Hvad kan vi hjælpe med?

Hvis du bliver syg - muligheder for forsikring som selvstændigt erhvervsdrivende i tilfælde af kritisk sygdom

550

Sygdom og efterfølgende nedsat eller tabt erhvervsevne er - forståeligt nok - en af de største bekymringer blandt virksomhedsejere i små virksomheder. 

For hvis du både er personale-, økonomichef og administrerende direktør med få eller ingen ansatte, skal der ikke mange fraværsdage til, før det hele halter og måske til sidst vælter.

Planlægning og fremsynethed er derfor af afgørende betydning. Du skal hele tiden tænke et ekstra skridt frem på alle niveauer i virksomheden - også når det angår dit helbred.

Her kan du læse om dine muligheder for at forsikre dig, så du og din familie har økonomisk dækning, hvis du skulle blive syg eller miste erhvervsevnen helt eller delvist.

Du kan kontakte Ase for mere information.

69

Gruppeliv

Som selvstændig og måske forsørger vil dødsfald ændre hele din families tilværelse. Statistikken taler sit tydelige sprog - 23 % ud af en gruppe 30-årige mænd dør, inden de fylder 65 år. For kvinder er tallet 17 %. Det er aldrig rart at tænke på egen dødelighed, men hvis du ønsker, at din families levestandard skal bevares efter din død, er det vigtigt, at du udbygger din pensionsordning med en dødsfaldsdækning.

Kontakt Ase for mere information

517

Hospitalsforsikring

Vi hører om det hele tiden: Ventelister, dyrt hospitalsudstyr som er ude af drift, fordi der ikke er ansatte til at betjene det, forgæves fremmøder på hospitalet osv. For en travl forretningsdrivende kan det være dyrt i tabt arbejdsfortjeneste og tid at vente og vente på en operation. En hospitalsforsikring giver dig mulighed for at springe ventelisten over i det offentlige sygehusvæsen - og derved komme hurtigere tilbage til din virksomhed. Forsikringen dækker bl.a. behandlinger på private hospitaler i Danmark og Skandinavien.

154

Kritisk sygdom

Skulle du være så uheldig at få en kritisk sygdom, vil forsikringen kunne hjælpe med en udbetaling, så du opnår en forbedret økonomi. Ved "kritisk" menes bl.a. visse former for kræft, blodprop i hjertet, bypass-operation, hjerneblødning, dissemineret sklerose, muskelsvind og HIV-infektion som følge af blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte.

Kontakt Ase for mere information

171

Nedsat erhvervsevne

Hvordan vil din situation se ud som selvstændig, hvis du mister din erhvervsevne? Vil du f.eks. kunne blive boende og fortsætte med det liv, du lever i dag? De færreste tænker så langt.
Du kan sammensætte en dækning, som sikrer, at du hver måned modtager et beløb, som kan stå nogenlunde mål med din nuværende indkomst. Der er præmiefritagelse, hvilket betyder, at du fortsat sparer op til din pensionsordning, hvis du mister erhvervsevnen.

Kontakt Ase for mere information.

x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
x
Få besked i din indbakke om nye
gratis livestreams, kurser og events
for små og mellemstore virksomheder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu.
Du kan altid framelde dig med et enkelt klik.