Tags: Tryghed
Serieiværksætter,
foredragsholder og forfatter, cand.merc
Medstifter og partner i Rainmaking
05.03.2012Mange af os tænker på selvdisciplin som at ”tage sig sammen” til at gøre noget, man dybest set ikke har lyst til.
For en iværksætter kan det fx være at lave momsregnskab, ringe kanvas for at skaffe nye kunder, eller at tage en vanskelig samtale med en kollega.
Den slags opgaver kan vi finde på at udskyde, vi laver overspringshandlinger.
Traditionelt har indstillingen været, at succesfulde iværksættere har succes bl.a. fordi de formår også at få gjort de ting, der gør ondt. Fordi de har høj selvdisciplin.
Gennem samtaler med iværksætter ikoner verden over er jeg dog blevet bragt ind på et andet spor: tænk hvis logikken er omvendt – hvis det der i virkeligheden skaber succes som iværksætter, er evnen til at bruge mest muligt af sin tid på det, man virkelig gerne vil lave.
Fokuser på det, som du brænder for
For nogle kan det være at repræsentere virksomheden udadtil, for andre at udvikle verdens bedste software, og for atter andre at lede og inspirere et team.
Nogle kalder det flow, andre kalder det energi, koncentration eller nærvær, men uanset hvilket ord vi bruger, er det der skaber effektivitet evnen til lade os 100% opsluge af en opgave for en stund.
Når tid og sted ophæves og vi er ét med det, vi laver, kan vi være 3, 5 eller 10 gange så produktive, som når vi ved hjælp af såkaldt selvdisciplin tvinger os væk fra det vi har lyst til at lave.
Der er ikke noget i vejen med lyst, det er ikke mindre fint at lave det man godt kan lide end at kæmpe sig igennem et momsregnskab.
Faktisk er der mange, der elsker at lave momsregnskaber, og som slet ikke vil bryde sig om lige netop det, der motiverer dig.
Vi ved alle at specialisering virker, og bare fordi man er iværksætter hører den naturlov ikke op med op med at virke.
Man kan sagtens outsource opgaver til andre, man behøver ikke gøre det hele selv.
Alt kan i princippet outsources eller uddelegeres i dag, så udfordringen bliver at finde ind til kernen af det, som øger din puls, og som du kan blive 100% suget ind i, hvis du giver dig selv lov.
Brug din selvdisciplin rigtigt
De fleste af os kan svare på, hvad vi ikke har lyst til.
Det er straks sværere at få hånd om, hvad vi virkelig gerne vil lave.
Hvad vi ville gøre selvom vi ikke fik penge for det, og selvom ingen troede på os. Kernen af vores motivation, det vi brænder for.
Selvdisciplin er stadig vigtigt, det betyder blot noget nyt i dag: at ”tvinge” sig selv til at bruge mest muligt af sin tid på det man elsker at gøre.
Hvis du lykkes med den opgave, kommer resten af sig selv.
Du skal nok finde nogen til at lave din bogføring, kunderne finder selv frem til dig, og dit projekt kommer til at virke som en magnet på talentfulde kolleger.
Vi genkender flow, energi og nærvær, når vi møder det.
Men alt for ofte lader vi os distrahere af den gængse opfattelse af, at det helst skal gøre lidt ondt.
At vi skal tvinge os selv til noget vi ikke har lyst til.
Det er lidt martyr appeal over den tankegang, men det er ikke vejen til det gode liv.
Brug din selvdisciplin, så den virker for dig, og ikke imod dig.
Serieiværksætter,
foredragsholder og forfatter, cand.merc
Medstifter og partner i Rainmaking
Martin startede sin første virksomhed som 18 årig, da han kunne få sit momsnummer.
Siden da har han været medstifter af mere end 20 virksomheder, bl.a. Frokost.dk der i dag omsætter for mere end 100 mio. kr. årligt.
Martin startede i 2006 "virksomhedsfabrikken" Rainmaking sammen med 3 medstiftere.
Rainmaking driver i dag 8 virksomheder fra kontorer i København, London og München, som beskæftiger 90 personer og omsætter for 200 millioner årligt.
Martin er ved at ligge sidste hånd på sin bog om hvordan man kan få stor forretningsmæssig succes samtidig med at man lever et balanceret og helt liv