Hvad kan vi hjælpe med?

Lav en hjemmeside der kaprer kunder

467

Med en hjemmeside for din virksomhed kan du sikre dig, at du er online, du kan informere kunder om din virksomhed og måske skabe nye indtægtsmuligheder med en webshop.

Men hvordan opretter du en hjemmeside? Hvad kræves der for at få en effektiv hjemmeside op at køre? En hjemmeside der giver kunderne lyst til at gøre forretninger med dig?

Det er ikke teknisk svært at oprette en simpel hjemmeside - tusindvis af nye hjemmesider bliver kastet ud på internettet hver dag. Ordet "kastet" beskriver ofte, hvordan de ser ud og fungerer.

I menuen til venstre finder du seks trin til oprettelse af enhjemmeside, som giver et positivt indtryk over for potentielle kunder.

247

Planlæg din hjemmeside

Begynd planlægningen af din hjemmeside med at evaluere andre hjemmeside, som er oprettet af andre virksomheder inden for din branche. Find ud af, hvad du synes er effektivt og ineffektivt på disse hjemmesider. Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvad fortæller designet, brugen af grafik og farver samt tonen i teksten om virksomheden?
  • Giver hjemmesiden let adgang til de oplysninger, de fleste kunder gerne vil have med det samme?
  • Er der nogen grund til at vende tilbage til denne hjemmeside? Er der nogen antydning af, at oplysningerne opdateres med jævne mellemrum?

Når du gennemgår andre hjemmesider, kan du lettere fokusere på det, du vil opnå med din egen hjemmeside.

125

Lav et udkast til din hjemmeside

Når du har fået en fornemmelse af din hjemmesides karakter og formål, skal du bruge blyant og papir - eller et tegneprogram på computeren - til at lave et udkast til hjemmesiden og sidelayoutet.

Hjemmesidens layout

Hjemmesidens layout fungerer som en visuel ramme for, hvilke sider du vil inddrage i opbygningen af din hjemmeside, og hvilke sider du vil oprette hyperlinks imellem. Forsøg at oprette en struktur med et logisk forløb, som kunderne og de besøgende kan genkende. Tegn små kasser på siderne og tilføj streger med pile, som illustrerer de forskellige hyperlinks mellem siderne. Mange webdesignere bruger en hierarkisk struktur til opbygning af hjemmesiden, så forsiden ligger øverst, mens andet og tredje niveau er placeret derunder.

Sidelayout

Tegn et layout, som viser strukturen for en side på din hjemmeside. Mens indholdet skifter fra side til side, skal denne grundlæggende struktur fungere som skabelon for alle sider på hjemmesiden. Hvis du benytter et standardiseret layout, sikrer du, at de besøgende ikke farer vild på hjemmesiden. Vigtige overvejelser mht. dit layout kan f.eks. være, hvor du skal placere navigationslinks til andre sider, og om du skal benytte de samme farve-, skrifttype- og grafikskemaer, som du har anvendt i andet markedsføringsmateriale. Se igen på andre websiders layout for at beslutte dig for den løsning, du synes fungerer bedst.

1489

Domæne - din online identitet

Det er få - om nogen - som betvivler værdien af at have gode mærkevarer. Det at dine kunder husker på dig og dine produkter er afgørende for, om du vinder salget - eller konkurrenten. Et godt domænenavn er lige så vigtigt. Hvis ikke kunderne kan finde dig på nettet, mister du dem som kunder.

Hvad er et domæne?

Internettet er i praksis ikke noget andet end et enormt netværk af datamaskiner og netværksskærme knyttet sammen med et fælles "sprog" - TCP/IP. For at dette skal fungere må alle enheder i dette netværk have en unik adresse. Her bruges et 9-cifret tal, en såkalt IP-adresse (for eksempel 217.10.25.102). Men når du skal til Nettos hjemmeside på nettet, taster du ikke 217.10.25.102, men derimod www.netto.dk. Du bruger med andre ord Nettos domænenavn.
For at gøre internettet tilgængeligt for flest muligt er der lagret et system med domæner. Dette styres igen af store domæneservere, som oversætter domænenavnene til IP-adresser, så internet-trafikken kommer derhen den skal.

Ejer af domænerne

Domæner på internettet er indelt i et hierarki, hvor topniveau-domæner - typisk landdomæner som .dk, .no, .se og generiske topniveaudomæner som .com, .org og .net - styres af organisationer, som har ret til at uddele domæner (selvsagt for et honorar). I Danmar hedder topdomænet .dk, og alle .dk-adresser kontrolleres af DK Hostmaser. For at gøre livet enklere for organisationer som DK Hostmaster kan de delegere opgaven med at oprette nye domæner til et såkaldt register. Det som er elegant ved denne ordning er, at et register kan betjene mange topdomæner samtidig - således at du som kunde, kun behøver at forholde dig til en leverandør - selv om du ønsker domæner registreret i for eksempel flere lande. Active 24 er et sådant register.

Satser du på Hotmail?

Har du nogen gange set en avisannonce, hvor der opgives en hotmailadresse som kontaktinformation? Undersøgelser har vist - ikke specielt overraskende - at de fleste folk anser denne type annoncer for knap så seriøse. De fleste af os forventer i dag, at alle seriøse firmaer har en unik firmaadresse på nettet. Dette hænger ikke mindst sammen med, at der er mange useriøse aktører på nettet, og de bruger som ofte e-postadresser fra leverandører som hotmail, G-mail, osv. Ved at bruge en registreret adresse knyttet til et legalt domæne er dette med til at give kunder en vished om, at de forholder sig til et reelt firma.

Ikke stå udenfor

Undersøgelser har vist, at vi forbrugere for længst er rykket ind på nettet. Selv om vi fortsat handler med "normale" butikker og firmaer, så bruger vi nettet, når vi vælger, hvem vi ønsker at handle med. En nylig undersøgelse viste, at to ud af tre fravælger selskaber, som ikke er på nettet.

Dig på nettet

Det at komme på nettet med dit eget online identitet er heldigvis en enkel sag. Du går til et register - for eksempel dk-hostmaster.dk - taster det ønskede domænenavn ind, og du får umiddelbart svar på, om domænet er ledigt. Du bør nok være forberedt på, at mange domæner er optagede. Det kan med andre ord være klogt at have en del alternativer til dit domænenavn klar. Du bør også gå vores tjekliste for domænenavne igennem, før du vælger din online identitet:

  1. Brug et kort navn
  2. Brug et navn som er enkelt at huske
  3. Brug et navn som er enkelt at stave rigtigt
    Kan navnet staves på flere måder, registrer begge domæner, og lad det ene pege til hoveddomænet
  4. Har du flere hovedprodukter, vælg gerne egne domænenavne til hvert produkt
  5. Tænk internationalt, og registrer domænet i dine nabolande. Med dagens strømlinede transporttjenester er det ligeså enkelt at sende et produkt til Sverige eller Norge, som det er at sende fra for eksempel København til Odense
  6. Vurder også, om du har behov for et globalt domæne som for eksempel .com, .org, eller .net
  7. Husk, at det er bedre at eje et domæne, du ikke fik brug for, end at få brug for et domæne som nogen i mellemtiden har købt
94

Registrer et domænenavn

Dit domænenavn er den adresse, som internetbrugere indtaster i deres webbrowsere, når de vil se din hjemmeside, f.eks. www.mitfirma.dk. Du skal registrere alle de valgte domænenavne for at eje og bruge dem - og sikre, at andre ikke bruger dem.

dk-hostmaster.dk kan du finde ud af, om det ønskede navn er ledigt. Vær forberedt på at skulle bruge en variation af dit domænenavn, hvis navnet er taget. Her kan du også registrere domænenavnet.

Hvis du har planer om at oprette en hjemmeside, men ikke vil publicere det foreløbigt, kan det være en ide at registrere navnet på forhånd, så andre ikke tager det i mellemtiden.

212

Find en vært til din hjemmeside

Hjemmesiden skal være placeret på en computer, en såkaldt webserver. Webserveren leverer dine websider til brugere, som anmoder om dem ved hjælp af deres webbrowser. For de fleste mindre virksomheder kan det være en fordel at betale en værtstjeneste eller en internetudbyder for at "opbevare" din hjemmeside på en af deres servere.

Disse værtstjenester kaldes også 'webhoteller' og kan let søges frem på internettet.

Professionelle internetudbydere ved, hvordan serveren skal overvåges, vedligeholdes og sikres, så din hjemmeside er tilgængelig for besøgende næsten hele tiden. Vær særlig opmærksom på erklæringer om driftssikkerhed i den serviceaftale, du underskriver, når du tilmelder dig en værtstjeneste. Kunderne får et dårligt indtryk af dig, hvis de modtager meddelelsen "Siden blev ikke fundet", når de forsøger at få adgang til din hjemmeside.

 

523

Opret og test din hjemmeside

Du kan hyre professionelle webdesignere til at oprette din hjemmeside, og hvis du planlægger at oprette en hjemmeside til e-handel, som kræver, at du kan behandle onlineordrer og betalinger med kreditkort, er det sikkert en god ide.

Hvis du har kreative evner og har lyst til at lære nye og nyttige færdigheder, kan du ret let lære at oprette din egen hjemmeside ved hjælp af WordPress, Magento eller tilsvarende Open Source CMS'er (Content management Systems).

Når du har lært at oprette din egen hjemmeside, kan du også lettere opdatere den. Husk at bede om oprigtige tilbagemeldinger fra andre, når du opretter hjemmesiden. Husk også at gennemteste hjemmesiden i forskellige webbrowsere og på mobiltelefon og tablet, før du udgiver den på internettet.

390

Udgiv og vedligehold din hjemmeside

Når du har testet din hjemmeside, kan du eller din webdesigner overføre hjemmesidefilerne til den værtstjeneste, du har indgået en aftale med. Gå derefter online, indtast dit domænenavn, og se, hvordan din hjemmeside dukker op på internettet.

Når du har fejret din hjemmesides lancering, skal du huske, at anstrengelserne ikke er overstået. Af hensyn til de kunder, som opfatter din virksomhed som dynamisk og succesrig, skal du tilføje nyt og opdatere eksisterende indhold på hjemmesiden med jævne mellemrum. Hjemmesidemed forældede henvisninger til begivenheder fra sidste år, får kunderne til at spekulere på, om din virksomhed overhovedet eksisterer i dag.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.