Tags: IT
Mange danske virksomheder bruger WordPress som fundament til deres webside. Men mange får ikke det fulde udbytte. Derfor vil jeg gennemgå tre must-have udvidelser, som du bør installere – og hellere i dag end i morgen.
Med en webside i WordPress er du rigtig godt stillet, når det kommer til at lave ændringer og udvidelser. I WordPress kalder man en udvidelse for et plugin og der findes tusindevis at vælge imellem. Det kan derfor nemt blive uoverskueligt at finde de bedste og mest brugbare af slagsen. Derfor har jeg nedenfor beskrevet tre eksempler, som alle WordPress hjemmesider bør have installeret:
Wordpress SEO
Med Wordpress SEO by Yoast får du et plugin, som kan hjælpe dig med at søgemaskineoptimere din webside. På den måde finder folk nemmere din hjemmeside, når de søger efter noget, som din virksomhed kan hjælpe med. Plugin’et er et værktøj, der hjælper dig med at vælge et relevant nøgleord til hver af dine sider og blogindlæg. Derudover får du tips til at optimere hver enkelt underside. Det er nemt at bruge og bør være en fast del af alle WordPress websider.
WP Super Cache
Hastigheden på din hjemmeside er både vigtig i forhold til brugeroplevelsen, men også søgemaskinerne vurderer dig på hastighed. Med WP Super Cache kan du gøre din hjemmeside hurtigere, fordi udvidelsen sørger for at der til hver en tid ligger en opdateret version af din webside parat, som ikke kræver tidsslugende kald til databasen eller lignende. Dette er især brugbart, hvis du har en tung hjemmeside, eller en billig server. Husk, hvert et millisekund tæller, når det handler om at give en bedre brugeroplevelse!
BackWPup
Hvis du ikke allerede nu tager backup af din webside, kan du ende i problemer, hvis uheldet er ude og din side bliver hacket eller på anden måde går ned. Med BackWPup kan du tage automatisk backup af din webside og få den sendt direkte til din mail, FTP eller DropBox. I Beruf sørger vi typisk for at kunden får en ugentligt backup og sætter den til at gemme de sidste fire ugers backups, hvis det vel og mærke er en hjemmeside, der ikke opdateres dagligt. Fordelen er, at når det først er sat op, så kører det hele automatisk – altså er der en ting mindre at bekymre sig om.
Var det alt?
De tre plugins kunne sagtens have været en del af en meget længere liste med nyttige plugins. Men det der kendetegner de ovennævte plugins, er at enhver webside uanset størrelse og karakter, kan få gavn af dem. For hvem kan ikke bruge flere besøgende, der får en bedre oplevelse på en stabil side?
Partner i Beruf
Henrik Christiansen er partner i webbureauet Beruf og laver til dagligt hjemmesider I WordPress for små- og mellemstore virksomheder.
Derudover underviser han også begyndere i at bruge WordPress, så de selv kan vedligeholde deres hjemmesider.
Mød Henrik på Google+