Hvad kan vi hjælpe med?

Marketingproces for B2B-udbydere - salg via direct marketing

En marketingplan kan være udformet efter mange forskellige modeller. Her følger i korte træk en beskrivelse af en model, som kan gøre marketingprocessen for B2B-udbydere meget enkel:

Marketingplanen

Marketingplanen skal være en detaljeret beskrivelse af målgruppens segmentering, anvendelsen af marketingsystemet, tidsplan for marketingindsatser og marketingindsatsernes arbejdsplan, antal, hyppighed, og pris, og til sidst et samlet budget.

Systemet

Marketingsystemet skal indeholde alle data på firmaer og personer, som er kunder, kundeemner, forhandlere, samarbejdspartnere og relationer i det hele taget. Marketingsystemet skal indeholde funktioner, som kan bruges til segmentering, udtræk af målgruppe og sælgernes opfølgning.

Målgruppen

Målgruppen segmenteres efter kriterier som antal ansatte, postnummer, branche, ansvarlig sælger, behov osv. Sørg for, at det er muligt at dubletsortere, matche og opdatere jeres kunders adresser med data fra eksterne adressebanker.

Telemarketing

Telefonen er det mest effektive middel til at indsamle data om kunder og kundeemner. Udvælg en målgruppe på 200, 500 eller måske 1000 kundeemner, og ring til dem og afdæk deres behovssituation med nogle få spørgsmål. Spørg om du må sende jeres nyhedsmail til dem. Registrer alle svar i marketingsystemet.

Direct mail

Direct mailen udarbejdes i Word. Det er nemt at sætte salgsbreve og nyhedsbreve op i Word. Skal der sendes til nogle få hundrede er det nemmest at flette på egen printer. Er målgruppen på over 500, så er det nemt at købe digital print.

Direct email

Direct e-mailen bruger samme tekst og billeder fra direct mailen, så det er nemt hurtigt at opsætte det elektronisk nyhedsbrev. Det er hurtigt at sende ud til målgruppen, og de har nemt ved at klikke sig ind på jeres hjemmeside for at læse mere om produktet.

Sælgere

Sælgeren er jeres vigtige marketingaktivitet, men også den dyreste. så konsulenterne skal indsættes til sidst og udstyres med marketingmateriale, der præsenteres jeres produkter.

Microsoft Office er et fantastisk værktøj til at gennemføre marketingprocessen

Figuren nedenfor illustrerer, hvordan Microsoft Office med Word, Excel og Access anvendes i til at gennemføre alle marketingaktiviteter som direct e-mails, direct mails, telemarketing og støtter konsulenterne i at følge op på emner og kunder. Kommunikationen ud af virksomheden målrettes udvalgte segmenter, og jo mere præcis kommunikationen bliver, desto mere relevant respons og markedsdata kommer tilbage til virksomheden til brug i fremtidig markedsføring.

Udbyderen og markedet

Kilde: Claus Fardal, www.teamdirect.dk

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.