Bloggen

7 tips til at arbejde hurtigere i Excel

Tags: IT

#1: Køb en ekstra skærm

Med 2 skærme kan du meget nemt bevare overblikket over Excel filer med mange ark. At arbejde med 2 skærme er den hurtigste måde at forøge din effektivitet når du arbejder.​

#2: Åben din Excel fil 2 steder på én gang​

En af de største fordele ved at arbejde med 2 skærme er, at du kan have samme Excel fil åben flere steder på én gang.
1) Gå til fanen ’Vis’.
2) Tryk ’Nyt vindue’.
3) Træk det nye vindue over på din anden skærm.

Dette gør dit i stand til nemt at sammenholde ark og bevare overblikket.

#3: Øg hastigheden på din mus

Dette (meget) simple tip vil forøge din effektivitet både i, og uden for, Excel.

Ved at forøge hastigheden på din mus kommer du bogstaveligt talt hurtigere fra A til B på computeren.

Dette tip fik jeg fra Noah Kagans seneste video.

#4: Opgrader til Excel 2016

Excel 2016 er spækket med features der optimerer dit arbejde. De vigtigste er:

  1. 6 nye, fantastiske diagrammer.
  2. ”Fortæl mig” – som er din gratis Excel konsulent.
  3. Gode muligheder for forecasting.
  4. En række nye funktioner som TEKST.KOMBINER og SAMMENKÆDNING.

Du kan læse mere om de nye features i Excel 2016 her.

#5: Den hurtigste måde at summere

Du kender nok allerede den mest anvendte funktion i Excel – SUM funktionen. Den summerer værdier fra en eller flere celler.

Vidste du at der er en genvej til SUM funktionen?

Vælg den celle hvor du vil have summen og brug genvejen ALT + SHIFT + 0

#6: Importer en CSV fil

Den data du arbejder med i Excel kan komme mange forskellige steder fra, herunder fra diverse internetværktøjer. Denne data kan importeres i Excel så du kan arbejde videre med den.

Når du åbner en CSV fil i Excel vil alt data vil være placeret i kolonne A. For at bruge denne data skal du opdele den til de andre. Det gør du sådan her:

  1. Marker kolonne A og gå til fanen ’Data’.
  2. Klik her på ’Tekst til kolonner’, hvorefter der kommer en guide frem.
  3. I trin 1 af denne guide trykker du blot ’Afgrænset’ og ’Næste>’.
  4. I trin 2 sørger du for at den rigtige afgrænser er valgt. For eksempel ’Komma’ hvis CSV filen er kommasepareret (se billedet nedenfor).
  5. Tryk derefter ’Udfør’ (du skal ikke bruge trin 3).

Nu er din data klar til videre analyse i Excel.

#7: Lav en rapport på få sekunder med en pivottabel

Når din data nu er klar til at blive arbejdet videre med i Excel, hvad så med at prøve Excels kraftigste rapport-værktøj?

Værktøjet hedder pivottabeller og det kommer til at ændre dit liv til det bedre.

Opret en pivottabel:

  1. Vælg en celle i dit datasæt.
  2. I fanen ’Indsæt’ trykker du på ’Pivottabel’.
  3. I boksen der kommer frem vælger du hvor pivottabellen skal være og trykker ’OK’.
  4. Hvis du nu kigger til højre vil du se baren ’Pivottabelfelter’. Her foregår det meste af dit arbejde med pivottabeller.

Med en pivottabel kan du oprette og ikke mindst ændre rapporter og analyser på ingen tid. Det gør du ved at trække elementer ned i områderne i baren ’Pivottabelfelter’.

Hvad nu?

Få købt den ekstra skærm, opgraderet din version af Excel og sæt hastigheden på din mus til maksimum med det samme.

Sørg derefter for at få brugt mindst 1 af de andre tips i løbet af ugen – så har du allerede øget din arbejdseffektivitet gevaldigt.

Har du fået blod på tanden til at lære endnu mere om Excel?

Så prøv mit gratis Excel kursus, ”Introduktion til Excel”.

 

 

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

Microsoft Office Specialist

Kasper Langmann er medstifter af kursusvirksomheden Proximo hvor han udvikler kurser i Microsoft Office. Proximo leverer online undervisning i Office til private og virksomheder. Senest har Kasper kastet sig ud i et internationalt eventyr og udvikler kurser og indhold til virksomheden Spreadsheeto som tilbyder Excel kurser på engelsk.

På IVÆKST bloggen vil Kasper bidrage med tips og tricks der gør dit liv nemmere i Office, specielt med fokus på Excel.

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Microsoft Office Specialist

Kasper Langmann er medstifter af kursusvirksomheden Proximo hvor han udvikler kurser i Microsoft Office. Proximo leverer online undervisning i Office til private og virksomheder. Senest har Kasper kastet sig ud i et internationalt eventyr og udvikler kurser og indhold til virksomheden Spreadsheeto som tilbyder Excel kurser på engelsk.

På IVÆKST bloggen vil Kasper bidrage med tips og tricks der gør dit liv nemmere i Office, specielt med fokus på Excel.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.