Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.
Gratis viden, kurser og webinarer inden for online markedsføring og drift af små virksomheder

Hvad kan vi hjælpe med?

Google: Få op til 900 kroner i annoncering

Tilknytning af medarbejdere - personalegoder som incitament

146

Der findes mange ordninger, du kan benytte til at knytte dine medarbejdere tættere til virksomheden, så de får større arbejdsglæde og loyalitet. Her kan du læse om alle regler forbundet med:

  • Medarbejderobligationer
  • Bonusordninger
  • Medarbejderaktier
  • Optionsordninger
577

Medarbejderobligationer - opsparingsform med store skattefordele

Ordningen indebærer, at medarbejdere kan spare skat ved en lønnedgang på op til 10 % for 5 år senere at få beløbet udbetalt skattefrit. I den 5-årige periode sker der forrentning til medarbejde­ren. Der er således tale om et skattemæssigt attraktivt løngode for medarbejderen.

Hvorfor er en medarbejderobligation interessant?

Skattelovgivningen indeholder særligt fordelagtige beskatningsvilkår for medarbejderobligationer sammenholdt med den beskatning, der sker af almindelig lønindkomst. Provenuet til medarbejderen vil i sidste ende blive større, hvis medarbejderen vælger at konvertere en løn­nedgang til en medarbejderobligation. Fordelen for medarbejderen afhænger af medarbejderens øvrige skattemæssige indkomstforhold.

Hvem kan deltage?

Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt tilbyde alle medarbejdere, der er ansat i virksomheden på udstedelsestidspunktet, mulighed for at deltage i ordningen.
Medarbejderen kan frit vælge, om de ønsker at deltage. Hvis enkelte medarbejdere fravælger ordningen, begrænser det ikke de øvrige medarbejders mulighed for at deltage. Aktionærer i virksomheden kan deltage på lige fod med øvrige ansatte.

Hvilke skattemæssige konsekvenser har dette for mig?

Når obligationen udbetales efter udløbet af bindingsperioden, vil udbetalingen være skattefri, hvilket skyldes, at firmaet på udstedelsestidspunktet har betalt en obligationsafgift.
De renter, som løbende modtages, skal beskattes som kapitalindkomst på lige fod med f.eks. renter af indestående i pengeinstitutter.

Hvor meget løn kan konverteres til obligation?

Reglerne om medarbejderobligationer indeholder nogle begrænsninger med hensyn til den en­kelte medarbejders maksimale obligationsbeløb. Det maksimale beløb fastsættes med udgangs­punkt i medarbejderens bruttoløn.
Den enkelte medarbejder kan maksimalt få udstedt en medarbejderobligation på 10 % af sin nu­værende årsløn.
Aftalen om bruttolønnedgang aftales mellem parterne, og skal være på mindst de 12 måneder. Hvis aftalen eksempelvis indgås den 1. april 2006 gælder den frem til 31. marts 2007. En ny af­taleperiode starter herefter den 1. april 2007.

Er der nogle ulemper ved obligationsordningen?

Når man konverterer løn til en medarbejderobligation, vil dette have indvirkning på en række andre områder, idet medarbejderobligationen ikke sidestilles med en lønudbetaling. Lønnedgan­gen vil derfor reducere eventuelle pensionsbidrag, feriepenge, overtidstillæg osv.
Hvis medarbejderen vælger at konvertere en lønnedgang til en medarbejderobligation, er der tale om en ændring af de aftalte ansættelsesvilkår for så vidt angår lønnen, og der skal derfor udarbejdes et tillæg til ansættelsesaftalen mellem medarbejderen og firmaet.

Er der nogen risici ved obligationsordningen?

Medarbejderens risiko ved en obligationsordning er, at firmaet går konkurs, inden obligationen udbetales. Hvis firmaet skulle gå konkurs, inden obligationen er udbetalt, kan medarbejderen anmelde sit krav til konkursboet, og vil således få dividende af fordringen på lige fod med øv­rige anmeldte simple krav. Denne dividende er normalt begrænset og ligger typisk i intervallet 0-15 %.

 Hvad betyder ordningen for firmaet?

Ordningen er i det væsentlige skatte- og omkostningsneutral for firmaet.

606

Medarbejderobligationer

Medarbejderobligationer kan tildeles med eller uden bruttolønnedgang. Ansatte kan siden hen få pengene udbetalt skattefrit uden yderligere omkostninger for virksomheden. Der er således et umiddelbart skattemæssigt incitament og samtidig mulighed for at knytte medarbejderne til virksomheden.

Medarbejderobligationer kan tildeles uanset virksomhedens driftsform. Virksomheden skal ikke indeholde A-skat af beløbet, men skal derimod indbetale en afgift på 45 % af den del af obligationen, der overstiger et bundfradrag. Bundfradraget udgør i 2005 4.600 kr.

Betingelse for at udnytte ordningen er:

  • Ordningen skal som udgangspunkt tilbydes alle medarbejdere i virksomheden
  • Obligationerne skal båndlægges i et pengeinstitut i 5 år
  • Den tildelte obligation må inklusive afgiften maksimalt udgøre 10 % af den ansattes årsløn

Den skattemæssige fordel afhænger af den ansattes skatteprocent. Medarbejdere, der betaler topskat, kan konvertere en skatteprocent på ca. 62 % ved udbetaling af løn til en samlet skat på obligationen på maksimalt 31 % og ofte lavere.

Virksomheden kan fradrage alle omkostninger ved medarbejderobligationsordningen, herunder værdien af obligationen, afgiften samt etablerings- og administrationsomkostninger.

Eksempel 1

Der udstedes en medarbejderobligation på 20.000 kr. Efter 5 års ejertid modtager medarbejderen ved indfrielsen af obligationen et skattefrit beløb på 20.000 kr. Obligationen er i de 5 år blevet forrentet på almindelige vilkår.

Arbejdsgiverens udgift ved en udlodning af en medarbejderobligation på 20.000 kr. vil være følgende:


Obligationens kursværdi

20.000 kr.

Afgift til staten, 45 % af kursværdien > 4.600 kr.

6.930 kr.

I alt

26.930 kr.

En udgift for arbejdsgiveren på 26.930 kr. giver en skattefri indtægt for medarbejderen på 20.000 kr. efter 5 år. Hvis beløbet på 26.930 kr. i stedet var udbetalt som normal løn, ville medarbejderen kun have 10.233 kr. til rådighed efter skat (62 %).

Medarbejderen skulle for at opnå en udbetaling på 20.000 kr. have en indtægt på anslået 58.800 kr.

Eksempel 2

Ordningen er udgiftsneutral for arbejdsgiveren, når der sker en modregning i medarbejderens bruttoløn:


Udstedelse af medarbejderobligation

20.000 kr.

Afgift til staten, 45 % af kursværdien > 4.600 kr.

6.930 kr.

Løn, der konverteres

26.930 kr.

Efter 5 års ejertid modtager medarbejderen ved indfrielse af obligationen et skattefrit beløb på 20.000 kr. Obligationen er i de 5 år blevet forrentet på almindelige vilkår. Den ansatte har betalt skat af denne rente som kapitalindkomst.

Medarbejderen har således i det første år givet afkald på en nettoindkomst på 10.250 kr. (26.930 kr. minus skat på 62 %) mod 5 år efter at modtage et beløb på 20.000 kr. Medarbejderen tjener således 9.750 kr. på ordningen.

For arbejdsgiveren er ordningen neutral.

429

Bonusordninger

Hvor en medarbejder eller en gruppe af medarbejdere modtager en bonus i form af en ekstra lønudbetaling, og denne på ingen måde er knyttet op til aktier, kursudviklinger eller resultater, er der tale om en ren bonusordning, der beskattes efter de almindelige regler for indkomstbeskatning.

223

Medarbejderaktier

Generelle medarbejderaktieordninger

Medarbejdernes personlige og økonomiske interesser i virksomheden kan forøges ved at lade medarbejderne blive aktionærer i selskabet.
I skattelovgivningen findes to skattebegunstigede medarbejderaktieordninger. Ordningerne kan anvendes af både aktie- og anpartsselskaber. Udgangspunktet er, at samtlige medarbejdere skal tilbydes medarbejderaktier. Herved opnår medarbejderen ud over at blive aktionærer en række skattefordele.

De to ordninger er:

  • Favørkursaktier - aktier tildeles medarbejderne til favørkurs, dvs. under markedskursen
  • Gratisaktier - aktier udloddes gratis til medarbejderne

For begge ordninger gælder som nævnt, at de skal være generelle, og at de tildelte aktier skal båndlægges i et pengeinstitut i en periode på 5 år for favørkursaktier og 7 år for gratisaktier.

Favørelementet må ikke overstige 10 % af årslønnen for favørkursaktier. For gratisaktier er grænsen 20.500 kr. i 2005.

Skattebegunstigelsen for medarbejderne består i, at værdien af medarbejderaktierne ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Ved den senere afståelse af aktierne beskattes medarbejderne efter de almindelige regler for beskatning af aktieavancer.

Selskabet kan fradrage alle omkostninger, der er forbundet med ordningerne, herunder favørelementet, etablerings- og administrationsomkostninger.

Favørkursaktier

Eksempler på beskatning af medarbejdere, der deltager i en skattebegunstiget medarbejderaktieordning (favøraktier):

En medarbejder erhverver 50 aktier til kurs 100. Aktierne har en markedskurs på 200. Ved tildelingen var favørkurselementet 40.000 kr. Det er derfor en betingelse, at den pågældende medarbejder i tildelingsåret har en årsløn på mindst 200.000 kr. Hvis medarbejderen efter båndlæggelsesperioden på fem år sælger aktierne til kurs 700, og medarbejderens aktieindkomst beskattes med 43 %, kan fortjenesten opgøres således:


Markedsværdi ved erhvervelse

50 x 200

10.000

Anskaffelsessum

50 x 100

5.000

Favørkurselement

 

5.000

 

 

 

Salg af aktier

50 x 500

25.000

Anskaffelsessum

50 x 100

5.000

Skattepligtig avance

25.000-5.000

20.000

Skat maks.

43 % af 20.000

8.600

Fortjeneste efter skat

 

11,400

Gratisaktier

Eksempler på beskatning af medarbejdere, der deltager i en skattebegunstiget medarbejderaktieordning (gratisaktier):

En medarbejder får vederlagsfrit tildelt 50 aktier med en markedskurs på 300 på tildelingstidspunktet. Hvis medarbejderen efter båndlæggelsesperioden på syv år sælger aktierne til kurs 700, og medarbejderens aktieindkomst beskattes med 43 %, kan fortjenesten opgøres således:


Salg af aktier

50 x 700

35.000

Markedsværdi ved tildeling

50 x 300

15.000

Skattepligtig avance

 

20.000

 

 

 

Salg af aktier

50 x 700

35.000

Skat maks.

43 % af 15.000

6.450

Fortjeneste efter skat

 

28.550

 

 

473

Optionsordninger

Aktieaflønning skaber ofte et større engagement hos medarbejderne, fordi medarbejderen ved tildelingen får en personlig og økonomisk interesse i virksomhedens drift og fremtidige udvikling. For mange virksomheder er aktieaflønning derfor en effektiv måde at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere på.

Aktielønning kan ske ved tildeling af køberetter til eksisterende aktier eller tegningsretter (warrants) til nye aktier. Begge dele kaldes i almindelig tale aktieoptioner.

Medarbejderen beskattes ikke ved tildelingen af aktieoptionerne, men først når optionerne udnyttes eller afstås. Beskatningsgrundlaget opgøres til forskellen mellem aktiernes værdi ved udnyttelsen og det beløb, som medarbejderen i alt har betalt for aktierne. Gevinsten beskattes som almindelig lønindkomst, hvor skat og arbejdsmarkedsbidrag samlet udgør op til ca. 62 %.

Selskabet, der tildeler aktieoptionerne, kan fradrage alle omkostninger ved ordningen, herunder favørelementet, administrations- og etableringsomkostninger.

Mulighed for skatteudskydelse

Hovedreglen er, at medarbejderen skal betale skat ved udnyttelsen af optioner eller tildelingen af aktier. Det er imidlertid muligt at udskyde beskatningen til aktierne sælges, hvis en række betingelser opfyldes, herunder bl.a. at der er indgået aftale om de særlige skatteforhold mellem den ansatte og selskabet.

Der kan tildeles et ubegrænset antal optioner, når blot udnyttelseskursen er mindst 85 % af aktiernes værdi på tildelingstidspunktet. Alternativt kan der tildeles aktier eller optioner for indtil 10 % af medarbejderens årsløn.

Beskatningen ved salg af aktierne sker efter de almindelige regler for beskatning af aktieavancer.

Udskydes skatten, er selskabet afskåret fra at foretage fradrag for favørelementet. Selskabet kan med medarbejderen indgå aftale om, at tildelingen af optioner reduceres med 28 % for at kompensere for det manglende fradrag. Reduktionen på 28 % svarer til den nugældende selskabsskat.

Selskabet har fradrag for omkostninger til etablering og administration af ordningen.

Aktieløn

Eksempel - normale regler § 28

Det er i eksemplet forudsat, at medarbejderen i år 0 vederlagsfrit får tildelt 500 optioner med en udnyttelseskurs på 50 kr. pr. option.

Medarbejderen udnytter optionerne i år 4 og sælger aktierne umiddelbart efter udnyttelsen. På udnyttelsestidspunktet er markedsværdien af aktierne 100 kr.

Gevinsten beskattes som lønindkomst. Det antages, at medarbejderen betaler topskat og har en marginalskat på 62 %.

Ligningslovens § 28

Provenu ved salg af aktier

50.000

Udnyttelsessum

-25.000

Gevinst

25.000

Skat -62 %

-15.500

Gevinst efter skat

9.500

I udnyttelsesåret opnår selskabet et fradrag på 50.000 kr.

 Eksempel - skatteudskydelse § 7H

Nedenfor sammenlignes den almindelige lønbeskatning på udnyttelsestidspunktet med den udskudte beskatning.

Det er i eksemplet forudsat, at medarbejderen i år 0 får tildelt 1.000 optioner efter de almindelige regler eller 720 optioner efter reglerne om skatteudskydelse, hvor selskabet ved reduktion på 38 % er blevet fuldt kompenseret for den manglende fradragsret. Optionerne har en udnyttelseskurs på 100 kr.

Medarbejderen udnytter optionerne i år 4 og modtager herved aktierne. På et senere tidspunkt sælger medarbejderen aktierne. På udnyttelsestidspunktet og på salgstidspunktet er markedsværdien af aktierne på 150 kr.

Det antages, at medarbejderen betaler topskat og har en marginalskat på 62 %.

 

- Almindelige regler
ligningslovens § 28

- Udskudt beskatning
ligningslovens § 7H

 

Provenu ved salg af aktier
Udnyttelsessum

150.000
100.000

108.000
72.000

 
 

Gevinst

50.000

36.000

 

Selskabets udgift efter skat

36.000

36.000

 

Ved anvendelse af reglerne om udskudt beskatning vil provenuet efter skat være afhængig af de nærmere forhold ved afståelse af aktierne. Beskatning af aktieavancen spænder fra skattefrihed til en beskatning på 59 %.

Provenuet efter skat kan i de forskellige situationer opgøres således:

Regelsæt

Ejertid

Beskatningsform

Rådighedsbeløb


Ligningslovens § 28
Beskatning på udnyttelsestidspunktet


Uafhængig af ejertid


Lønbeskatning (62 %)

19.000


Ligningslovens § 7H
Beskatning ved salg af aktier


Ejertid under tre år


Kapitalindkomst (59 %) - positiv nettokapitalindkomst

14.760


Kapitalindkomst (33 %) - negativ nettokapitalindkomst

24.120


Ejertid tre år eller mere


Skattefri bundgrænse*

36.000


Aktieindkomst (28 %)

25.920


Akteindkomst (43 %)

20.520

*) Gælder kun børsnoterede aktier, hvor den samlede beholdning er under "100.000-kroners-grænsen"

Provenuet ved udskudt beskatning bliver normalt størst ved salg efter 3 års ejertid. Hvis aktierne sælges inde for 3 års ejertid, er valg af udskudt beskatning kun en fordel, hvis medarbejderen har negativ kapitalindkomst.

Sidst opdateret: 31-01-2020

UDVALGTE KURSER


I ET STOLT SAMARBEJDE MED

Endnu ikke bruger på IVÆKST? Opret dig her