Bloggen

Er din hjemmeside et oplagt offer?

Tags: IT

Rigtig mange hjemmesider bliver hver dag udsat for hackerangreb. Vil du mindske risikoen for at din WordPress hjemmeside bliver en del af den statistik, så læs med her.

Ifølge WordPress selv, er hver tredje hjemmeside i dag bygget på netop deres platform. Denne populisme betyder desværre også, at det bliver attraktivt for hackere, og andre IT kriminelle, at lave værktøjer, som har til hensigt at placere skadeligt indhold på din WordPress hjemmeside. Dette kan både påføre din SEO væsentligt skade og resultere i, at dine besøgende får advarsler eller sågar nægtes adgang fra browseren, når de forsøger at besøge din hjemmeside. For en del virksomheder vil de manglende besøgende faktuelt påvirke bundlinjen.

I min tid som selvstændig, har jeg hjulpet en række virksomheder med at rense malware-inficerede hjemmesider, og min erfaring er, at det både er stressende og ubehageligt for ejeren pludseligt at være offer for, at deres hjemmeside viderestiller brugeren til erotiske sider, salg af piller eller terror-propaganda. Så gør dig selv den tjeneste, at få styr på din sikkerhed.

Herunder, har jeg listet 5 tips, som er nemme at implementere på din WP hjemmeside:

1. Ændre URL’en til din back-end
Langt størstedelen af hackerangrebene foretages af robotter, som arbejder ud fra nogle standard-algoritmer. De prøver at tiltuske sig adgang til din hjemmeside, ved eksempelvist at gå på domæne.dk/wp-admin – så første tip er at ændre denne URL, så robotterne har sværere ved at finde adgangen til din back-end.

2. Sikker hosting
Sørg for, at din hjemmeside hostes sikkert. Hvis ikke sikkerheden i de omgivelser din hjemmeside ligger på er i orden, så bliver sikkerheden på din hjemmeside det heller aldrig.

3. Login detaljer
Brug aldrig “admin” som brugernavn og sørg samtidig for, at din adgangskode indeholder både tegn, tal og store– og små bogstaver. Det gør det væsentligt sværere for robotterne at ”knække” koden.

4. Opdater WordPress og plugins
Sørg for at WordPress og alle plugins altid er opdaterede. Producenterne af plugins, og selvfølgelig også WordPress, finder løbende sikkerhedshuller, som forsøges lukket i nye versioner. Det er derfor vigtigt, at alle systemet og alle dine plugins altid er opdaterede. Derudover er det en god idé at slette de plugins, du ikke længere har brug for.

5. Installer en firewall
Uanset om din hosting-udbyder har en firewall eller ej (de fleste har det), så vil jeg anbefale at installere en firewall på selve hjemmesiden. Jeg vil anbefale Wordfence, som i øvrigt er det mest downloadede sikkerhedsplugin til WordPress.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

Partner & Udvikler

Kristian Kristensen har været i reklamebranchen i snart 10 år, hvor han har hjulpet både små lokale virksomheder og store multinationale selskaber med markedsføring. I dag er han partner i et webbureau, Flex Page ApS, hvor han primært sidder med udvikling af hjemmesider og webshops, og rådgiver om markedsføring til små -og mellemstore virksomheder

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Partner & Udvikler

Kristian Kristensen har været i reklamebranchen i snart 10 år, hvor han har hjulpet både små lokale virksomheder og store multinationale selskaber med markedsføring. I dag er han partner i et webbureau, Flex Page ApS, hvor han primært sidder med udvikling af hjemmesider og webshops, og rådgiver om markedsføring til små -og mellemstore virksomheder

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.