Bloggen

6 råd til valg af SEO-bureau

Vælg SEO-bureau med omtanke

For et lille år siden startede jeg Opgavekorrektur – et online korrekturbureau med fokus på korrektur af studieopgaver. Jeg vidste selvfølgelig en masse om sprog, tekster og korrektur, men intet om SEO. I dag, 9 måneder senere, ligger jeg ganske lunt i Google-svinget med flere 1. og 2. pladser på centrale søgeord inden for min branche.

De gode placeringer er ikke kommet af sig selv. Jeg har fået hjælp af et professionelt bureau. Men jeg skulle en del dårlige oplevelser igennem, inden jeg fandt den rette samarbejdspartner – webbureauet Morning Train i Odense.

Her er mine råd til valg af SEO-bureau.

1. Undgå dyre abonnementsordninger

Når man er nystartet iværksætter med en lille økonomi skal man passe på med SEO-bureauernes abonnementer! Man hænger på lange opsigelsesfrister, og selv om bureauerne lover udførlige rapporter, er det ofte uigennemskueligt, hvad der laves hvornår og hvorfor.
Du kender dit budget et antal måneder frem. Bed derfor bureauet om at komme med en konkret, udspecificeret og forpligtende plan for, hvad de vil gøre i den periode. Og beting en aftale, at samarbejdet slutter, når arbejdet er udført efter fx 2, 3 eller 4 måneder.
Bureauerne vil måske sige, at det ikke dur med korte aftaler, for SEO tager lang tid. Det holder ikke. Du kan godt vurdere efter 3 måneder, om det arbejde, der er aftalt, er udført tilfredsstillende. Og hvis du er tilfreds, kan du lave en ny, tidsbegrænset aftale eller måske - hvis du er tryg ved bureauet - tegne et abonnement.

2. Betal i rater

Aftal med bureauet, hvordan betalingen skal falde. Jeg har oplevet bureauer, der ønskede 6 og sågar 12 måneders betaling up front. Det er jo vanvid. Hvis du laver en aftale til en værdi af fx 15000 kr. over 3 måneder, skal regningen betales i 3 dele fordelt over 3 måneder.
Du kan muligvis acceptere, at 1. rate er lidt højere end de følgende, men sørg for, at du betaler i takt med, at arbejdet udføres.

3. Godkend links

Hvis der i din aftale indgår linkbuilding, kan du med fordel bede om at se listen med links, som skal bygges, herunder prisen på eventuelt købte links, inden du underskriver en aftale. Listen skal være kommenteret, så du får en idé om, hvor stærke de enkelte links er, og hvor relevante de er for din virksomhed.
Hvis bureauet ikke vil oplyse dig om, hvilke links du får for pengene, bør du være på vagt. Du risikerer at komme til at betale dyrt for bloglinks uden SEO-værdi, hvor bureauet fakturerer dig for 1-2 timers arbejde for at skrive et indlæg på en blog uden besøgende.

4. Bidrag selv

Hvorfor betale 1000 kr. i timen for et arbejde, man selv kan lave? Spørg derfor bureauet, om der er noget af arbejdet, du selv kan udføre, fx onsite optimering af tekster, justering af titler, optimering af linkstrukturen, nedskalering af billeder el. lign. Hvis bureauet insisterer på at tage sig betalt for opgaver, du selv kan løse, er der ikke tale om et samarbejde.

5. Undgå bureauer, der tæller minutter

Mange bureauer reklamerer med, at timeforbruget er helt transparent for kunden. Det er i udgangspunktet fint, men den nøjeregnende tilgang kan betyde, at uret tikker, når du henvender dig pr. mail eller telefon.
Jeg har oplevet et bureau, der tog sig betalt 1,5 timer (á 1000 kr. plus moms) for at besvare en mail.
Inden du indgår en aftale, bør du forhøre dig om, hvordan tidsforbruget registreres og om alm. kommunikation og let support tæller med i timeregnskabet. Det bør det ikke gøre.

6. Forpligt bureauet på resultater

Inden du indgår en aftale, skal du bede bureaet om at komme med et realistisk bud på, hvad arbejdet vil gøre for dine placeringer.
Du skal ikke acceptere, at bureauet tager alle mulige forbehold. Hvis man skal bruge fx 20, 30 eller 50.000 kroner, skal man da vide, hvad resultatet af arbejdet er.
Bureauerne tager typisk omkring 1000 kr. i timen, og med så høje timepriser er det ikke nok at komme med ukonkrete hensigtserklæringer.
Aftal med bureauet, hvad målet er for de primære søgeord. Det kunne fx være placering 5-8, 3-5 eller sågar 1-3 på konkrete søgeord.
Det betyder ikke, at bureauet har fejlet, hvis placeringerne ikke nås. Men det giver dig et grundlag for at vurdere, om det er værd at lave en ny aftale med det pågældende bureau.

Del indlægget med venner og kollegaer

Blog ekspert

Lektor og ejer af Opgavekorrektur.dk

Jan Boysen Billund er ejer af tekstbureauet Opgavekorrektur.dk. Bureauet har fokus på akademisk korrektur af primært bacheloropgaver, specialer og ph.d.-afhandlinger.
Jan har tidligere arbejdet med produktudvikling af sprogteknologisk it og som kommunikationskonsulent i både privat og offentligt regi.
I dag er han lektor i fagene dansk og mediefag og beskikket censor på flere uddannelser, samtidig med at han driver og udvikler Opgavekorrektur.dk.

EKSPERTENS BLOGINDLÆG

Jan Boysen Billund

Lektor og ejer af Opgavekorrektur.dk

Brug interne links til at fortælle Google, hvad dine sider handler om

Lektor og ejer af Opgavekorrektur.dk

Jan Boysen Billund er ejer af tekstbureauet Opgavekorrektur.dk. Bureauet har fokus på akademisk korrektur af primært bacheloropgaver, specialer og ph.d.-afhandlinger.
Jan har tidligere arbejdet med produktudvikling af sprogteknologisk it og som kommunikationskonsulent i både privat og offentligt regi.
I dag er han lektor i fagene dansk og mediefag og beskikket censor på flere uddannelser, samtidig med at han driver og udvikler Opgavekorrektur.dk.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.