Bloggen

Jeg må dele det her med dig

Tags: Salg

Er du altid klar til at dele viden med andre? Eller dele relationer hvis du møder en person som du kan matche op med en anden – vil du så bruge tid på det? Vil du dele ud af din viden, dele dine erfaringer, dele ud af hvem du er og hvad du kan?

Hvis du vil blive en dygtig netværker skal andre vide hvem du er og hvad du kan. Hvis du giver, så vil du også få mulighed for at få igen og nå dine mål du har sat dig.


Kend dit netværk

Hvorfor skal vi kende vores netværk? Hvis vi selv mener vi har et netværk, er det så nødvendigt at vide, hvem de er, hvad de kan og hvordan du kan bruge det at have et netværk? Er det vigtigt for dig at få et nyt netværk? Og i så fald, hvordan gør du så det? Men det vigtigste må da være at finde ud af, hvad du skal bruge netværket til, for ellers er det at netværke spild af tid!

Husk altid at som selvstændig er det dig som person der er virksomheden! Det betyder at hver gang du fortæller om dig selv, fortæller du også om din virksomhed. Din elevatortale skal sidde lige i skabet. Du skal sikre, at alle der har været fordi dig, husker dig for det som du har planlagt. Og ikke mindst - husk dit visitkort.


Netværkssalg

Tænk hvis kunderne kommer af sig selv – hvis du som iværksætter har et godt netværk og er dygtig til at netværke, har ambassadører og dit netværk taler pænt om dig. Er det dig de tænker på, når de skal bruge din ydelse, så er det lykkes dig at være en god netværker. Man kan sige at netværkssalg er den letteste og billigste måde at skaffe kunder på. Hvis du vil netværke dig frem til salg, skal du først finde ud af hvem og hvor dine kunder er. Hvilke netværk har du behov for at være i, og hvordan kommer du der hen?


Hvad er værdien af netværk?

At møde så mange mennesker og skabe relationer med andre i et netværk – altså at netværke er ikke værdien i sig selv. At beskrive værdien er også umuligt, da værdien er individuel fra person til person.  For nogen vil et fagligt netværk med videndeling give en værdi som:

  •   Inspiration til udvikling
  •   Nye relationer
  •   Øg dine faglige kompetencer
  •   Skab relationer til andre brancher
  •   Få sparring til at nå dine mål

I et salgsnetværk kan værdien være:

  •   Nye kunder
  •   Gode kontakter
  •   Salg til nye relationer
  •   Skabe forretning
  •   Udveksle referencer
  •   Nye ambassadører for din virksomhed


Netværk - relationer – netværk - relationer

Der er netværk overalt. Hvis netværk er relationer og der altid vil være relationer når to personer mødes, vil vi bevæge os i netværk konstant. Men der er nye og gamle relationer, det er ok at skifte netværk og bruge sit netværk i et stykke tid og finde nye netværk, når der er brug for dette.


Netværk for at fremme karrieren

Det er oppe i tiden at netværke. Der kommer flere og flere netværksgrupper til, og mange undersøgelser viser, at hvis du bruger dit netværk rigtigt, er det også din vej frem i karrieren. Ikke nok med ny viden og deling af erfaringer, der skabes også en tillid, så man kan få hjælp med de problemer, man står overfor i et arbejdsmarked, hvor der er større og større krav til ens kunnen. I dag ansættes personer også ud fra, hvor stort et netværk de har, og hvor gode de er til at netværke. Nye jobs bliver i stor grad besat via netværk, så det kan være givende at få et netværk.

Men hvad nu hvis du har et arbejde – hvorfor så netværke? Fordi viden er det eneste der bliver mere af, når det deles.


Brug dit faglige netværk til at få:

  •   Inspiration til udvikling
  •   Nye relationer
  •   Øg dine faglige kompetencer
  •   Skab relationer til andre brancher
  •   Få sparring til at nå dine mål


Brug dit netværk rigtigt

Hvordan bruger du så sit netværk rigtigt. Find ud af hvad der er vigtigst for dig. Hvor er du selv lige nu, både fagligt, professionelt og privat. Og hvor vil du så gerne hen om 2 år? Hvilke relationer skal du bruge for at komme der hen. Hvilke udfordringer har du på dit arbejde, i din karriere og privat? Og hvem kan hjælpe dig videre for at få løst dine udfordringer? Hvilken viden og ændringer ønsker du? Skal du have salg i din virksomhed – hvem er så vigtigst for dig at lave en ”kaffeaftale” med?

Lad en fysisk liste over hvilke mennesker du gerne vil møde. Når du har lavet en plan for hvilke personer du gerne vil møde, så udvid dine relationer, så du arbejder hen mod de mål, som du har sat dig. Skriv det hele ned og lav en plan – følg den!


Hvad handler netværk så om?

Det handler om at snuse rundt, vende sten – og nogle gange være heldig at finde noget, som du ikke kender, men godt kan bruge. Du får hurtig hjælp og inspiration.

Et netværk sikrer dig en eksponering, hvor du kan udvikle dig. Et netværk giver dig mulighed for at få besked om, at ”her er noget, som jeg tror virker for dig”.


Give and Take

Men skal vi altid give vores viden væk? Har vi ikke fortjent at holde på den viden, som vi selv har skabt? Netværk handler om at give og modtage. Det handler om at dele ud af erfaringer og modtage hjælp via de kompetencer, der ligger i netværket.

Du får mulighed for at få ny inspiration, viden og udvikle dig. Ved at videndele udnytter man den viden, der allerede eksisterer og undgår derved at skulle opfinde den dybe tallerken flere gange.

Videndeling kan opnås ved at sparre med andre ligestillede i et netværk.


10 gode netværksråd

  •   Vær parat til at give
  •   Skab kontakten
  •   Vær troværdig, åben og ærlig
  •   Vær forberedt
  •   Bed om hjælp
  •   Husk at sige tak
  •   Brug tiden på de rigtige for dig
  •   Vær god til at sige nej
  •   Kend dig selv
  •   Gør dig glad

At netværke er noget personligt. Vi er alle forskellige og vi gør det forskelligt. Alle har sin egen stil. Gode råd er, at bidrage først – vær opmærksom og nærværende, når du lytter. Vær ærlig og diplomatisk. Når du fortæller skal du være præcis og interessant – vær den gode storyteller og husk, at det du fortæller er det du vil huskes for. Der er ikke nogen som vil sige nej til at hjælpe dig. Så husk at spørg om hjælp til det du mener er vigtigt for dig. Herefter skal du sige tak. Hvis du husker at sige tak, kan du være sikker på, at alle vil hjælpe dig igen.

Det er ikke alle personer du kan lukke ind i dit netværk. Brug tiden for dem som er rigtige for dig – men husk at være brobygger. Ser du muligheder for nogen du kender så skab kontakten.

At være målrettet i at arbejde med netværk er godt. Husk at have tålmodighed og tænk langsigtet – men du må gerne udfordre dig selv.

 

 

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

Netværkskonsulent

Uddannet strategisk netværksleder med certificering. Projektledelse, Human Resource Management, coaching i organisationer og facilitering.

Ejerleder af Network Development – Give and Take. Bestyrelsesmedlem i Lederne Østjylland.

Network Development er en konsulentvirksomhed som driver, designer og udvikler netværk. Faciliterer Mastermind netværk, headhunting, coaching – alt med fokus på netværk.

Undervisning i netværksledelse, iværksætteri i praksis, mødeledelse, samarbejde på tværs i organisationer og oplægsholder omkring netværk.

Jeg ønsker med mine blogs at hjælpe iværksættere til at blive bedre til at netværke.

Følg mig på Google+ og LinkedIn

 

 

 

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Netværkskonsulent

Uddannet strategisk netværksleder med certificering. Projektledelse, Human Resource Management, coaching i organisationer og facilitering.

Ejerleder af Network Development – Give and Take. Bestyrelsesmedlem i Lederne Østjylland.

Network Development er en konsulentvirksomhed som driver, designer og udvikler netværk. Faciliterer Mastermind netværk, headhunting, coaching – alt med fokus på netværk.

Undervisning i netværksledelse, iværksætteri i praksis, mødeledelse, samarbejde på tværs i organisationer og oplægsholder omkring netværk.

Jeg ønsker med mine blogs at hjælpe iværksættere til at blive bedre til at netværke.

Følg mig på Google+ og LinkedIn

 

 

 

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.