Når du har besluttet at starte egen virksomhed, skal du vælge hvilken virksomhedsform, du vil anvende, inden virksomheden formelt registreres hos Erhvervsstyrelsen.

I Danmark er de mest populære virksomhedsformer enkeltmandsvirksomheden, interessentskabet, IVS’et, ApS’et og A/S’et. I det følgende beskriver jeg de væsentligste kendetegn ved de fem typer virksomheder.

Nederst i indlægget, har jeg indsat et skema, der mere detaljeret illustrerer forskellene mellem de enkelte virksomhedsformer samt et estimat på etableringsomkostningerne. Jeg håber, at dette kan gøre beslutningen lettere, når du skal vælge virksomhedsform.

Enkeltmandsvirksomhed

Enkeltmandsvirksomheden er den nemme, billige og hurtige vej til at starte egen virksomhed, hvis virksomheden kun skal have én ejer. Virksomheden kan på få minutter registreres med NemID på virk.dk (https://indberet.virk.dk/), og så er du i gang. Der stilles ikke krav om offentliggørelse af regnskab og et evt. overskud i virksomheden beskattes som udgangspunkt som personlig indkomst. Enkeltmandsvirksomheden og dennes ejer er én og samme enhed.

Dette betyder, at hvis nogen har et krav mod virksomheden, kan kravet ligeledes rettes mod ejeren personligt. Med andre ord hæfter du med hele din personlige formue for alle erstatningskrav, skattekrav m.m., som virksomheden hæfter for. Såfremt du vælger enkeltmandsvirksomheden, er det derfor særligt vigtigt at være opmærksom på potentielle erstatningskrav samt at tegne en ansvarsforsikring, der dækker virksomhedens aktivitet.

Interessentskab

Interessentskabet ligner på mange punkter enkeltmandsvirksomheden, herunder ved at det er nemt at registrere, og at der ikke skal offentliggøres regnskab. Interessentskabet adskiller sig imidlertid ved, at det skal have minimum to ejere. På samme måde som enkeltmandsvirksomheden, hæfter ejerne af et interessentskab, med hele deres formue for ethvert krav mod interessentskabet.

Det vil kort fortalt sige, at kan interessentskabet ikke betale fx sine regninger eller et erstatningskrav på 1 mio. kr., kan kreditor selv vælge hvilken af ejerne denne vil opkræve betalingen hos. Ved valg af denne virksomhedsform bør ejerne derfor grundigt sætte sig ind i, hvilke risici der er forbundet hermed samt tegne en ansvarsforsikring, der dækker virksomhedens aktivitet.

IVS, ApS og A/S

De tre virksomhedsformer, IVS, ApS og A/S minder meget om hinanden og betegnes alle som kapitalselskaber. Fælles for de tre selskaber er, at de alle har begrænset økonomisk hæftelse overfor omverden. Det betyder modsat enkeltmandsvirksomheden og interessentskabet, at ejerne som udgangspunkt ikke hæfter for selskabets forpligtelser. Bliver selskabet fx mødt med et erstatningskrav på 1 mio. kr. og har selskabet ikke mulighed for at betale beløbet, har vedkommende, der retter kravet, ikke mulighed for at opkræve betaling hos ejerne. Dette omtales begrænset ansvar.

Ved at vælge et IVS, ApS eller A/S begrænser du derved den økonomiske risiko til det oprindelige indskud i virksomheden, som ejerne mister, hvis virksomheden går konkurs. Og netop indskuddet adskiller de tre selskaber væsentligt fra hinanden. I et IVS er minimumskravet for indskudt selskabskapital 1 kr., i et ApS er kravet 50.000 kr. og i et A/S er kravet 500.000 kr.

IVS

IVS’et er reelt set et ApS, blot med en lavere selskabskapital på mellem 1 kr. og 49.999 kr. Et IVS kan grundet den lavere selskabskapital dog først udlodde udbytte til dets ejere, når selskabskapitalen er forhøjet til 50.000 kr. og selskabet derved opfylder kapitalkravet for et ApS.

Mange tror, at IVS’et automatisk omdannes til et ApS, når selskabskapitalen udgør 50.000 kr., men det er ikke tilfældet. For at kunne omdanne et IVS til et ApS, skal omdannelsen vedtages på en generalforsamling og en revisor skal erklære, at kapitalen på 50.000 kr. er til stede.

Det kræver således umiddelbart både advokat- og revisorarbejde at omdanne et IVS til ApS. Og før omdannelsen er foretaget, kan der som nævnt ikke udloddes udbytte til selskabets ejere. Omkostningerne ved at omdanne et IVS til et ApS er en absolut svaghed ved IVS’et, hvorfor man med fordel kan vælge at stifte et ApS, hvis man kan rejse den nødvendige kapital hertil fra start.

A/S

A/S’et er et mere avanceret selskab end et ApS med krav om en selskabskapital på 500.000 kr. mod de 50.000 kr. for et ApS. Foruden det højere krav til selskabskapitalen, skal et A/S have både en direktion og en bestyrelse på minimum tre personer.

Et IVS eller ApS kan derimod nøjes med fx en direktion bestående af én person. Derudover stilles en række skærpede krav til ledelsen af et A/S, som jeg ikke nærmere vil komme ind på her.

En generel fordel ved A/S’et fremfor de øvrige nævnte virksomhedsformer er, at navnet, grundet de skærpede krav til selskabskapital, ledelse m.m., udadtil signalerer, at der er tale om en seriøs virksomhed, hvilket kan være en fordel i relation til kunder og samarbejdspartneres indstilling overfor virksomheden. Det er muligt at omdanne et ApS til et A/S, når der er oparbejdet nok kapital i selskabet til at opfylde kapitalkravet på 500.000 kr.

Oversigt

Som det fremgår ovenfor, er der en lang række forhold, der spiller ind, når du skal vælge den rette virksomhedsform for netop din virksomhed.

I nedenstående skema har jeg opstillet en oversigt over de enkelte virksomhedsformer med oplysning om de væsentligste forhold, du som skal være opmærksom på, når du træffer dit valg.

Hent en oversigt virksomhedsformer her