Der er flere muligheder ved ejerskifte. Familien - evt. flere arvinger - medarbejdere eller helt eksterne parter kan komme på tale alt efter den eksisterende ejers ønsker og muligheder.

Familien

Det primære ønske ved generationsskifte af en familieejet virksomhed er ofte, at næste generation i familien viderefører virksomheden. For at dette kan lykkes, er det en afgørende forudsætning, at næste generation både fagligt og ledelsesmæssigt er kompetente til at overtage virksomheden, og at de samtidig er indstillet på det. Det er essentielt, at begge forudsætninger er opfyldt. Mange generationsskifter har fået en uheldig udgang, fordi den ældre generation mere eller mindre har presset den yngre generation til at videreføre virksomheden, uden at den nødvendige interesse og kompetence har været til stede hos den yngre generation.

Tilsvarende er det problematisk, hvis den ældre generation ikke har et reelt ønske om at lade ledelse og ejerskab overgå fuldt og helt til den nye generation. Den nye generation kommer i så fald til at fungere alene på den ældre generations præmisser. Det kan i sig selv medvirke til at ødelægge en ellers sund virksomhed. Det er derfor et afgørende krav, at den nuværende ejer har gjort helt op med sig selv, i hvilket omfang han skal deltage i virksomheden fremover. Den beslutning skal derefter meldes ud til samarbejdspartnere, således at denne del af generationsskiftet også er synlig (og offentliggjort) for omverdenen. Derfor er det vigtigt, at begge parter realistisk vurderer, hvorvidt en familieoverdragelse er den bedste løsning. I den forbindelse kan det være nødvendigt at adskille ledelse og ejerskab i virksomheden, så den nye generation alene får ejerskabet til virksomheden, mens der ansættes en kompetent ledelse til at varetage driften. Alternativt kan familien overveje at lade den yngre generation overtage ledelsen med det samme og først opnå fuldt ejerskab til virksomheden senere, eventuelt drypvis.

Eksempel: Generationsskifte i familien

Niels Hansen, 57 år, ejede alle aktierne i et selskab, der drev en større benzin/servicestation. Sønnen Peter, 35 år, havde over de seneste år overtaget flere og flere opgaver i virksomheden og var i dag daglig leder af virksomheden og dens fem ansatte.

Niels og hustruen Anna havde længe overvejet, hvorledes sønnen Peter skulle overtage aktierne i selskabet, der havde en værdi på ca. 10 mio. kr. Avanceskatter og afgifter var store og ville medføre, at selskabets likviditetsreserve ville blive brugt op - og mere til. Derfor var Niels aldrig kommet frem til en konkret plan, og dagene gik…

Niels" revisor spurgte en dag, om det ikke var en god ide at få drøftet generationsskiftet. Det aftaltes, at revisoren på det næste møde skulle medbringe forskellige løsningsmuligheder, således at hele familien kunne få drøftet sagen.

Niels havde en mindre privat opsparing og en del midler på en rateopsparing, men det var ikke nok til, at de kunne få en god pensionisttilværelse. Niels skulle således have yderligere opsparing for, at det kunne blive en god løsning.

Det blev derfor aftalt, at selskabet over de kommende fem år skulle indbetale yderligere bidrag til Niels" ratepension, således at forældrene var sikret en årlig pensionsudbetaling. Aflønningen fra selskabet havde været begrænset, så der var plads til ekstra pensionsindskud. Ydermere blev det aftalt, at Peter som gave skulle have 75 % af aktierne i første omgang, så Niels havde mulighed for ved senere salg af aktierne at få øget opsparingen til pension.

Det var herefter oplagt, at Peter skulle overtage aktierne med succession, dvs. uden at der skulle betales avanceskatter. Gaveafgiften, der blev beregnet til 700 t.kr., betalte Niels. Når Niels som forventet lod sig pensionere som 62årig, kunne de resterende aktier blive solgt til selskabet selv, således at Niels fik yderligere 1,5 mio. kr. til rådighed efter skat.

Niels: "Efter nu at have fået talt om tingene og lagt en plan for generationsskiftet har vi alle fået en god hverdag. Alle de bekymringer, som optog meget af Annas og min hverdag, er væk, og vi kan glæde os til vores pensionisttilværelse. Det var godt, at min revisor tog fat i os, inden det var for sent.".

Peter: "Det var godt, at revisoren tog fat på spørgsmålet om generationsskifte. Vi kunne ikke selv rigtig få startet. Nu kan jeg selv råde og regere over firmaet, og far kan stille og roligt trække sig tilbage. Det var en god løsning for os alle. Revisoren er allerede begyndt at tale om mit generationsskifte, så kan vi måske være mere forberedt næste gang, der sker noget!"

Flere arvinger

Hvis den nuværende ejer har flere børn, vil det ofte ligge ham på sinde, at børnene arvemæssigt tilgodeses ligeligt. Her kan det indbyrdes forhold mellem arvingerne skabe vanskeligheder. Hvis man ønsker at dele virksomheden mellem f.eks. to børn, bør man eventuelt i stedet vælge at opdele virksomheden i to (hvis det kan lade sig gøre) og så lade hvert barn selv stå for deres egen virksomhed/selskab.

Om alle arvinger skal have en forholdsmæssig andel af virksomheden, må besluttes på et så tidligt tidspunkt som muligt. Sædvanligvis er det hensigtsmæssigt, at den af arvingerne, der får det overordnede ansvar for ledelsen, også opnår en tilsvarende større ejerandel af virksomheden. Herved kan der skabes overensstemmelse mellem virksomhedens og ledelsens økonomiske interesser.

I praksis ser man ofte, at et af børnene overtager ejerskab og ledelse af familievirksomheden, eventuelt over en kortere årrække, mod at give afkald på yderligere arv fra forældrene. Det forudsætter dog normalt, at den nuværende ejer har betydelige midler uden for virksomheden. Alternativt kan overdragelsen gennemføres mod vederlag fra det barn, der overtager virksomheden, så forældrenes formue ikke reduceres som følge af generationsskiftet.

Under alle omstændigheder vil overdragelsen af virksomheden have betydelig økonomisk indflydelse på både den ældre generations og den yngre generations fremtidsvilkår. Det er derfor tilrådeligt, at de økonomiske konsekvenser af generationsskiftet for alle parter gennemdrøftes i familiekredsen, så der opnås fuld enighed om beslutningerne. Åbenhed i familien om generationsskiftet er afgørende for en succesfuld gennemførelse af generationsskiftet og for det familiesamvær, som jo gerne skal fortsætte efter generationsskiftet.

Eksempel: Flere arvinger

Peter Jensen og ægtefælle ejer et holdingselskab, der ejer samtlige aktier i et bilforhandlerselskab. Ægteparret har to børn. Det er hensigten, at et af børnene, Jens, skal overtage virksomheden.

Som led i generationsskiftet etablerer Jens et personligt holdingselskab, der erhverver 51 % af aktierne i et nystiftet selskab, Drift A/S. De resterende aktier i Drift A/S erhverves af det nuværende bilforhandlerselskab i forbindelse
med, at bilforhandlerselskabet indskyder den eksisterende virksomhed i Drift A/S mod vederlag i form af aktier (49 %) og gældsbrev. Indskuddet af virksomheden svarer til et almindeligt salg, og der udløses derfor sædvanlige avanceskatter m.v.

Samtidigt gennemføres en gaveoverdragelse til børnene. Gaven består i 2 x 25 % af aktierne i forældrenes holdingselskab og gennemføres på et tidspunkt, hvor de beregnede værdier er lave som følge af svigtende indtjening i det sidste regnskabsår.

Efter nogle år forventer forældrene at kunne lade sig pensionere og ønsker i den forbindelse at få frigivet et væsentligt beløb. Dette forventes at ske ved, at holdingselskabet afvikler ejerandelen i Drift A/S ved salg til det udstedende selskab (skattefrit udbytte), hvorefter forældrene sælger resterende aktier i holdingselskabet til selskabet selv. Herefter vil såvel det økonomiske som det ledelsesmæssige ejerskifte være endeligt gennemført, idet sønnen da ejer forhandlerselskabet alene, mens børnene i fællesskab ejer holdingselskabets værdier. Holdingselskabet forventes enten likvideret eller spaltet på lang sigt.

Peter: "Det er dejligt endeligt at have en klar plan for virksomhedens fremtid og samtidig have gennemført vores økonomiske generationsskifte på et gunstigt tidspunkt, hvor det var til at betale gaveafgifterne".

Salg til medarbejderne

Et alternativ til at lade et yngre medlem af familien videreføre virksomheden er at overdrage virksomheden til én eller flere medarbejdere i virksomheden. Hvis der ikke er en oplagt mulighed for at lade virksomheden videreføre inden for familien, kan virksomheden med fordel videreføres af en betroet medarbejder, som kender virksomheden og dens styrker og svagheder. Hvis medarbejderen har en vis tilknytning til virksomheden, er der tillige mulighed for, at medarbejderen kan indtræde i virksomheden efter reglerne om skattefri succession.

Eksempel: Medarbejderkøb

I en større dansk koncern indgik et datterselskab, der fungerede uafhængigt af de øvrige aktiviteter og med egen ledelse. Selskabets direktør havde længe udtrykt ønske om at få adgang til at købe aktier, men hidtil havde ledelsen
været afvisende.

Men som led i en omstrukturering af koncernen var der ønske om at afhænde hele eller dele af datterselskabet. Efter intense forhandlinger blev der opnået enighed om, at en gruppe af ledende medarbejdere stiftede et fælles holdingselskab, som skulle overtage aktierne i det pågældende datterselskab. En bank stillede lån til rådighed til købet af aktierne i datterselskabet.

Ved at lade et holdingselskab erhverve samtlige aktier i selskabet blev det muligt at sambeskatte holdingselskabet med det tilkøbte datterselskab, hvorved renteudgifterne på lånet til købet af selskabet kunne udnyttes i datterselskabets skattepligtige overskud. Endvidere kunne datterselskabet udlodde skattefrit udbytte til holdingselskabet, som kunne anvende beløbet til afdrag på banklånet.

På denne måde blev det økonomisk muligt for nøglemedarbejderen at erhverve datterselskabet.

Salg til eksterne købere

Hvis det viser sig, at et generationsskifte inden for familien ikke er den bedste løsning, må man overveje salg til eksterne købere. Generationsskiftet kan eventuelt gennemføres sådan, at familien i en årrække besidder interesser i den købende virksomhed, f.eks. i form af aktier, der først afstås til den endelige køber senere. På denne måde kan familien ofte på længere sigt opnå en højere pris for virksomheden end ved salg af hele virksomheden på én gang.

Eksempel: Salg til eksterne købere

Christian Pedersen, 56 år, driver en større vognmandsforretning i selskabsform, men har ingen børn til at overtage forretningen, når han holder op om nogle år.

Christian har længe overvejet, hvorledes det skal lykkes at få solgt virksomheden på en god måde, således at han og ægtefællen kan få en god pensionisttilværelse. Desværre er hele egenkapitalen i virksomheden bundet i aktiver, hvorfor det ikke har været muligt at få frigjort midler af betydning. Det vil således først være muligt at få frigjort opsparingen i forbindelse med et salg.

Sammen med sin revisor har Christian over flere år fået tilrettelagt den daglige forretning på en sådan måde, at virksomheden kan drives uden, at Christian nødvendigvis skal være til stede hver dag. Der er således en igangværende virksomhed at overtage. Nu er tidspunktet derfor kommet, hvor salgsprocessen skal forberedes. Det aftales derfor, at revisoren hjælper Christian med at udarbejde en kort salgspræsentation af virksomheden, som senere skal sendes ud til nogle potentielle køberemner. Samtidig skal der foretages en salgsmodning af virksomheden, herunder skal der arbejdes yderligere med dokumentation af den fremtidige organisation, forretningsgange i virksomheden, finansieringsstruktur, m.v.

De køberemner, der vender positivt tilbage på henvendelsen og tilkendegiver interesse for at overtage forretningen, vil herefter blive indbudt til at afgive et konkret tilbud på virksomheden. Christian kan på dette grundlag vælge det tilbud, som bedst opfylder hans ønsker.

Naturligvis skal Christians "højre hånd" også have tilbuddet om at erhverve aktierne i selskabet. Medarbejderen kan eventuelt benytte de nye lempelige regler for medarbejderes overtagelse af aktier fra nuværende hovedaktionær, uden der udøses aktieavanceskatter herved. Medarbejderen overtager skatteforpligtelserne på samme måde som ved overdragelse til børn m.fl. (succession).

Sammenlagt forventes salgsprocessen at have en varighed på 12-24 måneder, alt afhængig af omfanget af de indledende arbejder og salgsmodningen af virksomheden.

Christian: "Det er meget vanskeligt endeligt at beslutte sig til at sætte den virksomhed til salg, som man har startet for næsten 30 år siden. Men i dag er jeg glad for, at mine nærmeste blev ved med at presse på, ellers kunne der let være gået mange år endnu. Nu er det meget lettere at arbejde bevidst hen imod salget af virksomheden, ligesom det bliver muligt for mig at slå til, når den rigtige køber måtte være der".