få tænker over, at videoer kan søgemaskineoptimeres, men YouTube er faktisk verdens andenstørste søgemaskine - næstefter Google (der også ejer YouTube) - og søgemaskinerne minder også en del om hinanden.
Her har du 10 gode råd til, hvordan du kan få rykket din video op i søgemaskinen:
• Søgeordsanalyse. Du kan fx bruge keywordtool.io eller Google Adwords Display Planner til din søgeordsanalyse. De har begge specifikke Video Keyword Suggestions. Undersøg, hvilke keywords, der er lav konkurrence men mange søgninger på.
• Brug dine keywords. Det er vigtigt, at du giver din video et beskrivende filnavn, før du uploader den. Navnet skal selvfølgelig indeholde de(t) mest centrale søgeord. Herudover skal du udfylde beskrivelse, titel og tags. Særligt ved tags er det vigtigt, at du har dine keywords med. I beskrivelsen skal du huske at lægge minimum ét relevant link ind.
• Få folk til at se din video. Promovér din video på forskellige platforme og medier. Læg også links på din hjemmeside og på jeres sociale medie-profiler og skaf links fra relevante blogs, samarbejdspartnere m.m.
• Få folk til at se en stor procentdel. Uanset længden på din video, vil den procentdel, modtageren ser, påvirke din videos muligheder for at opnå en høj placering i søgeresultaterne. Derfor bør du fx ikke lave lange introer, der får folk til at klikke væk. Og sørg for hele tiden at give værdi til din modtager!
• Vælg en kategori. Hvis din video er relevant inden for flere kategorier, og du kun har begrænset tid til promovering og markedsføring, så vælg den kategori, hvor der er lavest konkurrence på dine keywords.
• Lav rigtigt godt indhold! Undersøg, hvad din målgruppe gerne vil vide om dit specialeområde - og giv dem det.
• Vær konsistent i forhold til indhold og i forhold til hvor ofte du lægger en video op. Vælg et emne og hold dig til det. Hvis du er konsistent i dit indhold, vil YouTube nemlig vide, at du er relevant indenfor det givne emne. Og for fortsat at være relevant, skal kanalen jævnligt have nyt indhold.
• Få folk til at engagere sig. Sørg altid for at have et call-to-action i din video. Det kan fx være en opfordring til at se en anden video eller gå ind på din hjemmeside. Hav det samtidig in mente under manuskriptforfatningen og produktionen, så fokus holdes på netop den call-to-action, du har valgt.
• Upload i HD. YouTube vil helst have folk til at se videoer i god kvalitet, så sørg for at have udstyr i nogenlunde kvalitet. De fleste smartphones er udmærkede.
• Få folk til at blive på din kanal. Lav playlists, så der er rigeligt med forslag til andre spændende videoer - og lav thumbnail end cards, der dukker op til sidst. Se, hvordan du laver dem her.
Hvis du implementerer bare nogle af de ovenstående punkter, vil dine videoer rykke godt op i søgemaskinen - og du vil hermed se en markant stigning i views i din YouTube analytics.
CEO & Co-Founder @ JYYNA | Social Iværksætter | Freelance Digital Marketing Consultant
Michael er digital marketing specialist. Michael har arbejdet med digital markedsføring siden 2010, bl.a. med rådgivning, undervisning og håndtering af alt inden for SEO, Google Ads (adwords), webdesign, social medie annoncering og konverteringsoptimering.
Mød Michael på Google+